henrik høegh 21 09 13Med Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar forandrede den sikkerhedspolitiske situation i Europa sig radikalt, og samtidig blev biogassen en del af en ny europæisk og dansk sikkerhedspolitik.

Fra både Danmark, en række andre europæiske lande og EU-kommissionen er der kommet det klare signal, at produktionen af biogas skal øges så hurtigt som muligt som et led i indsatsen for at udfase den russiske gas og samtidig sikre den grønne omstilling.
Biogas Danmark meldte hurtigt ud, at det er muligt at fordoble biogasproduktionen frem mod 2025-2026 – og at nå et 100 procent grønt gasforbrug allerede i fyringssæsonen 2027-2028. Som det fremgår af Frank Rosagers artikel her i bladet, vil det kræve fremrykning af de allerede besluttede biogaspuljer til 2024-2025, og at der skabes rammevilkår for yderligere vækst i biogasproduktionen efter 2025.

Biogassektoren er klart den sektor, der kan rykke hurtigst på opgaven med at udfase den russiske gas, men samtidig vil det kræve en halvering af det samlede gasforbrug, og det betyder, at der også skal leveres en enorm indsats for at erstatte private gasfyr med fjernvarme og varmepumper.

Konklusionen er, at der ikke findes en branche, som alene kan sikre en hurtig udfasning af den russiske gas. Det kræver en massiv, fælles indsats fra en række sektorer.

Udmeldingen fra Biogas Danmark er blevet mødt med stor interesse hos både politikere, grønne organisationer og medier. Både Venstre og SF har meldt ud, at de ønsker at fremrykke biogaspuljerne.
På sin side har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen svaret, at han vil se på alle muligheder for at gøre Danmark uafhængig af russisk gas, herunder øget biogasproduktion. Samtidig bakker både Klimarådet og Rådet for Grøn Omstilling op om, at biogasproduktionen skal forøges.

Dermed står vi med et godt udgangspunkt for at komme videre med den række af opgaver, der bliver afgørende for biogassens fremtid. Biogassen har medvind lige nu, og i den forbindelse er det glædeligt, at Nature Energy og biomasseleverandørerne har indgået en aftale, som giver et godt grundlag for øget biogasproduktion. I de kommende måneder skal der imidlertid fortsat leveres en markant indsats på en lang række både politiske og administrative sager, der i de kommende måneder får afgørende betydning for biogassens fremtid.

Udover en hurtig og kraftig vækst i biogasproduktionen er det en topprioritet at opnå mulighed for CO2-afgiftsrefusion for biogas, der leveres via gasnettet. Det er et emne, der skal tages op i forbindelse med forhandlingerne om den grønne skattereform, som ventes at foregå, inden Folketinget går på sommerferie 1. juni.

Endelig bliver det afgørende for biogassens fremtid, at der fastlægges en rimelig overkompensationsregulering i den eksisterende støtteordning. Dette er gennem lang tid drøftet med Energistyrelsen, og der ventes en afklaring inden sommerferien. Endelig er der en række andre, vigtige sager som regulering af metantab og krav om forsuring af afgasset biomasse mm, som sekretariatet også har fokus på.

For at understøtte denne indsats vil jeg hermed opfordre medlemmerne af Biogas Danmark til at levere et ekstra økonomisk bidrag til at gennemføre en kommunikationskampagne, der bringer budskabet om biogassens fordele bredere ud. Et eksempel på kampagnen ses på modstående side.

Denne udgave af Bioenergi Magasinet udkommer kort efter Biogas Danmarks generalforsamling og temadag, hvor branchen har haft god lejlighed til at blive opdateret om den aktuelle situation. Den 17. juni er undertegnede moderator på bioenergiscenen ved Nutrifair, hvor biogassens fremtidige muligheder er i fokus, og den 1.-2. juni holder Biogas Danmark et to-dages driftsledermøde, hvor der vil være fokus på erfaringsudveksling, vidensopbygning og drøftelser om blandt andet metantab, biomasser og gødningskvalitet af afgassede biomasser.

