Valgkampen kom som forventet til at handle om både økonomi og inflation, problemerne i sundhedsvæsenet og i mindre grad klimaet. I skrivende stund en uge før valget må den helt overordnede konklusion være, at der aktuelt foregår en stor kamp om, hvem der kan komme øverst på dagsordenen – og denne kamp kommer til at fortsætte de næste mange måneder. I foråret oplevede Biogas Danmark en voldsomt stigende interesse for biogassen som det, der umiddelbart kan erstatte den russiske gas, og vi havde held og dygtighed til at maksimere effekten med en veltimet kampagne med fokus på biogas som grøn energi og forsyningssikkerhed. Valgkampen viser imidlertid, at det store fokus på biogas ikke bare fortsætter af sig selv, fordi vi befinder os i en hel lavine af kriser inden for økonomi, sundhed, sikkerhed, energi og klima. Uanset farven på den nye regering, så er der ingen tvivl om, at Biogas Danmark kommer til fortsat at kæmpe hårdt for at fastholde det politiske fokus på biogassen, herunder sikre de fremtidige rammevilkår i et nyt regeringsgrundlag. Biogas kan levere store CO2-reduktioner både ved at erstatte fossile brændstoffer og forbedre landbrugets klimaaftryk, og det er vigtigt at få den nye regering sporet ind på, hvordan disse potentialer fremmes bedst muligt. Trods fald i gaspriserne i oktober er energikrisen langt fra forbi. Til foråret vil både danske og europæiske gaslagre være helt i bund, og det bliver svært at fylde dem igen uden de sædvanlige leverancer af russisk gas – også selv om Thyra-feltet igen kommer til at levere naturgas. Derfor bør den nye regering udvise rettidig omhu og hurtigst muligt sætte gang i en række initiativer, der kan bidrage med en massiv forøgelse af biogasproduktionen. Fremrykning af udbudFor det første bør regeringen sikre, at de besluttede udbud af ny biogasproduktion iværksættes så hurtigt som overhovedet muligt. Fremrykning af udbuddene er den hurtigste vej til at give investorerne sikkerhed for deres langsigtede investeringer. Det vil kickstarte udbygningen og samtidig spare staten penge, for de høje markedspriser på gas betyder, at der ikke udbetales støtte de første år af udbudsperioderne. Effekten vil være et 100 procent grønt gasforbrug allerede i 2027. Fjern barrierer for udbygningFor det andet bør der leveres en vigtig indsats for at fjerne barrierer for udbygning af biogasproduktionen. Som det også er omtalt her i bladet, kæmper biogasbranchen lige nu med en grotesk situation, der kan føre til, at biogasproducenter til sommer kan blive nødt til at afbrænde millioner af kubikmeter biogas på grund af flaskehalse i gasnettet. Årsagen er, at Energinet ikke har etableret den nødvendige infrastruktur, så biogassen kan føres op i gastransmissionsnettet og videre til de danske gaslagre. Men der er også andre barrierer. Mange biogasanlæg har et loft over, hvor mange tons biomasse der må køres ind på deres anlæg, hvilket begrænser produktionen. Samtidig oplever branchen langsom kommunal sagsbehandling af ansøgninger om forøgelse af produktionskapacitet. Ovenstående er tekniske og administrative barrierer, som den nye regering bør håndtere straks. Fremtidige rammevilkår for ustøttet biogasFor det tredje bør der sættes en retning for biogassens rolle i samfundet på lidt længere sigt. Vores mål er, at der kommer rammevilkår, som sikrer udvikling af ustøttet biogasproduktion. På mange måder er vi tæt på. Selv når de akut høje gaspriser er ovre, ser det ud til at naturgaspriserne vil ligge på et leje, der defineres af priserne på LNG på 5-6 kroner per kubikmeter, og dertil kan komme værdien af en CO2-afgiftsrefusion for biogas leveret via gasnettet. Desuden vil vi arbejde for øgede CO2-fortrængningskrav i transport, byggeri og infrastruktur, som vil have væsentlig betydning for biogassens værdi. Hvis ovenstående lykkes, kan vi få en fremtidig udvikling af biogassen helt uden støtte. Det står lysende klart, at vi lever i en tid, som det er vanskeligt at manøvrere i. Det gør vidensdeling ekstra vigtigt, og derfor ser vi frem til at mødes ved vores topaktuelle Biogas Danmark Konference den 7. december, hvor vi får gode muligheder for at drøfte både udfordringer og muligheder i den aktuelle situation.

Takket være et rekordhøjt fremmøde og en engageret deltagelse fra jer medlemmer havde vi en særdeles vellykket generalforsamling og temadag den 4. april, hvor vi kom rigtig godt rundt om en række aktuelle emner – Ikke mindst temadagens spændende debat om fremtidens biomasser til biogas, som du kan læse mere om her i bladet. Nu er vi i Biogas Danmark så i gang med en hektisk slutspurt, før politikerne går på sommerferie. Efter generalforsamlingen kom der i april to politiske udspil fra regeringen. Den 19. april kom kriseudspillet ”Danmark kan mere II” og dagen efter regeringens udspil til første del af den grønne skattereform. På biogasområdet gik regeringens kriseudspil ud på at fremrykke én af de allerede besluttede biogaspuljer, så den realiseres i 2024 i stedet for 2026, men ikke mere end det – selv om branchen i den grad er klar til at tage fat. Som det fremgår af en artikel her i bladet, har biogasbranchen 70 projekter under udvikling. Disse projekter kan potentielt levere 35 petajoule ny biogas, og i betragtning af, at de besluttede puljer ventes at give 10 petajoule, er udspillet fra regeringen skuffende. Det er uambitiøst set i forhold til ønsket om at komme fri af Putins gas. Forinden havde SF og Venstre foreslået at fremrykke samtlige biogaspuljer, så de realiseres i henholdsvis 2024 og 2025 i stedet for at være fordelt ud over alle årene frem til og med 2030. Dermed har de to partier lagt sig tæt op af det forslag, som Biogas Danmark kom med i begyndelsen af marts. Det indebærer, at puljerne udbydes i 2022 og 2023, så biogasproduktionen kan være i gang i 2024-2026. Og at biogasproduktionen kan komme på niveau med gasforbruget i 2027-28 – inklusiv den forventede udfasning af gasforbrug til privat opvarmning. Forslaget er samtidig på linje med EU-kommissionens plan REPowerEU om at øge biogasproduktionen markant. I skrivende stund midt i maj er partierne i gang med forhandlingerne, og Biogas Danmark arbejder målrettet for en bredere politisk opbakning til forslaget fra SF og Venstre. Af væsentlig interesse for branchen er, at regulering af metantab er inddraget i forhandlingerne, så det er sandsynligt, at denne regulering også bliver en del af et forhandlingsresultat. Samtidig er der drøftelser med Energistyrelsen om den konkrete udformning af de udbudskriterier, som bliver gældende for de kommende udbud. Dernæst kommer det til at handle om den grønne skatte-reform. Ved offentliggørelsen af regeringens udspil den 20. april meldte klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen ud, at regeringen ønsker at fastholde den hidtidige praksis med at lægge CO2-afgift på biogas, der leveres via gasnettet. Begrundelsen var, at biogassen får støtte, og så skal man ikke samtidig have en afgiftsfritagelse. Som det fremgår andetsteds i bladet, kommer regeringens position til at give store udfordringer med den grønne omstilling, især i de virksomheder, der er dybt afhængige af biogas til at levere høje temperaturer i deres produktion. De svenske konkurrenter får afgiftsrefusion, når de køber biogas, og det indebærer, at de kan betale mere for den danskproducerede biogas. Det gør det