bioenergi halm i solnedgang

Nyheder

I nyhedsbloggen finder du de seneste nyheder fra bioenergibranchen...

Folketinget er åbent

Den nye regering og Folketing er trådt i arbejdstøjet og Finansloven er fremlagt for Folketinget.

Desværre er der indtil nu ikke mange signaler fra hverken minister eller de energipolitiske ordførere på, hvilken retning energipolitikken skal og hvornår nye forbedrede rammevilkår er på plads.
Landbrug og biogas har kun en lille stemme i Danmark, hvorfor det er vigtigt at vi står sammen om klare og tydelige budskaber.

Fokus og debat har indtil nu handlet mest om Den Grønne Trepart og den nye gødskningslov (L5).
Loven blev endeligt vedtaget i Folketinget den 3. september 2026 med 119 stemmer for og 34 imod, og medfører en markant omlægning af, hvordan det danske landbrug reguleres.
Loven er en central del af implementeringen af aftalen om et Grønt Danmark (deraf navnet den grønne trepart).
Målet er at beskytte og begrænse udledningen af kvælstof til naturen (vandløb, fjorde og indre farvande).
Hvor landmændene tidligere var underlagt en generel og fælles model for gødningstilførsel, skal reguleringen nu baseres på den faktiske beregnede kvælstofudledning i de enkelte kystområder.
Udfordringen og kritikken går på at der er tale om teoretiske modelberegninger og ikke fakta målinger og at der ikke tages højde for den udledning der foregår fra offentlige kloakledninger (husstande og industri).
Landbrugets organisationer ser det som et angreb på landbruget og et indgreb der kommer efter markerne er planlagt og tilsået efter høst, hvorfor det kan have store konsekvenser for markplanlægningen og den mængde gødning det enkelte landbrug må bruge i det kommende dyrkningsår.

Brancheanalytikere peger på, at loven i værste fald kan føre til massive arealer med tvungen brak (op mod 500.000 hektar), hvilket paradoksalt nok kan spænde ben for den planlagte og permanente omlægning til rigtig natur.
Der er afsat en kompensationspulje, som i september 2026 blev hævet til 1,922 milliarder kroner for at støtte de berørte landmænd samt en udskydelse for grøntsager (erhvervsmæssige grøntsagsproducenter dækker ca. 6.500 hektar), som har fået udskudt de nye krav til 2028.
Denne særordning omfatter dog ikke kartoffelproducenterne.
Selvom loven formelt træder i kraft den 1. januar 2027, er der fortsat stor politisk debat om implementeringen. Så vi venter spændt på om implementeringen udskydes et dyrkningsår eller gennemføres som planlagt pr. 1 januar 2027.

Hvordan går det med biogassen?
I juli 2026 nåede den danske biogasproduktion som bekendt op på at matche 99,7 procent til 100 procent af det samlede danske gasforbrug. Dog i en sommermåned men alligevel et signal om, at vi er på rette vej.
Biogas udgør nu omkring 40 procent af gasmængden i det danske gassystem over året (ifølge opgørelser fra bl.a. Energistyrelsen og Evida).
Der er cirka 150 biogasanlæg i Danmark, hvoraf langt de fleste er landbrugsanlæg, der primært bruger husdyrgødning og madaffald/biomasse som råmateriale.
Men investeringslysten er trods manglende rammevilkår tilstede i biogasbranchen, hvor de store energiselskaber konsoliderer sig til større og større enheder, ligesom Danmarks førende position på biogas tiltrækker udenlandske investorer.
Eksempelvis overtog svenske St1 Biokraft ST1 Biokraft (Sverige/Finland) i midten af 2026 det danske biogasselskab Danish Bio Commodities (DBC), som råder over en portefølje af seks danske biogasanlæg samt flere udviklingsprojekter, Shell har overtaget Nature Energy, Det landmandsejede og traditionsrige Lemvig Biogas blev i sommeren 2026 solgt til den internationale biogaskoncern BioticNRG.
Den internationale finansinstitution ydede i august 2026 et 13-årigt lån på 182 millioner kroner til Sindal Biogas for at finansiere en fordobling af anlæggets kapacitet.
Den canadiske gigant Anaergia har tidligere spillet en aktiv rolle i opbygningen og salget af store anlæg i Danmark (herunder Tønder Biogas) og kigger fortsat på det danske marked.

Voldsom industrialisering af biogas
For snart 19 år siden, da BioenergiMAGASINET udsendte sit første blad var de fleste biogasanlæg i Danmark ejet af lokale landmænd (leverandørforeninger), men stadig stigende kapitalkrav grundet manglende økonomi i landbruget og et ønske om markante produktionsudvidelser har gjort at de store energiselskaber og investeringsforeninger har taget over (industrialisering, professionalisering og kapitaljagt i biogasbranchen).
Biogasanlæg er ikke længere små, simple gårdsanlæg. For at være rentable skal moderne anlæg være store og teknologisk avancerede. Det kræver investeringer i milliardklassen at bygge, vedligeholde og udvide anlæggene. Den slags kapital har de enkelte landmænd eller mindre leverandørforeninger sjældent mulighed for eller lyst til at risikere.