 

Kommentar-arkiv

  • Den nye regering har fokus på øget biogasproduktion til gavn for klima og forsyningssikkerhed

    Den nye regering har fokus på biogas, som er skrevet direkte ind i regeringsgrundlaget. SMV-regeringen mener, at det går for langsomt med at gøre Danmark uafhængig af russisk gas og med at udfase andre fossile brændsler. Derfor vil regeringen sætte mere fart i den grønne omstilling, herunder øge biogasproduktionen og så vidt muligt fremrykke de aftalte biogasudbud. Sideløbende med regeringsdannelsen og i ugerne efter har vi oplevet en stor medieinteresse for biogas med dækning i TV2 Nyhederne og TV2 News tre gange på to måneder, men også mange omtaler i Jyllands-Posten og en række andre medier. Senest var biogas i TV2 Nyhederne den 23. januar med deltagelse af vores nye Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ved indvielsen af Nature Energy Kværs. Mediedækningen er faldet godt sammen med vores kommunikationskampagne, der i nogle uger har sat fokus på, at biogasanlæggene nyttiggør madaffald til grøn gødning – og dermed sætter spot på et område, som både er nærværende og giver rigtig god mening for langt de fleste danskere. Dermed er der varmet op til den kommende tids dialog med både ministre, ordførere og embedsværk om, hvor meget biogas kan bidrage til både grøn omstilling og forsyningssikkerhed i de kommende år – og ikke mindst, hvad der skal til, for at det kommer til at ske. Vi bakker selvfølgelig op om regeringens ambition om at få de besluttede biogasudbud rykket frem. Biogaslommer – en akut problemstillingSom det fremgår af en artikel her i bladet, offentliggjorde Klima-, energi- og forsyningsministeriet i forbindelse med indvielsen i Kværs en pressemeddelelse om, at ministeren har bevilget 773 millioner kroner, så Energinet kan komme i gang med at etablere de nødvendige anlæg for at undgå de meget omtalte biogaslommer i gasnettet. Biogaslommerne er en akut problemstilling, der kan blive aktuel allerede til sommer. I Biogas Danmark er der ros til ministeren for at træffe en hurtig beslutning om bevillingen. Samtidig hæfter vi os ved ministeriets udmelding om, at risikoen for biogaslommer er blevet et problem tidligere end forventet, og derfor skal Energinet og Evida samarbejde med branchen om at finde løsninger på den korte bane. I forlængelse heraf er det vores klare position, at der findes løsninger, som er både hurtigere, billigere og mere fleksible at implementere end de projekter, der er beskrevet i rammen på de 773 millioner kroner. Rammebetingelser for ustøttet biogasBiogas Danmark arbejder samtidig for at skabe rammebetingelser for afsætning af ustøttet biogas på den længere bane. Det skal således sikres, at virksomheder kan få refunderet CO2-afgiften, når de får biogas leveret via gasnettet. En eventuel klimaafgift i landbruget skal udformes, så landmænd, der får afmetaniseret deres husdyrgødning i et biogasanlæg, ikke rammes af klimaafgifter på denne husdyrgødning. Endelig er det ekstremt vigtigt, at CO2-fortrængningskravet til den tunge transport øges, og at bæredygtighedskravene skærpes. Kravene skal på niveau med nabolande som Tyskland, så vi undgår at tyske vognmænd kører over grænsen og tanker diesel i Danmark og derved øger den danske CO2-udledning. Samtidig undgås det, at tyske vognmænd overtager den grønne transport i Danmark ved at tanke afgiftsfritaget flydende dansk biogas i Tyskland. Udover disse overordnede politiske mål arbejder Biogas Danmark aktuelt med en lang række regulatoriske forhold såsom nye standarder for oprindelsesgarantier, overkompensationsregulering samt en række forhold vedrørende afgasset biomasse, herunder forsuringskrav mm. Alt dette holder vi løbende jer medlemmer opdateret om i vores interne nyhedsbrev Medlemsorientering. Og så ser vi frem til at drøfte branchens situation og fremtidige muligheder ved vores generalforsamling og temadag den 27. marts 2023.