svært for de danske virksomheder at være med i konkurrencen om den danske biogas og dermed den grønne omstilling. Biogas Danmark arbejder for, at danske virksomheder får mulighed for CO2-afgiftsrefusion. Et vigtigt argument herfor er, at afgiftsrefusionen vil mindske støttebehovet, da de danske virksomheder vil kunne betale en højere pris for biogassen. Det tredje vigtige punkt på forsommerens dagsorden bliver overkompensationsregulering i den eksisterende støtteordning. Der har gennem længere tid været dialog med Energi-styrelsen om reguleringen, og Biogas Danmark afventer nu et nyt udspil fra Energistyrelsen til, hvordan den skal gennemføres i praksis. Der kan komme nyt om ét eller flere af ovenstående emner, mens dette blad er i trykken, så hold øje med det interne nyhedsbrev Medlemsorientering, hvor vi orienterer medlemmerne af Biogas Danmark. Den aktuelle situation er et stærkt eksempel på, hvor vigtigt det er, at biogasbranchen står sammen i en organisation, der har specifikt fokus på biogassens interesser. Som mange sikkert har bemærket, har Dansk Industri oprettet en ny sektion, DI Grøn Gas, der overtager aktiviteterne i den nedlagte Dansk Gas Forening. Den nye sektion har et markant bredere fokus, der blandt andet også omfatter naturgas og brint, og desuden er den jo en sektion i Dansk Industri, der har som sit primære fokus at varetage industriens brede interesser. Vi koordinerer vores budskaber med DI Grøn Gas. Men i den direkte dialog med politikerne er det helt afgørende, at biogasbranchen har Biogas Danmark, der kan fokusere målrettet på branchens interesser – aktuelt fremrykning af puljer og udfordringen med CO2-afgift på biogas leveret via gasnettet, men også for eksempel overkompensationsregulering og den regulering, der har betydning for afsætningen af afgasset biomasse. Derfor skal der herfra lyde en opfordring til at fastholde den stærke opbakning til Biogas Danmark. I forlængelse heraf skal der lyde en stor tak til medlemmerne for den massive opbakning til kommunikationskampagnen, både økonomisk og med likes, kommentarer og delinger på de sociale medier. Vi har indtil videre nået flere hundrede tusinder mennesker med budskabet om, at biogas i bund og grund er en god idé. Betydningen heraf kan ikke undervurderes i forhold til at skabe en bredere politisk opbakning til biogassen.

Ved Biogas Danmark Konferencen den 8. december blev der taget hul på en særdeles relevant debat om, hvordan biogasproduktionen i de kommende år kan spille sammen med både CO2-lagring og produktion af Power-to-X brændstoffer. Efter konferencen offentliggjorde regeringen kort før jul sin nye strategi for CO2-lagring og Power-to-X. Ifølge strategien skal der i første omgang årligt lagres en halv million tons CO2 fra biogene kilder – eksempelvis fra biogas – i årene 2025-2032. Dernæst sker der et skift i strategien, hvor CO2’en skal overgå til at udnyttes til produktion af Power-to-X brændstoffer som e-metan, metanol og lignende. Ved finanslovsaftalen for i år er der afsat 2,5 milliarder kroner svarende til 300 millioner kroner om året i otte år til lagring af biogen CO2. Biogen CO2 skal lagres – og derefter anvendes til Power-to-XBiogasanlæg, der opgraderer biogas til gasnettet, er i øjeblikket den eneste kilde, der vil kunne bidrage med de nødvendige mængder CO2. Men på sigt kan også andre teknologier komme ind i billedet, hvis de lever op til kriteriet om, at CO2’en skal komme fra biogene kilder og ikke må komme fra forbrænding. Som vi hørte ved Biogas Danmark Konferencen – se reportagen her i bladet – kan biogas samt CO2 fra opgraderet biogas anvendes på forskellige måder. Der findes teknologier til produktion af både e-metan og metanol på basis af den ”rå” biogas, der endnu ikke er opgraderet. De biogasanlæg, der udskiller CO2 ved opgradering, kan vælge at investere i et anlæg, der gør CO2’en flydende, så den kan transporteres med lastbil til for eksempel en havn, hvor den kan sejles ud til et lager i undergrunden i Nordsøen – eller anvendes til produktion af Power-to-X brændstoffer. Der er også fokus på muligheden for at etablere ledninger, der leder CO2 fra klynger af biogasanlæg til havn, hvilket på længere sigt kan være en billigere løsning. Store strategiske udfordringerRegeringens plan for lagring af biogen CO2 kan blive interessant for biogasproducenter, men indebærer store strategiske udfordringer. Eftersom der kun er støtte i otte år, så bliver det vigtigt at sikre, at væsentlige dele af investeringerne kan udnyttes til en Power-to-X produktion bagefter. Denne udfordring bliver så meget desto større af, at teknologierne til Power-to-X produktion er på meget forskellige udviklingsniveauer, at omkostningerne i produktionen endnu er relativt usikre, og at vi endnu ikke ved så meget om, hvilke Power-to-X brændstoffer markedet kommer til at efterspørge. Til gengæld er det også min forventning, at Power-to-X produktionen kommer i gang tidligere, end regeringen forventer lige nu, og dermed kan afsætning til Power-to-X bliver et alternativ til CO2-lagring i nogle dele af Danmark. Under alle omstændigheder er der behov for at se større aktører – eksempelvis offshoreindustrien eller Evida – gå i gang med konkret at organisere indsamlingen af CO2 fra biogasanlæg i forskellige områder. Det eneste vi ved lige nu er, at støtten skal tilfalde CO2-udlederne, der så skal betale hele forsyningskæden for at lagre CO2’en. Vi forventer at kunne informere yderligere i Medlemsorientering, og når vi holder generalforsamling og temadag i Biogas Danmark den 4. april. Øvrige politiske dagsordener i 2022I strategien for CO2-lagring og Power-to-X er der desuden lagt op til, at afgiftsmæssige incitamenter, herunder negative CO2-afgifter ved lagring af biogen CO2, skal drøftes i forbindelse med den grønne skattereform. En rapport med ekspertanbefalinger til den grønne skatte-reform forventes at komme den 8. februar – det vil sige lige før dette blad udkommer. Den videre politiske proces er uafklaret. Biogas Danmark kommer til at følge arbejdet med at udforme støtteordningen for CO2-lagring tæt, og samtidig bliver første fase af den grønne skattereform et af de store politiske fokusområder i år. Her er det især refusion af CO2-afgift for biogas, der distribueres via gasnettet, som vil være et hovedfokus. Det er en beskatning, der også har betydning i forhold til en kommende ny strategi for grøn omstilling af den tunge transport samt genåbningen af klimaaftalen for energi og industri. Samtidig har vi skarpt fokus på den aktuelle debat om anvendelse af foderegnede biomasser, og i den forbindelse er det vigtigt at understrege, at det er biomasseproducenterne, der har ansvaret for at sikre, at biomasserne bliver udbudt som foder, før de eventuelt afsættes til biogasproduktion. Fysiske møder i 2022 – forhåbentligDer bliver nok at gøre på den politiske front, og samtidig håber vi, at vi i år kan vende tilbage til de fysiske medlemsrettede aktiviteter. Foreløbig har vi sat datoer på generalforsamling og temadag den 4. april og Biogas Danmark Konferencen den 7. december. Vi afventer udviklingen i corona-situationen, før vi begynder at sætte datoer på næste Ejermøde samt kommende drifts-ledermøder. Forhåbentlig kan det ske snart, så vi kan få endnu mere gang i erfaringsudveksling og netværksdannelse til gavn for udviklingen i biogasbranchen.