Driften af et moderne biogasanlæg minder i dag om et højteknologisk kemisk fabriksanlæg og energiselskab.
Det kræver specialiseret viden inden for CO₂-certifikater, gasopgradering, distribution og risikostyring på de internationale energimarkeder. Mange landmænd foretrækker at fokusere på deres kerneforretning landbruget frem for at agere direktører for komplekse energivirksomheder.
Måske også set i lyset af, at kravene til de danske landmænd har været stærkt stigende gennem de sidste mange år, hvorfor fokus på egen bedrift skal holdes.
Men landbruget spiller stadig en afgørende rolle selvom de ikke ejer selve selskabet eller bygningerne bag biogasanlæggene. Strategien er i dag oftest, at landmændene organiserer sig i leverandørselskaber. På den måde sikrer de sig langsigtede, kommercielle aftaler, hvor de leverer gylle og biomasse til anlægget og får afgasset gødning retur, uden at de bærer den økonomiske risiko ved selve anlægsdriften.
Vi er mange der håber på politisk handling, så biogassen kan få den plads den fortjener i forbindelse med den grønne omstilling, men også i forhold til den omstilling af dansk landbrug som regering og Folketing ønsker.
Men måske de stadig større landbrug åbner op for decentrale energianlæg ude på det enkelte landbrug (læs mere inde i bladet).

Biogas med mange muligheder
Biogas kan bruges i gasmotorer eller gasturbiner, som producerer både el og fjernvarme.
Dette kun ske i form af de afskrevne gasmotorer som bla. står på de decentrale kraftvarmeværker og gasdrevne kraftvarmeværker.
De kunne med fordel producere strøm, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser?
Biogas er effektiv til balancering af elnettet, da man hurtigt kan starte op og lukke ned igen, afhængig af behov og prissætning.
Biogas kunne med fordel anvendes i industrien og som drivmiddel til den tunge transport, men afgifterne står også i vejen her.
Det politiske mål for Danmark er, at biogasproduktion og det nationale gasforbrug skal balancere fuldstændigt, så gasnettet er 100 procent grønt i 2030.
Derfor mangler vi som mange gange antydet politisk handling, så vi kan få skabt rammevilkår, der sikrer udbygning af biogasproduktionen NU…!

Biogasanlæggene forbedrer sig på mange parametre med nye råvarer (halm, dybstrøelse, græs mm.), ny teknologi og bedre udnyttelse af tilgængelige råvarer samt afsætning af synergi produkter fra biogasproduktionen.
Økonomien på de enkelte anlæg er i mange tilfælde presset, men innovationskraften og stædighed er med til at finde nye veje mod højere produktion og dermed bedre bundlinie.

Management på energianlæggene
Dygtige medarbejdere og god ledelse på biogasanlæggene er alfa omega for en fortsat positiv udvikling mod mere og bedre.
Derfor er der ingen tvivl om at de stadig større biogasanlæg fokuserer på optimal og synlig ledelse.
Ledelse på et biogasanlæg er afgørende, fordi produktionen forbinder kompleks biologi, tung industri, strenge miljøkrav og et volatilt energimarked.
God ledelse sikrer balancen mellem sikkerhed, effektivitet og god kemi med lokalsamfundet.
Men god ledelse handler også om management i forhold til medarbejderne, hvor den daglige trivsel og arbejdsglæde prioriteres.
Her i magasinet har vi haft megen fokus på netop medarbejdere og den forskel de gør i hverdagen på de enkelte biogasanlæg.
Ved at motivere medarbejderne og skabe arbejdsglæde og lyst til at gøre en forskel for den enkelte, er ledelsen med til at sikre at alle led i kæden på et biogasanlæg trækker i samme retning.
Dette kan du bla. læse om i de portrætter vi bringer af medarbejdere her i bioenergiMAGASINET.

Sidste blad i år
Vi skal stå sammen som én branche og tale med én stemme over for det omgivende samfund og de politiske beslutningstagere i dette land.
Kommunikation og dialog er utrolig vigtig så vi får borgerne i dette land fortalt om landbrugets og biogassens fortræffeligheder.
Når det er sagt finder vi at bioenergiMAGASINET har en vigtig mission, nemlig at dele viden herunder teknologisk landvindinger således vi kan blive inspireret og lære af hinanden og samlet kan løfte biogasproduktionen.
Derfor skal der lyde en tak for opbakningen fra de mange læsere, trofaste annoncører (og nye), bidragsydere til indholdet og andre samarbejdspartnere. Uden Jer ingen blad.
Medieinfo 2027 er klar og hjemmesiden www.bioenergi.dk er rustet til fremtiden.
I ønskes alle et godt efterår og en god jul med håbet om mere grøn energi i fremtiden.

Næste nummer udkommer 6. november

Folketinget åbnede i år 6. oktober. Første punkt var oplæg til en ny Finanslov, som desværre ikke bruger megen tid på omstilling af den fossile energi.
Trods glæden over stigende biogasproduktion afsættes/anvendes hovedparten af den grønne gas i udlandet..!
Biogas fortjener bedre og forbedrede rammevilkår, hvorfor forhåbningen er at man fra politisk hold vil fokusere på dette vigtige område.
Læs om de mange innovative biogasanlæg og medarbejdere, der sikrer en fortsat udviklingen af biogasanlæggene

Links og præsentationer

Her kan du finde de links og præsentationer der henvises til i bioenergiMAGASINET

Grøn vidensdeling

bioenergiMAGASINET formidler viden og resultater fra forskningen, vidensdeling fra/mellem biogasanlæggene samt nye teknologiske landvindinger fra leverandørerne.

bioenergiMAGASINET september er online

Biogas er i bund og grund en god idé