  • Vigtigt at sikre biogassens rammevilkår i det kommende regeringsgrundlag

    Valgkampen kom som forventet til at handle om både økonomi og inflation, problemerne i sundhedsvæsenet og i mindre grad klimaet. I skrivende stund en uge før valget må den helt overordnede konklusion være, at der aktuelt foregår en stor kamp om, hvem der kan komme øverst på dagsordenen – og denne kamp kommer til at fortsætte de næste mange måneder. I foråret oplevede Biogas Danmark en voldsomt stigende interesse for biogassen som det, der umiddelbart kan erstatte den russiske gas, og vi havde held og dygtighed til at maksimere effekten med en veltimet kampagne med fokus på biogas som grøn energi og forsyningssikkerhed. Valgkampen viser imidlertid, at det store fokus på biogas ikke bare fortsætter af sig selv, fordi vi befinder os i en hel lavine af kriser inden for økonomi, sundhed, sikkerhed, energi og klima. Uanset farven på den nye regering, så er der ingen tvivl om, at Biogas Danmark kommer til fortsat at kæmpe hårdt for at fastholde det politiske fokus på biogassen, herunder sikre de fremtidige rammevilkår i et nyt regeringsgrundlag. Biogas kan levere store CO2-reduktioner både ved at erstatte fossile brændstoffer og forbedre landbrugets klimaaftryk, og det er vigtigt at få den nye regering sporet ind på, hvordan disse potentialer fremmes bedst muligt. Trods fald i gaspriserne i oktober er energikrisen langt fra forbi. Til foråret vil både danske og europæiske gaslagre være helt i bund, og det bliver svært at fylde dem igen uden de sædvanlige leverancer af russisk gas – også selv om Thyra-feltet igen kommer til at levere naturgas. Derfor bør den nye regering udvise rettidig omhu og hurtigst muligt sætte gang i en række initiativer, der kan bidrage med en massiv forøgelse af biogasproduktionen. Fremrykning af udbudFor det første bør regeringen sikre, at de besluttede udbud af ny biogasproduktion iværksættes så hurtigt som overhovedet muligt. Fremrykning af udbuddene er den hurtigste vej til at give investorerne sikkerhed for deres langsigtede investeringer. Det vil kickstarte udbygningen og samtidig spare staten penge, for de høje markedspriser på gas betyder, at der ikke udbetales støtte de første år af udbudsperioderne. Effekten vil være et 100 procent grønt gasforbrug allerede i 2027. Fjern barrierer for udbygningFor det andet bør der leveres en vigtig indsats for at fjerne barrierer for udbygning af biogasproduktionen. Som det også er omtalt her i bladet, kæmper biogasbranchen lige nu med en grotesk situation, der kan føre til, at biogasproducenter til sommer kan blive nødt til at afbrænde millioner af kubikmeter biogas på grund af flaskehalse i gasnettet. Årsagen er, at Energinet ikke har etableret den nødvendige infrastruktur, så biogassen kan føres op i gastransmissionsnettet og videre til de danske gaslagre. Men der er også andre barrierer. Mange biogasanlæg har et loft over, hvor mange tons biomasse der må køres ind på deres anlæg, hvilket begrænser produktionen. Samtidig oplever branchen langsom kommunal sagsbehandling af ansøgninger om forøgelse af produktionskapacitet. Ovenstående er tekniske og administrative barrierer, som den nye regering bør håndtere straks. Fremtidige rammevilkår for ustøttet biogasFor det tredje bør der sættes en retning for biogassens rolle i samfundet på lidt længere sigt. Vores mål er, at der kommer rammevilkår, som sikrer udvikling af ustøttet biogasproduktion. På mange måder er vi tæt på. Selv når de akut høje gaspriser er ovre, ser det ud til at naturgaspriserne vil ligge på et leje, der defineres af priserne på LNG på 5-6 kroner per kubikmeter, og dertil kan komme værdien af en CO2-afgiftsrefusion for biogas leveret via gasnettet. Desuden vil vi arbejde for øgede CO2-fortrængningskrav i transport, byggeri og infrastruktur, som vil have væsentlig betydning for biogassens værdi. Hvis ovenstående lykkes, kan vi få en fremtidig udvikling af biogassen helt uden støtte. Det står lysende klart, at vi lever i en tid, som det er vanskeligt at manøvrere i. Det gør vidensdeling ekstra vigtigt, og derfor ser vi frem til at mødes ved vores topaktuelle Biogas Danmark Konference den 7. december, hvor vi får gode muligheder for at drøfte både udfordringer og muligheder i den aktuelle situation.