Hen over sommeren har der været mange bolde i luften på den politiske arena, og det kommer til at fortsætte de næste mange måneder. Hermed et kort overblik over situationen… Hen over sommeren kom afklaringen af den fremtidige energiafgrøderegulering. Resultatet af forhandlingerne blev en model, hvor majs ikke længere må bruges fra 2025, og hvor energiafgrødeanvendelsen reduceres gradvist fra den 1. august 2022. Det lykkedes at få indført et såkaldt bundfradrag, som sikrer, at de mindre biogasanlæg kan fortsætte med at have op til 12 procent energiafgrøder – og dermed får mere tid til en vanskelig, men vigtig omstilling. Det kan man læse mere om i artiklen her i bladet. Samtidig er bæredygtighedskravene i den danske implementering af det europæiske VE-direktiv trådt i kraft. Det betyder, at alle anlæg over 2 MW eller 200 Nm3 metan per time nu skal dokumentere, at de anvendte biomasser opfylder kravene i direktivet. Efter sommerferien har der fra dag ét været højt tryk på forhandlinger om centrale emner som overkompensationsregulering for den gældende støtteordning samt udformning af udbudsmodel for de kommende års udbud af ny biogasproduktion. Og så er der helhedsplanen for landbruget, som bliver en del af efterårets politiske forhandlinger. På dagsordenen er også udformningen af det kommende CO2-fortrængningskrav på transportområdet, ligestilling af forsuringskrav mellem afgasset biomasse og ikke afgasset biomasse samt kommende krav til indsats for at minimere metantab. På markedssiden bliver biogassen i den kommende tid præget af kraftigt stigende gaspriser, som her og nu giver mulighed for stigende indtjening for biogasanlæg med opgradering, men som i 2022 vil medføre en kraftig nedsættelse af støtten. Dette vil især ramme de elproducerende biogasanlæg hårdt, og på disse anlæg må man forvente seriøse overvejelser om at skifte prismodel fra fast afregning til tillægsprismodel. Ellers bærer den aktuelle udgave af Bioenergi Magasinet præg af, at der hen over sommeren har været stærkt fokus på biogas til den tunge transport med ikke mindre end tre arrangementer. Hos transportvirksomheden HV Transport i Herning havde en gruppe virksomheder, brancheorganisationer og politikere i juni fornøjelsen af at markere indkøbet af Danmarks første 50 tons biogaslastbil, der skal køre med gylle til biogasanlæg. DTL og Biogas Danmark arrangerede også i juni et webinar, hvor deltagerne hørte både Scania og Arla fortælle, at biogas er tæt på at være konkurrencedygtig med fossil diesel, mens transportminister Benny Engelbrecht den 27. august indviede en ny biogastankstation i Ishøj som et led i åbningen af en grøn transportkorridor med hele fire biogastankstationer mellem København og Aarhus. Med en politisk beslutning om, at biogas til transport ikke kan indregnes i det kommende CO2-fortrængningskrav, hvis biogassen har modtaget støtte, øges presset for at få gjort noget ved afgifterne på biogas til transport – idet afgifterne er næsten lige så høje som støtten. Og der er en særlig god anledning til det, når regeringens ekspertudvalg her til efteråret barsler med sin rapport om afgiftsomlægninger i forbindelse med den grønne skattereform. Hvis ikke der gøres noget ved afgifterne, kommer biogassen til at stå i en urimelig konkurrencesituation over for både fossil diesel og el – specielt set i forhold til de høje CO2-reduktioner, biogassen kan levere på transportområdet. I skrivende stund er det ikke muligt at fortælle, hvordan forhandlingerne på de mange forskellige områder falder ud, men der bliver rig lejlighed til at høre mere ved den kommende tids møder i Biogas Danmark-regi. Så hold godt øje med både Medlemsorientering, biogas.dk, bioenergi.dk og BioenergiMagasinet. Vi lægger ud lige omkring udgivelsen af dette blad med generalforsamling og temadag den 13. septembe og vi er i gang med at planlægge det traditionelle møde for ejere af biogasanlæg og er også på vej til at genstarte vores erfamøder for driftsledere. Året afrundes med Biogas Danmark Konferencen, som finder sted den 8. december i Vingsted. Vi ser virkelig frem til, at vi nu igen kan mødes fysisk - og glæder os til en række møder med spændende dialog om, hvordan vi skaber den bedste fremtid for biogassen og samtidig yder et stort bidrag den grønne omstilling i Danmark.

