Klimarådets anbefalinger og delmål for den grønne omstilling af Danmark kom den 9. marts, og præcis en uge senere afleverede regeringens klimapartnerskaber deres anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
På grund af corona-krisen besluttede ministeren at udskyde sine kommentarer til anbefalingerne fra klimapartnerskaberne.
De fleste brancheorganisationer fulgte trop og satte debatten på pause, så politikerne har arbejdsro, mens krisen står på.

Det skal dog ikke afholde os fra at give et overblik over de anbefalinger, der har betydning for biogassen. Det overordnede budskab står helt klart: Hvis Danmark skal nå 70 procents målsætningen i 2030, bliver det nødvendigt at fortsætte de seneste års udbygning af biogasproduktionen i mange år frem.

På den helt korte bane anbefaler Klimarådet, at biogasproduktionen skal vokse til 35 petajoule i 2025 – fra forventet 20 petajoule i 2020. Det er højere end den forventede produktion, der kommer med de projekter, som når at komme med i den hidtidige støtteordning.

De centrale klimapartnerskaber for energi og forsyning samt fødevare- og landbrugssektoren anbefaler, at biogasproduktionen stiger til 50 petajoule i 2030.
Biogasbranchens gennemgang af klimapartnerskabernes rapporter viser, at der er stor konsensus om en biogasproduktion på dette niveau i 2030.
En forudsætning er dog, at der samtidig gennemføres en gennemgribende elektrificering, som medfører en fordobling af elforbruget frem til 2030.
Lykkes elektrificeringen ikke fuldt ud, kan der blive behov for endnu mere biogas, hvis klimamålet skal nås.
Helt konkret siger klimapartnerskabet for energi og forsyning, at biogas skal anvendes i boliger, industri og tung transport.
Den tunge industri – eksempelvis cementfabrikkerne – har meldt ud, at biogas er det eneste reelle alternativ til de betydelige mængder af især kul, der anvendes i dag.
Klimapartnerskabet for landtransport peger på, at biogas kommer til at spille en central rolle i den grønne omstilling af transportsektoren.
Og klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren peger på afgasning af gyllen som et centralt virkemiddel til at reducere fødevareproduktionens klimapåvirkning.

I forlængelse heraf er det glædelige budskab, at der er tilstrækkelige restbiomasser til at dække det fremtidige behov. Det viser en undersøgelse, som Syddansk Universitet og SEGES har udført for Energistyrelsen. Denne udgave af BioenergiMAGASINET rummer artikler om både klimapartnerskabernes efterspørgsel på biogas og mulighederne for at dække behovet.

En produktion på 50 petajoule biogas i 2030 kræver, at de seneste fem års udbygningstakt fastholdes i de kommende 10 år. Biogassektoren har vist, at det er en opgave, der kan løftes.
Men det kræver hurtig handling hos politikerne, for med nedlukningen af den hidtidige støtteordning går udbygningen i stå, hvis ikke der kommer nye initiativer.
Det tager typisk fire år at udvikle et biogasprojekt, og dermed bliver det nødvendigt at sikre de nødvendige rammevilkår inden udgangen af i år – hvis 70 procentsmålet skal nås.

I de seneste måneder har Biogasbranchens sekretariat arbejdet hårdt på at klæde klimapartnerskaberne på med viden om biogassens anvendelsesmuligheder, produktionspotentiale samt mulighederne for en markedsdrevet udvikling af biogasproduktionen. Det sidste bliver fokus i den kommende tid.

Sammen med klimapartnerskabet for landtransport samt brancheorganisationerne Drivkraft Danmark (de danske tankstationer) og Brintbranchen argumenterer Biogasbranchen for et forslag om at indføre CO2-fortrængningskrav i kombination med en omlægning af energi- og CO2-afgifterne.

Det førte i det tidlige forår til, at et flertal i Folketinget pålagde regeringen at komme med forslag om CO2-fortrængning i transportsektoren inden sommerferien. Så denne del af processen er allerede i gang.

Sideløbende med det politiske arbejde, er Biogasbranchen også udfordret af corona-krisen. Generalforsamlingen måtte i sidste øjeblik udskydes på ubestemt tid, og i skrivende stund arbejdes der med, hvordan vi kan håndtere dette.
Så hold godt øje med indbakkerne, for der vil blive informeret nærmere, når vi ved, hvordan vi klarer udfordringerne.