  • Forberedelserne til valgkampen er i gang

    Efter et hektisk forår med både kommunikationskampagne og intense politiske forhandlinger kom der to store aftaler af betydning for biogassen lige før sommerferien, nemlig en første aftale om den grønne skattereform samt en aftale om grøn strøm og varme, som også omhandlede biogas. Som det fremgår andetsteds her i bladet, blev der indgået en aftale om den grønne skattereform den 24. juni, og her blev det besluttet at afsætte en reserve på 100 millioner kroner om året i perioden 2024-2030 til fritagelse af CO2-afgift for biogas leveret via gasnettet. Dermed imødekom aftaleparterne forslag fra blandt andre Biogas Danmark. Ifølge aftalen er målet at udvikle en mere fleksibel og markedsbaseret model for produktion og anvendelse af biogas. Det er aftalt, at der skal gennemføres en analyse af forskellige modeller for, hvordan biogas kan afgiftsfritages ved køb af oprindelsesgarantier, for eksempel om det alene skal gælde for køb af ustøttet biogas. Dermed er indsatsen for at få implementeret en CO2-afgiftsrefusion for biogas leveret via gasnettet langt fra slut endnu. Mens aftalen om den grønne skattereform faldt relativt positivt ud i forhold til biogassen, så var aftalen om grøn strøm og varme en skuffelse. Det blev kun besluttet at fremrykke et enkelt udbud, så biogasproduktionen for dette udbud kommer i gang i 2025 i stedet for 2026. Samtidig beskæres dette udbud fra 150 til 120 millioner kroner, idet der fjernes 30 millioner kroner til finansiering af regulering af metantab. Samtidig indgår regulering af metantab og en skærpet udfasning af energiafgrøder fra 2025 i aftalen. Udkast til bekendtgørelse vedrørende metantab har været i høring i august, og Biogas Danmarks vurdering er, at det ser fornuftigt ud med tiltag, som kan håndteres af biogasanlæg med opgradering, mens der ser ud til at være en udfordring med krav til metantab fra gasmotorer. Vi bringer løbende nyt om processen i Biogas Danmarks interne nyhedsbrev Medlemsorientering. Udsigten til et valg kommer til at sætte et stort præg på den kommende tids politiske situation. Valgtrommerne buldrer allerede i skrivende stund her i sidste halvdel af august, men det vides endnu ikke, hvornår valget kommer til at foregå. Opfølgningen på den grønne skattereform er i første omgang en ekspertrapport, som er planlagt at udkomme ultimo 2022 og har fokus på CO2-afgift inden for landbrug og transport. I lyset af, at der er et valg på vej, forventer vi i Biogas Danmark, at politiske forhandlinger herom nok først kommer til at foregå i 2023. Store udfordringer på sundhedsområdet ser lige nu ud til måske at blive det, der kommer til at dominere dagsordenen ved valget, men samtidig kommer valgkampen til at foregå på et bagtæppe med nye daglige rekorder for gas- og elpriser, som sætter både samfundets og borgernes økonomi under pres, men også rejser voldsomme udfordringer for den grønne omstilling. Som det fremgår af en række artikler her i bladet, kommer der stadig ny biogasproduktion til, men det er ikke sikkert, at denne udvikling kan fortsætte uden mere langsigtede rammevilkår, der kan sikre den nødvendige biogasudbygning. Derfor er vi i Biogas Danmark nu i fuld gang med at lægge en strategi for, hvordan vi bedst muligt får biogassen på banen som en grundlæggende god og solid løsning, der kan bidrage både til at levere forsyningssikkerhed og få den grønne omstilling tilbage på sporet – i en tid, hvor industrien skifter til olie, og kulkraften vokser nærmest eksplosivt. Samtidig arbejder vi videre med de reguleringsmæssige forhold, herunder metantab, kommende udbud samt regulering, der har betydning for anvendelsen af afgasset biomasse. På opgavelisten er også de udfordringer, eksempelvis risikoen for stigende ammoniak afdampning, som er en konsekvens af, at biogasanlæggene afgasser stigende mængder halm og andre fiberholdige biomasser. Vi kommer også til at gennemføre arrangementer, hvor vi mødes fysisk. Hold øje med kalenderen i Medlemsorientering for det næstkommende driftsledermøde og sæt allerede nu kryds i kalenderen for Biogas Danmark Konferencen den 7. december. God arbejdslyst til alle!