Der arbejdes i øjeblikket politisk med hele tre områder, som er afgørende for den fremtidige udvikling af biogasproduktionen. Folketinget forhandler om forslaget til en revideret lov om gasforsyning, som blandt andet indeholder de nye biogaspuljer, der blev aftalt i juni 2020. I aftalen blev puljerne fordelt ujævnt hen over årene 2024-2030, og vi arbejder for, at der kommer en beslutning om at fremrykke puljerne, så alle puljemidlerne kommer i arbejde i 2024-2026. En fremrykning vil sikre en tidligere reduktionen i udledningen af både drivhusgasser og kvælstof til vandmiljøet – og give et tiltrængt boost til jobskabelsen i landdistrikterne. Desuden vil fremrykningen modvirke en uheldig stop-go effekt i de kommende års udbygning af biogasproduktionen. Endelig arbejder vi for at øge ambitionsniveauet fra 50 til 60 petajoule biogas i 2030. Samtidig arbejder Folketinget med vedtagelsen af den lovgivning, som skal implementere EU’s nye VE-direktiv, som gælder fra den 1. juli 2021. I denne sammenhæng arbejdes der blandt andet med bæredygtighedskriterier for biogas og med reglerne for afsætning af oprindelsesgarantier, som afløser de hidtidige bionaturgascertifikater. Flere aktører mener, at grønne energiproducenter ikke skal kunne afsætte oprindelsesgarantier, hvis de modtager støtte til produktionen. I den sammenhæng kæmper Biogas Danmark for at sikre, at politikerne er opmærksomme på, at en konfiskation af oprindelsesgarantierne ikke blot vil skade biogasproducenternes økonomi, men også medføre, at staten kommer til at betale en højere pris for at opnå den samme klimaeffekt – eftersom oprindelsesgarantierne medvirker til at begrænse støtten til biogasproduktionen. De politiske forhandlinger om en helhedsplan for landbruget kom i gang i marts – dog uden et konkret udspil fra regeringen. Her arbejder Biogas Danmark med at fremhæve de markante drivhusgasreduktioner, som biogasanlæggene sikrer ved afgasning af husdyrgødning, ligesom vi slår på, at biogasproduktionen er én af de eneste løsninger, der mindsker udledningen kvælstof til vandmiljøet og samtidig sikrer vækst i landdistrikterne. Debatten har fokuseret på udviklingen af en plantebaseret fødevareproduktion, og i den sammenhæng har vi slået fast, at biogasanlæggene har en central rolle i fødevareproduktionen – uanset om den er animalsk eller plantebaseret. Biogasanlæggene kommer til at spille en nøglerolle i recirkuleringen af næringsstoffer fra restprodukter – med henblik på at sikre næringsstofforsyningen til en planteproduktion, der skal finde en erstatning for næringsstofferne fra en faldende husdyrproduktion. Lige før Bioenergi Magasinet gik i trykken, kom så den gode nyhed om et projekt, der sikrer etablering af fire biogastankstationer ved motorvejene mellem København og Aarhus samt indkøb af mere end 50 gaslastbiler, der skal køre på biogas. Projektet viser, at markedet er klar til at tage biogassen i brug i den tunge transport, men nyheden kommer desværre i en situation, hvor et lavt CO2-fortrængningskrav uden bæredygtighedskriterier nærmest gør det umuligt at afsætte biogas til tung transport i Danmark. Også her arbejder Biogas Danmark på at opnå en mere ambitiøs klimapolitik, så biogassen kan komme ud og arbejde til gavn for samfund, klima og miljø. Der er nok at tage fat på!  

Klimaforhandlingerne har stor betydning for biogassektorens fremtid. Siden sidste udgave af Bioenergi Magasinet har fokus været på transportområdet – og vi venter på, at landbrugsområdet følger efter. Sidst i september fremlagde regeringen et forsigtigt/taktisk udspil på transportområdet. Forslaget omfattede et CO2-fortrængningskrav på 6 procent i 2030 samt tiltag, der skal sikre en halv million elbiler i Danmark. Det er positivt med forslaget om et CO2-fortrængningskrav, som Biogas Danmark og en række andre brancheorganisationer har arbejdet for. Niveauet på 6 procent er til gengæld alt for uambitiøst. Det er reelt blot en opfyldelse af krav, som EU allerede stiller – og vil formentlig kun give et meget begrænset markedstræk for biogas i transportsektoren. Biogas Danmark arbejder for et CO2-fortrængningskrav på mindst 30 procent i 2030. Det betyder, at brændstofhandlerne skal sikre, at den energi, der leveres til transportsektoren, udleder 30 procent mindre CO2 i 2030. Samtidig har vi foreslået at fjerne den merudgift til brændstofafgift og CO2-afgift, en vognmand skal betale ved skift fra diesel til biogas. Altså at vognmanden fortsat betaler samme afgifter til statskassen, som hvis han fortsatte med at bruge fossil diesel. Dette kan gennemføres med en simpel regulering af brændstofafgiften samt en fritagelse for CO2-afgift for biogas leveret via gasnettet. Disse forslag kan bane vej for, at biogas kan levere CO2-reduktioner i tung transport på 1 million tons i 2030. Det svarer til cirka 25 procent af udledningerne i den tunge transport. Du kan læse mere om Biogas Danmarks udspil her i bladet. Vi kæmper især med at dræbe myterne om at der ikke er biogaspotentiale nok til at anvende biogas i den tunge transport, samt at biogassen er alt for dyr. Syddansk Universitet har som beskrevet i maj nummeret dokumenteret, at potentialet faktisk er til stede. Som noget glædeligt nyt dokumenterer et nyt projekt finansieret af EUDP, at produktionspriserne for biogas er faldet betydeligt de seneste år – ikke mindst som følge af stordriftsfordele. Rapporten, der udkommer i november, vil blive præsenteret på vores konference i december.Næste skridt i klimaforhandlingerne er landbrugsområdet, men på dette område har regeringen i skrivende stund (sidst i oktober) endnu ikke fremlagt et udspil. I debatten om landbruget har der været mest fokus på udtagning af landbrugsjord, men Biogas Danmark og andre, herunder Landbrug & Fødevarer, arbejder på at bringe biogassen i spil. Oven i de cirka 8 petajoule biogas, der blev aftalt før sommerferien i klimahandlingsplanen for energi og industri, er der behov for afgasning af yderligere husdyrgødning og restprodukter fra landbrug, så der leveres de 20 petajoule ny biogas frem mod 2030, som klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren har efterlyst. På den baggrund foreslår Biogas Danmark, at der i klimahandlingsplanen for landbrug er fokus på: 1. Yderligere udbudspuljer til ny biogasproduktion, som sikrer de resterende 12 petajoule biogas, herunder målrettede puljer til at fremme biogasproduktion, der skal sikre næringsstofforsyning til den stigende økologiske fødevareproduktion.2. Krav til nye staldsystemer så de er forberedt til hurtig udslusning af gylle og fast møg eller gyllekøling.3. Målrettet tilskudsordning til emissionsbegrænsende foranstaltninger i eksisterende staldsystemer, som sikrer reduktion i udslippet af ammoniak og drivhusgasser, og som kan øge biogasproduktionen. Tidsplanen for landbrugsforhandlingerne afhænger af, hvornår klimaforhandlingerne om transport afsluttes, men også af tidsplanerne for forhandlinger om en grøn afgiftsreform, nye corona-tiltag samt finansloven for 2021. Som tidligere omtalt blev et nyt forslag til lovgivning, der skal sikre implementeringen af EU’s nye VE-direktiv, sendt i høring i oktober. Biogas Danmarks bestyrelse og sekretariat er i gang med at analysere detaljerne i forslaget og udarbejde høringssvar. Se opdateringer herom i Medlemsorientering. I vores egen verden arbejder vi på et spændende program for den store årlige konference i december. Den har gennem mange år været kendt som Økonomiseminaret, men bestyrelsen har besluttet, at den fremover skal hedde Biogas Danmark Konferencen. Navnet bliver desværre ikke det eneste nye. På grund af corona-situationen er det besluttet, at konferencen i år gennemføres som webinar den 9. december. Programmet vil løbende blive opdateret på biogas.dk. Vi håber, vi får en god konference, men håber også, at vi kan vende tilbage til en fysisk konference næste år.

