Der arbejdes i øjeblikket politisk med hele tre områder, som er afgørende for den fremtidige udvikling af biogasproduktionen.

Folketinget forhandler om forslaget til en revideret lov om gasforsyning, som blandt andet indeholder de nye biogaspuljer, der blev aftalt i juni 2020. I aftalen blev puljerne fordelt ujævnt hen over årene 2024-2030, og vi arbejder for, at der kommer en beslutning om at fremrykke puljerne, så alle puljemidlerne kommer i arbejde i 2024-2026.

En fremrykning vil sikre en tidligere reduktionen i udledningen af både drivhusgasser og kvælstof til vandmiljøet – og give et tiltrængt boost til jobskabelsen i landdistrikterne. Desuden vil fremrykningen modvirke en uheldig stop-go effekt i de kommende års udbygning af biogasproduktionen. Endelig arbejder vi for at øge ambitionsniveauet fra 50 til 60 petajoule biogas i 2030.

Samtidig arbejder Folketinget med vedtagelsen af den lovgivning, som skal implementere EU’s nye VE-direktiv, som gælder fra den 1. juli 2021. I denne sammenhæng arbejdes der blandt andet med bæredygtighedskriterier for biogas og med reglerne for afsætning af oprindelsesgarantier, som afløser de hidtidige bionaturgascertifikater.

Flere aktører mener, at grønne energiproducenter ikke skal kunne afsætte oprindelsesgarantier, hvis de modtager støtte til produktionen. I den sammenhæng kæmper Biogas Danmark for at sikre, at politikerne er opmærksomme på, at en konfiskation af oprindelsesgarantierne ikke blot vil skade biogasproducenternes økonomi, men også medføre, at staten kommer til at betale en højere pris for at opnå den samme klimaeffekt – eftersom oprindelsesgarantierne medvirker til at begrænse støtten til biogasproduktionen.

De politiske forhandlinger om en helhedsplan for landbruget kom i gang i marts – dog uden et konkret udspil fra regeringen. Her arbejder Biogas Danmark med at fremhæve de markante drivhusgasreduktioner, som biogasanlæggene sikrer ved afgasning af husdyrgødning, ligesom vi slår på, at biogasproduktionen er én af de eneste løsninger, der mindsker udledningen kvælstof til vandmiljøet og samtidig sikrer vækst i landdistrikterne.

Debatten har fokuseret på udviklingen af en plantebaseret fødevareproduktion, og i den sammenhæng har vi slået fast, at biogasanlæggene har en central rolle i fødevareproduktionen – uanset om den er animalsk eller plantebaseret. Biogasanlæggene kommer til at spille en nøglerolle i recirkuleringen af næringsstoffer fra restprodukter – med henblik på at sikre næringsstofforsyningen til en planteproduktion, der skal finde en erstatning for næringsstofferne fra en faldende husdyrproduktion.

Lige før Bioenergi Magasinet gik i trykken, kom så den gode nyhed om et projekt, der sikrer etablering af fire biogastankstationer ved motorvejene mellem København og Aarhus samt indkøb af mere end 50 gaslastbiler, der skal køre på biogas. Projektet viser, at markedet er klar til at tage biogassen i brug i den tunge transport, men nyheden kommer desværre i en situation, hvor et lavt CO2-fortrængningskrav uden bæredygtighedskriterier nærmest gør det umuligt at afsætte biogas til tung transport i Danmark. Også her arbejder Biogas Danmark på at opnå en mere ambitiøs klimapolitik, så biogassen kan komme ud og arbejde til gavn for samfund, klima og miljø.

Der er nok at tage fat på!