  • Politisk slutspurt om biogaspuljer og grøn skattereform

    Takket være et rekordhøjt fremmøde og en engageret deltagelse fra jer medlemmer havde vi en særdeles vellykket generalforsamling og temadag den 4. april, hvor vi kom rigtig godt rundt om en række aktuelle emner – Ikke mindst temadagens spændende debat om fremtidens biomasser til biogas, som du kan læse mere om her i bladet. Nu er vi i Biogas Danmark så i gang med en hektisk slutspurt, før politikerne går på sommerferie. Efter generalforsamlingen kom der i april to politiske udspil fra regeringen. Den 19. april kom kriseudspillet ”Danmark kan mere II” og dagen efter regeringens udspil til første del af den grønne skattereform. På biogasområdet gik regeringens kriseudspil ud på at fremrykke én af de allerede besluttede biogaspuljer, så den realiseres i 2024 i stedet for 2026, men ikke mere end det – selv om branchen i den grad er klar til at tage fat. Som det fremgår af en artikel her i bladet, har biogasbranchen 70 projekter under udvikling. Disse projekter kan potentielt levere 35 petajoule ny biogas, og i betragtning af, at de besluttede puljer ventes at give 10 petajoule, er udspillet fra regeringen skuffende. Det er uambitiøst set i forhold til ønsket om at komme fri af Putins gas. Forinden havde SF og Venstre foreslået at fremrykke samtlige biogaspuljer, så de realiseres i henholdsvis 2024 og 2025 i stedet for at være fordelt ud over alle årene frem til og med 2030. Dermed har de to partier lagt sig tæt op af det forslag, som Biogas Danmark kom med i begyndelsen af marts. Det indebærer, at puljerne udbydes i 2022 og 2023, så biogasproduktionen kan være i gang i 2024-2026. Og at biogasproduktionen kan komme på niveau med gasforbruget i 2027-28 – inklusiv den forventede udfasning af gasforbrug til privat opvarmning. Forslaget er samtidig på linje med EU-kommissionens plan REPowerEU om at øge biogasproduktionen markant. I skrivende stund midt i maj er partierne i gang med forhandlingerne, og Biogas Danmark arbejder målrettet for en bredere politisk opbakning til forslaget fra SF og Venstre. Af væsentlig interesse for branchen er, at regulering af metantab er inddraget i forhandlingerne, så det er sandsynligt, at denne regulering også bliver en del af et forhandlingsresultat. Samtidig er der drøftelser med Energistyrelsen om den konkrete udformning af de udbudskriterier, som bliver gældende for de kommende udbud. Dernæst kommer det til at handle om den grønne skatte-reform. Ved offentliggørelsen af regeringens udspil den 20. april meldte klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen ud, at regeringen ønsker at fastholde den hidtidige praksis med at lægge CO2-afgift på biogas, der leveres via gasnettet. Begrundelsen var, at biogassen får støtte, og så skal man ikke samtidig have en afgiftsfritagelse. Som det fremgår andetsteds i bladet, kommer regeringens position til at give store udfordringer med den grønne omstilling, især i de virksomheder, der er dybt afhængige af biogas til at levere høje temperaturer i deres produktion. De svenske konkurrenter får afgiftsrefusion, når de køber biogas, og det indebærer, at de kan betale mere for den danskproducerede biogas. Det gør det svært for de danske virksomheder at være med i konkurrencen om den danske biogas og dermed den grønne omstilling. Biogas Danmark arbejder for, at danske virksomheder får mulighed for CO2-afgiftsrefusion. Et vigtigt argument herfor er, at afgiftsrefusionen vil mindske støttebehovet, da de danske virksomheder vil kunne betale en højere pris for biogassen. Det tredje vigtige punkt på forsommerens dagsorden bliver overkompensationsregulering i den eksisterende støtteordning. Der har gennem længere tid været dialog med Energi-styrelsen om reguleringen, og Biogas Danmark afventer nu et nyt udspil fra Energistyrelsen til, hvordan den skal gennemføres i praksis. Der kan komme nyt om ét eller flere af ovenstående emner, mens dette blad er i trykken, så hold øje med det interne nyhedsbrev Medlemsorientering, hvor vi orienterer medlemmerne af Biogas Danmark. Den aktuelle situation er et stærkt eksempel på, hvor vigtigt det er, at biogasbranchen står sammen i en organisation, der har specifikt fokus på biogassens interesser. Som mange sikkert har bemærket, har Dansk Industri oprettet en ny sektion, DI Grøn Gas, der overtager aktiviteterne i den nedlagte Dansk Gas Forening. Den nye sektion har et markant bredere fokus, der blandt andet også omfatter naturgas og brint, og desuden er den jo en sektion i Dansk Industri, der har som sit primære fokus at varetage industriens brede interesser. Vi koordinerer vores budskaber med DI Grøn Gas. Men i den direkte dialog med politikerne er det helt afgørende, at biogasbranchen har Biogas Danmark, der kan fokusere målrettet på branchens interesser – aktuelt fremrykning af puljer og udfordringen med CO2-afgift på biogas leveret via gasnettet, men også for eksempel overkompensationsregulering og den regulering, der har betydning for afsætningen af afgasset biomasse. Derfor skal der herfra lyde en opfordring til at fastholde den stærke opbakning til Biogas Danmark. I forlængelse heraf skal der lyde en stor tak til medlemmerne for den massive opbakning til kommunikationskampagnen, både økonomisk og med likes, kommentarer og delinger på de sociale medier. Vi har indtil videre nået flere hundrede tusinder mennesker med budskabet om, at biogas i bund og grund er en god idé. Betydningen heraf kan ikke undervurderes i forhold til at skabe en bredere politisk opbakning til biogassen.