Biogasbranchen har skiftet navn til Biogas Danmark. Navneændringen er blevet gennemført som opfølgning på, at vores organisation har samlet alle branchens aktører og derfor kan tale med stor vægt i den politiske debat. Navneændringen er et led i en ny kommunikationsstrategi, som skal sikre, at organisationen præsenterer sig på en måde, der matcher vores størrelse og gennemslagskraft. Gennem mange år har vores organisation opbygget stor troværdighed og et betydeligt netværk, både blandt embedsmænd, politikere og andre interessenter. Det nye navn og en forstærket kommunikationsindsats skal medvirke til at understøtte det flotte arbejde, der allerede gøres. Og corona-krisen har i høj grad aktualiseret behovet. Krisen har nemlig skabt en ny politisk virkelighed, som kan påvirke biogasbranchen adskillige år frem. Der er i samfundet bred opbakning til en grøn genstart af Danmark – og en dermed følgende kamp om at komme med på vognen. Som det også fremgår her i bladet, har en række aktører – herunder både Klimarådet og Dansk Industri – meldt ud, at udbud af en ny pulje til biogas bør være en del af en akutpakke, der både skal skabe nye arbejdspladser og sætte gang i den grønne omstilling. Det hilser vi naturligvis velkommen og arbejder på at bakke op med forslag til udbudsmodeller, der kan sikre en optimal og snarlig udbygning af biogasproduktionen. Parallelt med debatten om den grønne genstart har statsminister Mette Frederiksen meldt ud, at der kommer en klima-handlingsplan før sommerferien. Kort før dette blad gik i trykken, kom regeringens første to udspil – ét, der indbefatter udfasning af gasfyr, som kan få negative konsekvenser for biogassens udviklingsmuligheder – og ét om affaldssortering, der forventes at blive fremmende for biogassen. I den kommende tid bliver der stor travlhed med at komme med input til en strøm af udspil for at sikre den fremtidige udvikling af biogassektoren. I den sammenhæng bliver det vigtigt, at vi kan trække på den solide opbakning fra en række organisationer og de centrale klimapartnerskaber, heriblandt den tunge industri, landbruget, transportsektoren og energisektoren. Budskaberne fra Biogas Danmark til politikerne er, at der er behov for udbudspuljer af støttet biogas til de energitunge industrier, der har meldt ud, at biogas er det eneste reelle alternativ til kul – og som har brug for en hjælpende hånd af hensyn til deres internationale konkurrenceevne. Der er behov for, at dette initiativ understøttes af en vis udbygning af den grønne gasinfrastruktur, så de energitunge industrier rundt omkring i landet sikres adgang til at få leveret biogas fra gasnettet. Desuden arbejder vi for at skabe et markedstræk for ustøttet biogas bestående af en gradvis indfasning af CO2-fortrængningskrav, som kan varieres i forhold til forskellige markedssegmenter – i kombination med en økonomisk kompensation ved omlægning af energi- og CO2-afgifter. Mens biogasanlæggene har gjort en flot indsats for at fortsætte produktionen trods udfordringerne under corona-krisen, så står det også klart, at krisen har medført et kollaps på olie- og gasmarkedet. Den gennemsnitlige gaspris på Gaspoint Nordic var i marts 2018 på 2,40 kr. pr. kubikmeter – og kort før deadline var dagsprisen helt nede i 52 øre. Efter en mild vinter i hele Europa er gaslagrene fyldt op med billig gas, og gashandlerne bliver ved at købe billig gas ind til det løbende forbrug. Alene dette betyder, at der også vil være billig gas i gaslagrene i 2021. Dertil kommer, at oliemarkedet flyder over med olie, hvilket forventes at påvirke gasmarkedet på længere sigt – måske to-tre år frem. Dette kommer naturligvis til at påvirke afregningspriserne for biogas fra de danske biogasanlæg. Vi følger udviklingen tæt og leverer månedligt opdaterede gasprisprognoser samt prognoser for afregning af biogas fire år frem til organisationens medlemmer. Prognoserne udsendes i vores interne elektroniske nyhedsbrev Medlemsorientering. På grund af nedlukningen af Danmark blev den del af generalforsamlingen, der omhandler aflæggelse af beretning og valg, i første omgang udskudt til juni. Det samme gjaldt temamødet med fokus på bæredygtighedskriterier for bioressourcer. Den gradvise genåbning af Danmark har ikke givet mulig-hed for at gennemføre en generalforsamling med fysisk deltagelse i juni. Derfor søger vi generalforsamlingen afholdt den 24. august. Samtidig har bestyrelsen besluttet at gennemføre et webinar om bæredygtighedskriterier for bioressourcer primo/medio juni. Arrangementet bliver målrettet medlemmerne af Biogas Danmark. Datoen kommer til at afhænge af, hvornår vi har et udspil fra Energistyrelsen, så hold godt øje med indbakken, hvor invitationen kommer.

