Et stort flertal i Folketinget vedtog kort før jul den nye klimalov og aftalte et meget ambitiøst mål om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til 1990
I 2020 skal loven udmøntes i en handlingsplan, der fastlægger konkrete indsatser i de kommende år.
Som forberedelse til klimahandlingsplanen har regeringen nedsat 13 klimapartnerskaber, som skal aflevere indspil til konkrete tiltag på hver deres områder.
Klimapartnerskaberne arbejder på højtryk i disse uger, da forslagene skal afleveres til regeringen i marts. Biogasbranchen er dybt involveret i processen for at gøre sig gældende på alle relevante områder.
Biogassen kan løse nogle af de opgaver, der ser sværest ud – i landbruget og transportsektoren. Løsningen er, at biogasanlæggene opsamler den metan, der udledes fra husdyrgødningen, hvorefter metanen erstatter fossil diesel i den tunge transport. Både landbruget og transportsektoren har fokus på biogas, og senest har Landbrug & Fødevarer meldt ud, at al gylle skal afgasses i biogasanlæg.
Vi er nået langt, men der er fortsat et stort uudnyttet potentiale. I 2020 afgasses 20 procent af husdyrgødningen. Ud fra en realistisk betragtning kan vi formentlig nå op på at afgasse 75 procent af den hidtil ubehandlede mængde husdyrgødning frem mod 2030. Dette vil levere et væsentligt bidrag til klimaindsatsen, og den opsamlede metan kan for eksempel dække en tredjedel af energibehovet i den tunge transport i 2030.
Effekten af at opsamle metan fra 75 procent af den resterende husdyrgødning og bruge det til at fortrænge diesel i lastbiler og varebiler vil svare til en reduktion i udledningen på op mod to millioner tons CO2 årligt. Det udgør mere end 40 procent af udledningen fra den tunge landtransport i Danmark.
Der er selvfølgelig nogle udfordringer i forhold til at realisere potentialet – men også muligheder for at forøge det.
For eksempel kan opsamlingen af metan fra husdyrgødning forøges ved, at gyllen udsluses hurtigere fra stalden, eller at der installeres gyllekøling. Det vil samtidig øge biogasproduktionen og dermed den mængde diesel, der kan fortrænges i transportsektoren. Omvendt kan potentialet mindskes, såfremt gyllen forsures i stalden, eller der bruges sand i kvægstaldene. Begge dele umuliggør opgaven med at opsamle metan fra husdyrgødningen og vil dermed hæmme landbrugets og transportsektorens fælles muligheder for at reducere CO2-udledningen i de kommende år. Det kan man læse mere om i Bruno Sander Nielsens artikel her i bladet.
Samtidig er det naturligvis vigtigt, at der skabes et marked, som understøtter udviklingen.
Det gælder ikke mindst afsætningen af biogassen. Her i bladet kan man læse, hvordan Skive Kommune for år tilbage gik i gang med at skabe et lokalt marked for biogas og nu er næsten i mål med at afgasse al gylle i kommunen. Hvis vi skal gøre Skive kunsten efter på landsplan og få afgasset hovedparten af husdyrgødningen, så bliver Folketinget nødt til at skabe nogle markedsbetingelser, der motiverer markedet til at gå den grønne vej.
Det kunne være at sikre, at biogas leveret gennem gasnettet afgiftsmæssigt ligestilles med træpiller i el- og varmeproduktion. Eller ved at ligestille afgifterne på biogaskøretøjer med dieselkøretøjer, så der betales det samme i afgift pr. kørt kilometer. Det vil muliggøre en hurtig grøn omstilling af den tunge transport i Danmark.
Biogassen kan bidrage markant til landbrugets klimaindsats, men det kræver, at klimapartnerskaberne, Folketinget, regeringen – og måske ikke mindst regeringens grønne koordinationsudvalg – tænker på tværs og realiserer en række synergier. Der er forsyningskæder med gylle og affald, der spiller en rolle, og det samme gør afsætningsled inden for fødevarer, næringsstoffer, energi- og transportsektor. I de kommende måneder bliver det afgørende at sørge for, at disse sektorer bringes til at spille sammen, når klimahandlingsplanerne skal konkretiseres.
Dette samspil er nemligen forudsætning for at nå i mål med de sværeste klimaudfordringer, ikke mindst i landbruget.
Af Henrik Høegh, formand Biogasbranchen