  • Biogassen er trådt ind i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed

    Med Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar forandrede den sikkerhedspolitiske situation i Europa sig radikalt, og samtidig blev biogassen en del af en ny europæisk og dansk sikkerhedspolitik. Fra både Danmark, en række andre europæiske lande og EU-kommissionen er der kommet det klare signal, at produktionen af biogas skal øges så hurtigt som muligt som et led i indsatsen for at udfase den russiske gas og samtidig sikre den grønne omstilling. Biogas Danmark meldte hurtigt ud, at det er muligt at fordoble biogasproduktionen frem mod 2025-2026 – og at nå et 100 procent grønt gasforbrug allerede i fyringssæsonen 2027-2028. Som det fremgår af Frank Rosagers artikel her i bladet, vil det kræve fremrykning af de allerede besluttede biogaspuljer til 2024-2025, og at der skabes rammevilkår for yderligere vækst i biogasproduktionen efter 2025. Biogassektoren er klart den sektor, der kan rykke hurtigst på opgaven med at udfase den russiske gas, men samtidig vil det kræve en halvering af det samlede gasforbrug, og det betyder, at der også skal leveres en enorm indsats for at erstatte private gasfyr med fjernvarme og varmepumper. Konklusionen er, at der ikke findes en branche, som alene kan sikre en hurtig udfasning af den russiske gas. Det kræver en massiv, fælles indsats fra en række sektorer. Udmeldingen fra Biogas Danmark er blevet mødt med stor interesse hos både politikere, grønne organisationer og medier. Både Venstre og SF har meldt ud, at de ønsker at fremrykke biogaspuljerne. På sin side har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen svaret, at han vil se på alle muligheder for at gøre Danmark uafhængig af russisk gas, herunder øget biogasproduktion. Samtidig bakker både Klimarådet og Rådet for Grøn Omstilling op om, at biogasproduktionen skal forøges. Dermed står vi med et godt udgangspunkt for at komme videre med den række af opgaver, der bliver afgørende for biogassens fremtid. Biogassen har medvind lige nu, og i den forbindelse er det glædeligt, at Nature Energy og biomasseleverandørerne har indgået en aftale, som giver et godt grundlag for øget biogasproduktion. I de kommende måneder skal der imidlertid fortsat leveres en markant indsats på en lang række både politiske og administrative sager, der i de kommende måneder får afgørende betydning for biogassens fremtid. Udover en hurtig og kraftig vækst i biogasproduktionen er det en topprioritet at opnå mulighed for CO2-afgiftsrefusion for biogas, der leveres via gasnettet. Det er et emne, der skal tages op i forbindelse med forhandlingerne om den grønne skattereform, som ventes at foregå, inden Folketinget går på sommerferie 1. juni. Endelig bliver det afgørende for biogassens fremtid, at der fastlægges en rimelig overkompensationsregulering i den eksisterende støtteordning. Dette er gennem lang tid drøftet med Energistyrelsen, og der ventes en afklaring inden sommerferien. Endelig er der en række andre, vigtige sager som regulering af metantab og krav om forsuring af afgasset biomasse mm, som sekretariatet også har fokus på. For at understøtte denne indsats vil jeg hermed opfordre medlemmerne af Biogas Danmark til at levere et ekstra økonomisk bidrag til at gennemføre en kommunikationskampagne, der bringer budskabet om biogassens fordele bredere ud. Et eksempel på kampagnen ses på modstående side. Denne udgave af Bioenergi Magasinet udkommer kort efter Biogas Danmarks generalforsamling og temadag, hvor branchen har haft god lejlighed til at blive opdateret om den aktuelle situation. Den 17. juni er undertegnede moderator på bioenergiscenen ved Nutrifair, hvor biogassens fremtidige muligheder er i fokus, og den 1.-2. juni holder Biogas Danmark et to-dages driftsledermøde, hvor der vil være fokus på erfaringsudveksling, vidensopbygning og drøftelser om blandt andet metantab, biomasser og gødningskvalitet af afgassede biomasser.  