Et stort flertal i Folketinget vedtog kort før jul den nye klimalov og aftalte et meget ambitiøst mål om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til 1990 I 2020 skal loven udmøntes i en handlingsplan, der fastlægger konkrete indsatser i de kommende år. Som forberedelse til klimahandlingsplanen har regeringen nedsat 13 klimapartnerskaber, som skal aflevere indspil til konkrete tiltag på hver deres områder. Klimapartnerskaberne arbejder på højtryk i disse uger, da forslagene skal afleveres til regeringen i marts. Biogasbranchen er dybt involveret i processen for at gøre sig gældende på alle relevante områder. Biogassen kan løse nogle af de opgaver, der ser sværest ud – i landbruget og transportsektoren. Løsningen er, at biogasanlæggene opsamler den metan, der udledes fra husdyrgødningen, hvorefter metanen erstatter fossil diesel i den tunge transport. Både landbruget og transportsektoren har fokus på biogas, og senest har Landbrug & Fødevarer meldt ud, at al gylle skal afgasses i biogasanlæg. Vi er nået langt, men der er fortsat et stort uudnyttet potentiale. I 2020 afgasses 20 procent af husdyrgødningen. Ud fra en realistisk betragtning kan vi formentlig nå op på at afgasse 75 procent af den hidtil ubehandlede mængde husdyrgødning frem mod 2030. Dette vil levere et væsentligt bidrag til klimaindsatsen, og den opsamlede metan kan for eksempel dække en tredjedel af energibehovet i den tunge transport i 2030. Effekten af at opsamle metan fra 75 procent af den resterende husdyrgødning og bruge det til at fortrænge diesel i lastbiler og varebiler vil svare til en reduktion i udledningen på op mod to millioner tons CO2 årligt. Det udgør mere end 40 procent af udledningen fra den tunge landtransport i Danmark. Der er selvfølgelig nogle udfordringer i forhold til at realisere potentialet – men også muligheder for at forøge det. For eksempel kan opsamlingen af metan fra husdyrgødning forøges ved, at gyllen udsluses hurtigere fra stalden, eller at der installeres gyllekøling. Det vil samtidig øge biogasproduktionen og dermed den mængde diesel, der kan fortrænges i transportsektoren. Omvendt kan potentialet mindskes, såfremt gyllen forsures i stalden, eller der bruges sand i kvægstaldene. Begge dele umuliggør opgaven med at opsamle metan fra husdyrgødningen og vil dermed hæmme landbrugets og transportsektorens fælles muligheder for at reducere CO2-udledningen i de kommende år. Det kan man læse mere om i Bruno Sander Nielsens artikel her i bladet. Samtidig er det naturligvis vigtigt, at der skabes et marked, som understøtter udviklingen. Det gælder ikke mindst afsætningen af biogassen. Her i bladet kan man læse, hvordan Skive Kommune for år tilbage gik i gang med at skabe et lokalt marked for biogas og nu er næsten i mål med at afgasse al gylle i kommunen. Hvis vi skal gøre Skive kunsten efter på landsplan og få afgasset hovedparten af husdyrgødningen, så bliver Folketinget nødt til at skabe nogle markedsbetingelser, der motiverer markedet til at gå den grønne vej. Det kunne være at sikre, at biogas leveret gennem gasnettet afgiftsmæssigt ligestilles med træpiller i el- og varmeproduktion. Eller ved at ligestille afgifterne på biogaskøretøjer med dieselkøretøjer, så der betales det samme i afgift pr. kørt kilometer. Det vil muliggøre en hurtig grøn omstilling af den tunge transport i Danmark. Biogassen kan bidrage markant til landbrugets klimaindsats, men det kræver, at klimapartnerskaberne, Folketinget, regeringen – og måske ikke mindst regeringens grønne koordinationsudvalg – tænker på tværs og realiserer en række synergier. Der er forsyningskæder med gylle og affald, der spiller en rolle, og det samme gør afsætningsled inden for fødevarer, næringsstoffer, energi- og transportsektor. I de kommende måneder bliver det afgørende at sørge for, at disse sektorer bringes til at spille sammen, når klimahandlingsplanerne skal konkretiseres. Dette samspil er nemligen forudsætning for at nå i mål med de sværeste klimaudfordringer, ikke mindst i landbruget. Af Henrik Høegh, formand Biogasbranchen  

Regeringens forståelsespapir rummer spændende perspektiver for biogassen inden for klima, landbrug, tung transport og økologi. Men intet kommer af sig selv. Som branche skal vi levere en stor samlet indsats for at sikre biogassen sin naturligt stærke placering på den politiske dagsorden. Regeringens mål om at reducere drivhusgasudledningen med 70 procent i 2030 åbner muligheder for biogassen. Det bliver afgørende for regeringen at vise hurtige resultater. Biogasbranchens styrke er, at en hurtig udbygning af biogasproduktionen kan bidrage ganske markant til at nå målet. Det samme kan nye initiativer til anvendelse af biogassen. Forståelsespapiret omtaler transportsektoren generelt, men har ikke har fokus på den tunge transport. Der hersker en generel opfattelse af, at der ikke findes umiddelbare løsninger her som i persontransporten. Derfor har vi en stor opgave med at gøre opmærksom på, at biogas kan få den tunge transport i gang med klimaindsatsen her og nu. Det kan ske ved at lade markedet trække udviklingen gennem en afgiftsmæssig ligestilling af biogassen, når den leveres gennem naturgasnettet. Desuden medfører ligestillingen ikke de store afgiftstab for staten eller store omkostninger til forstærkning af elnettet, som elbilerne vil kræve. Energistyrelsen vurderer, at den tunge transport udleder knap fire millioner ton CO2 om året i 2030. Hvis Danmark venter fem år, fordi man ønsker alternative teknologier, så vil der blive ophobet 19 millioner tons ekstra CO2 i atmosfæren. Derfor skal vi straks gå i gang med en hurtig omstilling til anvendelse af biogas. Det vil sikre, at lastbiler, busser og skibe bidrager til at nå de 70 procent i god tid inden 2030.I følge forståelsespapiret skal bindende reduktionsmål forpligte landbruget til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Samtidig vil regeringen anvende landbrugsstøtten til at skabe incitamenter for landbruget på klimaområdet. I 2020 vil omkring 20 procent af husdyrgødningen blive afgasset i biogasanlæg. Det er oplagt at øge denne andel markant. Herudover er der potentiale for at nedbringe drivhusgasudledningerne fra den gylle, der allerede bliver afgasset – blandt andet ved gyllekøling og ved at gyllen sluses hurtigere ud fra staldene og ind på biogasanlæggene. Samtidig får kommunerne mulighed for at leve op til deres genbrugskrav med recirkulering af næringsstoffer fra madaffald. Regeringen og dens støttepartier har også sat et mål om at fordoble det økologiske landbrugsareal. I en situation, hvor det økologiske landbrug bremses af mangel på næringsstoffer, er det oplagt at udvide og bygge nye biogasanlæg – især på Sjælland – så de økologiske landmænd her kan få den nødvendige gødning. Oven i indsatsen for at placere biogassen på de dagsordener, der følger i kølvandet på forståelsespapiret, har vi en stribe helt konkrete områder, hvor Biogasbranchen skal varetage medlemmernes interesser i efteråret. Fokusområderne er nedlukning af den hidtidige støtteordning, en begrænset pulje til ny biogas, en kommende dansk gasstrategi, implementering af EU’s nye VE-direktiv i 2021 samt fosforudfordringerne og det fremtidige biomassegrundlag. Det bliver et efterår med mange vigtige beslutninger! – og husk så lige – er du ikke medlem, så meld dig ind i dag! Jo flere medlemmer vi kan mønstre, jo større er branchens politiske gennemslagskraft!

Foreningen Biogasbranchen har netop overstået generalforsamlingen for det første hele år som ny forening efter sammenlægningen af de to foreninger: Foreningen for Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas.Stiftelsen af den nye forening skete 28. marts 2017 og siden er det gået stærkt med at skabe en stærkere interessevaretagelse, udbygge kommunikationen, sikre kompetenceopbygning og skabe netværksaktiviteter til gavn for medlemmerne. Som ny formand for Foreningen Biogasbranchen kan jeg se tilbage på et begivenhedsrigt år, hvor foreningen har fået en nettotilgang af nye medlemmer. Foreningens arbejde har i høj grad været organiseret og koordineret ud fra de af bestyrelsen nedsatte fire arbejdsgrupper:- Energi og klimapolitisk udvalg - Landbrugsudvalget - Aktivitetsudvalget - Kommunikationsudvalget.Herudover har der været nedsat et vedtægtsudvalg, der gennem en møderække har udarbejdet en række vedtægtsændringer. En spændende tidDer har i 2018 været ekstraordinær stor aktivitet på biogasområdet som følge af forhandlingerne om et nyt energiforlig, ny regulering for overkompensation samt klima- og luftudspillet. Det er alle forhold, der er afgørende for Foreningens medlemmer i nærmeste fremtid.Foreningen har fået bremset og reduceret en overkompensationsregulering, der ville have ramt medlemmerne meget hårdt økonomisk. Men da der også fremover vil ske en årlig overkompensa-tionsvurdering, vil dette område blive en fast del af Foreningens interessevaretagelse, så vi sikrer medlemmerne optimale produktionsvilkår.Som bekendt blev der midt i året 2018 indgået et energiforlig med tiltrædelse af samtlige partier i Folketinget. Energiaftalen lukker for tilgang af nye anlæg og lægger loft over støtten for de eksisterende anlæg i 2020. Forliget har afsat begrænsede støttemidler til ny biogasproduktion, som forventes i udbud fra 2021.Derfor havde vi travlt i Sekretariatet gennem hele 2018, men også nu i 2019, hvor et forestående Folketingsvalg er på trapperne. Vi har stor mødeaktivitet med blandt andet det Energi- og klimapolitiske udvalg og med ministre og med partiernes ordførere for at forklare den unikke position biogasanlæggene står i med hensyn til at løfte samfundsopgaver omkring Klima og Luftpakken, den grønne og vedvarende energiforsyning, som leverandør til den tunge transport og ikke mindst som løsning for landbrugets udfordringer med miljø og fordeling af næringsstoffer.Nogle af forslagene i de 38 punkter i Klima og Luftpakken adresserer Foreningens ønsker og forslag. Men de store og væsentlige forhold, der vedrører afgifterne på transportområdet, er ikke adresseret. Foreningen arbejder for at rette op på det ved at øve påvirkning og afholde møder med Skatteudvalget og Skatteministeren samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeren.Klima og Luftpakken er hovedfokusområde lige nu her i foråret 2019.Biogas kan være med til at løfte ansvaret for grøn omstilling i transportsektoren, men der skal ske en afgiftsændring for at dette sker. Medlemmerne har også travltDen voldsomme kapacitetsudvidelse og nybygninger af biogasanlæg, har affødt kraftig aktivitet i leverandørleddet til anlæggene. Samfundets stigende fokus på klimaudfordringerne, den grønne omstilling og cirkulær økonomi styrker biogasbranchens berettigelse i fremtiden. Branchens mange store udfordringer i 2018 har dokumenteret behovet for at have en stærk og slagkraftig brancheforening. Ligeledes har de resultater, som Foreningen har opnået i 2018 vist, at det nytter noget at investere i interessevaretagelse.Branchens mange store udfordringer i 2018 har dokumenteret behovet for at have en stærk og slagkraftig brancheforening og de resultater, som Foreningen har opnået i 2018 har vist, at det nytter noget at investere i interessevaretag-else, hvorfor det er vigtigt at fortsætte arbejde med fornyet styrke her i de kommende år. Vi skal arbejde hårdt for medlemmernes interessevaretagelse, ligesom vi fortsat skal gøre det attraktivt for endnu flere, at melde sig ind i Foreningen Biogasbranchen, så vi kan få så slagkraftig en forening som muligt og dermed øge en maksimal indflydelse på beslutningstagerne til fremtidens grønne og vedvarende energiforsyning. Se hele formandens beretning på www.bioenergi.dk eller www.biogasbranchen.dkI maj udgaven af bioenergiMAGASINET vil der være fyldige uddrag fra temadagen afholdt efter generalforsamlingen 18. marts.

Dir. Ole Hvelplund Nature Energy ser mange perspektiver i Regeringens oplæg til Klimaplan og ser biogas som en oplagt spiller som drivmiddel til den tunge transport Der er mange grunde til at være stolt over at leve i Danmark. Og med regeringens nye klimaambitioner har vi danskere fået endnu mere at glædes over, når vi spejler os med omverdenen. For regeringens klimaplan er både spændende, vigtig og indeholder nogle nødvendige tiltag, som blandt andet ser på, hvordan vi kan begrænse udledningen fra landbruget og transportsektoren. Er planen i sig selv fuldstændig? Selvfølgelig ikke. Ligesom der forståeligt har været kritik af, hvor finansieringen til forslagene skal komme fra. Svarene er ikke enkle, hvorfor regeringen har valgt at nedsætte en kommission til at finde de bedste og mest priseffektive løsninger til at nå de klimamål, som der er en bred opbakning til. Men den megen fokus på dette område illustrerer vigtighed-en af, at vi som samfund ikke kun er idealistiske, men at vi også er realistiske. At vi vælger løsninger, som er gennem-testede og hvor vi får mest mulig grøn omstilling for pengene. Her kan biogassen spille en helt afgørende rolle - ikke mindst når det kommer til den tunge transport. Selvom den meste mediedækning har omhandlet el-køretøjer, taler regeringen nu om ”grønne køretøjer”, og det er en vigtig forskel og detalje, for faktum er, at biogas til transport på mange måder er bedre og mere gennemtestet end el. En dugfrisk rapport fra COWI har eksempelvis vist, at biogasbussen er markant billigere end el-bussen og det eneste drivmiddel, der reelt kan bruges i praksis pga. rækkevidde og drift, ligesom en ny Damvad-analyse dokumenterer, at udskiftningen af landets 4.500 dieselbusser til biogasbusser er den billigste måde at indfri regeringens klimamål på. Således vil alene den udskiftning af 4.500 busser reducere CO2-udledningen med op til 513.000 ton CO2 årligt og forbedre luftkvaliteten i byerne væsentligt. Biogasbussen har tillige den miljø- og klimamæssige gevinst, at den ifølge en rapport fra Edinburgh University ud-leder væsentligt færre forurenende partikler end el-bussen. Det skyldes, at el-bussen pga. dens tungere vægt udleder i gennemsnit 24 procent flere slidpartikler fra fx dæk end biogasbussen. Og netop slidpartikler er fremtidens måle-parameter, når det kommer til partikeludledning, idet at alle nævneværdige grønne busalternativer til diesel – inkl. el og biogas – ikke har nævneværdig med udledning fra udstødningen. Indtænker man regeringens ambitioner om et Danmark i balance, er det også vigtigt at huske, at biogasbusser også kan fungere uden for byområderne - modsat el-bussen der kommer til kort på de længere distancer ude på landet. Og netop ude på landet skal vi huske på, at landbruget via biogassen omdanner alt det vi ikke vil have, til noget vi har brug for: Ny bæredygtig energi og grøn afgasset gødning til vores marker. Når vi i den kommende tid diskuterer, hvordan vores grønne ambitioner skal udføres i praksis, skal vi derfor passe på ikke at stirre os blinde på fx el-løsninger, selvom de er oppe i tiden. Vi skal huske at gå grundigt til værks og vælge de teknologier og løsninger, som er bedst for både den grønne og den økonomiske bundlinje. Og her er biogas et godt bud på god løsning.