  • CO2-strategi med både muligheder og udfordringer

    Ved Biogas Danmark Konferencen den 8. december blev der taget hul på en særdeles relevant debat om, hvordan biogasproduktionen i de kommende år kan spille sammen med både CO2-lagring og produktion af Power-to-X brændstoffer. Efter konferencen offentliggjorde regeringen kort før jul sin nye strategi for CO2-lagring og Power-to-X. Ifølge strategien skal der i første omgang årligt lagres en halv million tons CO2 fra biogene kilder – eksempelvis fra biogas – i årene 2025-2032. Dernæst sker der et skift i strategien, hvor CO2’en skal overgå til at udnyttes til produktion af Power-to-X brændstoffer som e-metan, metanol og lignende. Ved finanslovsaftalen for i år er der afsat 2,5 milliarder kroner svarende til 300 millioner kroner om året i otte år til lagring af biogen CO2. Biogen CO2 skal lagres – og derefter anvendes til Power-to-XBiogasanlæg, der opgraderer biogas til gasnettet, er i øjeblikket den eneste kilde, der vil kunne bidrage med de nødvendige mængder CO2. Men på sigt kan også andre teknologier komme ind i billedet, hvis de lever op til kriteriet om, at CO2’en skal komme fra biogene kilder og ikke må komme fra forbrænding. Som vi hørte ved Biogas Danmark Konferencen – se reportagen her i bladet – kan biogas samt CO2 fra opgraderet biogas anvendes på forskellige måder. Der findes teknologier til produktion af både e-metan og metanol på basis af den ”rå” biogas, der endnu ikke er opgraderet. De biogasanlæg, der udskiller CO2 ved opgradering, kan vælge at investere i et anlæg, der gør CO2’en flydende, så den kan transporteres med lastbil til for eksempel en havn, hvor den kan sejles ud til et lager i undergrunden i Nordsøen – eller anvendes til produktion af Power-to-X brændstoffer. Der er også fokus på muligheden for at etablere ledninger, der leder CO2 fra klynger af biogasanlæg til havn, hvilket på længere sigt kan være en billigere løsning. Store strategiske udfordringerRegeringens plan for lagring af biogen CO2 kan blive interessant for biogasproducenter, men indebærer store strategiske udfordringer. Eftersom der kun er støtte i otte år, så bliver det vigtigt at sikre, at væsentlige dele af investeringerne kan udnyttes til en Power-to-X produktion bagefter. Denne udfordring bliver så meget desto større af, at teknologierne til Power-to-X produktion er på meget forskellige udviklingsniveauer, at omkostningerne i produktionen endnu er relativt usikre, og at vi endnu ikke ved så meget om, hvilke Power-to-X brændstoffer markedet kommer til at efterspørge. Til gengæld er det også min forventning, at Power-to-X produktionen kommer i gang tidligere, end regeringen forventer lige nu, og dermed kan afsætning til Power-to-X bliver et alternativ til CO2-lagring i nogle dele af Danmark. Under alle omstændigheder er der behov for at se større aktører – eksempelvis offshoreindustrien eller Evida – gå i gang med konkret at organisere indsamlingen af CO2 fra biogasanlæg i forskellige områder. Det eneste vi ved lige nu er, at støtten skal tilfalde CO2-udlederne, der så skal betale hele forsyningskæden for at lagre CO2’en. Vi forventer at kunne informere yderligere i Medlemsorientering, og når vi holder generalforsamling og temadag i Biogas Danmark den 4. april. Øvrige politiske dagsordener i 2022I strategien for CO2-lagring og Power-to-X er der desuden lagt op til, at afgiftsmæssige incitamenter, herunder negative CO2-afgifter ved lagring af biogen CO2, skal drøftes i forbindelse med den grønne skattereform. En rapport med ekspertanbefalinger til den grønne skatte-reform forventes at komme den 8. februar – det vil sige lige før dette blad udkommer. Den videre politiske proces er uafklaret. Biogas Danmark kommer til at følge arbejdet med at udforme støtteordningen for CO2-lagring tæt, og samtidig bliver første fase af den grønne skattereform et af de store politiske fokusområder i år. Her er det især refusion af CO2-afgift for biogas, der distribueres via gasnettet, som vil være et hovedfokus. Det er en beskatning, der også har betydning i forhold til en kommende ny strategi for grøn omstilling af den tunge transport samt genåbningen af klimaaftalen for energi og industri. Samtidig har vi skarpt fokus på den aktuelle debat om anvendelse af foderegnede biomasser, og i den forbindelse er det vigtigt at understrege, at det er biomasseproducenterne, der har ansvaret for at sikre, at biomasserne bliver udbudt som foder, før de eventuelt afsættes til biogasproduktion. Fysiske møder i 2022 – forhåbentligDer bliver nok at gøre på den politiske front, og samtidig håber vi, at vi i år kan vende tilbage til de fysiske medlemsrettede aktiviteter. Foreløbig har vi sat datoer på generalforsamling og temadag den 4. april og Biogas Danmark Konferencen den 7. december. Vi afventer udviklingen i corona-situationen, før vi begynder at sætte datoer på næste Ejermøde samt kommende drifts-ledermøder. Forhåbentlig kan det ske snart, så vi kan få endnu mere gang i erfaringsudveksling og netværksdannelse til gavn for udviklingen i biogasbranchen.