Det er regeringens ambition at indgå et nyt energiforlig inden sommerferien, og den 26. april fremlagde regeringen sit udspil til forhandlingerne.Det ventede udspil til en klimaplan, der skal give et bud på, hvorledes Danmark lever op til forpligtigelserne i Paris aftalen er derimod udskudt til efter sommerferien. Dermed lægges der op til et todelt forløb med energiforhandlinger før sommerferien, mens der først ses på transporten og landbruget efter sommerferien. Positive toner i energiudspillet.Energiudspillet er et godt udgangspunkt for at forhandle et energiforlig på plads, der sikrer en fortsat udvikling af biogassen, så den kan indløse det potentiale, den har til såvel at fylde de forsyningshuller som sol og vind skaber i energiforsyningen, som til at være en central spiller i udviklingen af den cirkulære økonomi i Danmark. I sammenligningen med sol og vind er det jo vigtigt at inddrage værdien af alle de yderligere gevinster, som biogassen giver. Biogassen bidrager ikke kun ift. Danmarks VE forpligtigelser, men bidrager også til at indfri de dyre klimaforpligtigelse der er pålagt biler, bønder og boliger i Paris-aftalen fra 2021 til 2030 – og til recirkulering, genanvendelse og miljø.I Foreningen er vi godt tilfredse med, at regeringen slår fast, at de, der har investeret i biogasanlæg, såvel som de, der har investeret i at udvikle nye projekter ikke får tæppet revet væk under sig i forbindelse med det nye energiforlig. Investor tilliden er ikke blot vigtig for dem der har investeret, men også for tilliden hos dem, man ønsker skal investere i den grønne omstilling i fremtiden.Helt konkret sikrer udspillet, at alle der har investeret og idriftsat både nye anlæg samt udvidelser frem til senest 2021 kan fortsætte med den nuværende tilskudsmodel i 20 år. Ældre anlæg bliver sikret frem til 2033, hvor den næste EU godkendelse vil udløbe.Dette er også en god jobgaranti for de mange både faglærte og ufaglærte i yderområder, der er beskæftiget direkte eller indirekte med at holde biogasanlæggene kørende og forsynet med husdyrgødning og organiske restprodukter fra fødevareindustri, detailhandel og husholdninger. Rammevilkårene skal være i orden - også efter 2021Fra 2021 lægger regeringen alle VE støtteordninger om, så fastpris modeller forsvinder, og erstattes af markedspristillæg, som der skal konkurreres om, for at minimere støtteomkostningerne.Der afsættes 3 puljer af ca. 4 mia. kr. Biogas til elproduktion deltager i samme pulje som sol og havvind, mens der bliver en separat pulje til biogas til opgradering, transport og proces. Der forventes udbud fra disse puljer fra 2020-21. Da tilskuddet skal fordeles over 20 år, bliver der alene tale om et tilskud på 240 mio. kr. fra biogaspuljen, hvilket vil sikre etableringen af 5 til 10 anlæg i alt.Selv om dette synes af meget lidt, anser vi det dog som en acceptabel forsættelse af den udbygning der sker frem til 2021, når det ses i lyset af at udspillet også fastlægger, at hele udviklingen skal evalueres senest i 2023, hvor der så skal fastlægges nye initiativer for udbygningen fra 2024. Et klart langsigtet mål efterlysesI den forbindelse savner vi dog at der fastlægges et mål eller pejlemærke for gassystemet i 2030. Når nu vi ved at også gassystemet skal være 100 procent fossiltfrit i 2050, bør der være et mål om at mindst 50 procent er fossilt frit i 2030.For både dem, der skal investere i teknologiudvikling, som dem der skal investere i projektudvikling der ofte tager 5 – 6 år for biogasprojekter, er det afgørende vigtigt, at der er mål om en fortsat udbygning efter 2023. For opbygningen af et eksporteventyr på biogasområdet er det er også vigtigt at sende det signal til udlandet, at Danmark ikke kun har en førerposition med at integrere vindkraft i el-systemet, men at vi også agter at beholde vores nuværende førerposition som det land, der har integreret mest biogas i gasnettet.Da netop stabilitet og et langsigtet træk er afgørende i den sammenhæng, er det også min bøn til regeringen og folketingets partier, at man får lavet et bredt forlig, der kan holde. Det lykkedes i 2012, og jeg er sikker på, at det er årsagen til, at Danmarks har opnået så stor en succes både i den grønne omstilling, og med den førerposition som vores virksomheder på området har nået. Nødvendigt at samle branchenForeningen Biogasbranchen samlede den 1. maj branchen til en ekstraordinær generalforsamling og temadag med fokus på energiudspillet. Over 100 delegerede fra biogasanlæg og virksomheder i branchen var mødt op (se i øvrigt artikel fra Foreningen Biogasbranchens temadag i bioenergiMAGASINET maj 2018).Den ny tiltrådte formand Henrik Høegh benyttede sin velkomsttale til at opfordre alle i branchen til at stå sammen i en fælles sag om at sikre branchens fremtid.For den danske biogasbranche bliver både energiforliget og klimaplanen af afgørende betydning for perioden frem til 2030. Dette uanset, om man ejer et biogasanlæg i dag, får sin gødning behandlet, planlægger et nyt biogasanlæg, eller er leverandør af rådgivning, service eller udstyr til branchen.Alle i branchen bliver berørt af både energiforliget og klimaplanen. Vi har derfor alle en interesse i at være så slagkraftige som overhovedet muligt i varetagelsen af branchens fælles interesser. Det gør vi bedst ved at forene vores kræfter om et samlet budskab baseret på en god og grundig dokumentation. Man høres nu engang bedst, når man synger i kor.Foreningen Biogasbranchen bør være omdrejningspunktet i dette arbejde, hvor et effektivt arbejdende sekretariat kan koordinere budskaberne, producere de nødvendige analyser og holde de nødvendige kontakter til såvel politikere som embedsapparat.Så det er helt aktuelt nødvendigt, at hele branchen bakker op om Foreningens indsats ved at være medlem af foreningen. En stor og bred repræsentation giver både større gennemslagskraft og fler midler til at få vores budskaber frem og forankret.Foreningen har derfor netop besluttet at lægget et loft over kontingentet, som vil gøre det mere attraktivt for de mindste biogasanlæg at blive medlemmer, så disse også kan få en større indflydelse på de fremtidige rammevilkår for branchen. Med håbet om et godt EnergiforligHenrik Høegh, formand for Foreningen Biogasbranchen