  • Urimelig modstand mod biogas – men også nye stærke potentialer

    Så er den politiske højsæson i fuld gang, og siden den sidste udgave af Bioenergi Magasinet har der været stærkt mediefokus på metantab, den indgåede landbrugsaftale og anvendelsen af biogas til den tunge transport. Siden offentliggørelsen af Energistyrelsens rapport om metantab har der været et betydeligt fokus på emnet fra medierne, og samtidig har der været drøftelser med Energistyrelsen om den kommende regulering vedrørende metantab på biogasanlæggene. Internt i Biogas Danmark drøftede vi metantab ved generalforsamlingen den 13. september, og konklusionen var klar: Det er nødvendigt at levere den nødvendige indsats for at nedbringe metantabet til 1 procent hurtigst muligt. Et første vigtigt skridt i den proces var driftsledermødet den 13.-14. oktober, der dannede ramme om en indgående erfaringsudveksling mellem driftslederne om, hvordan man i praksis håndterer opgaven med at minimere metantabet på biogasanlæggene. Det er et område, Biogas Danmark kommer til at følge tæt, da det er ekstremt vigtigt for både klimaet og branchens omdømme. Og der er ingen tvivl om, at det vil have stor bevågenhed fra både medier og politikere i de kommende år. Den længe ventede landbrugsaftale kom i hus den 4. oktober. Aftalen er bredt forankret i Folketinget og har et ambitiøst mål om at reducere drivhusgasudledningen i landbruget med 8 millioner tons i 2030. Aftalen indeholder dog kun konkrete reduktioner på 2 millioner tons. Mon ikke biogassen kommer med i den konkrete implementering af aftalen, da biogas er et af de billigste og mest effektive virkemidler, der kan rykke Danmark nærmere målene. En fremrykning af de allerede vedtagne biogasudbud vil sikre en reduktion i kvælstofudledningen med mere end 1.400 tons i 2027, hvor den indgåede aftale har som mål at reducere udledningen med 10.800 tons. Samtidig kan fremrykningen af puljerne medvirke til, at Danmark når det udfordrende delmål på en 55 procents CO2-reduktion allerede i 2025. Derfor bør biogas – og som minimum en fremrykning af puljerne – komme med i den konkrete indsats for at nå målene. Klimaaftalen om energi og industri genåbnes i 2022, så her er der en konkret anledning til, at partierne kan beslutte at fremrykke puljerne. Samtidig kan en øget andel af biogas i den tunge transport bidrage til at løse de danske udfordringer med at nå delmålet i 2025. Som det fremgår af en artikel her i bladet, har Klimarådet ganske vist konkluderet i sin nye transportanalyse, at biogas ikke skal ind i den tunge transport. Rådet siger i sin analyse, at eftersom der kun bliver produceret den mængde biogas, der gives støtte til, så vil anvendelse af biogas i transportsektoren tage biogas fra andre sektorer. Rådet har imidlertid ikke taget højde for, at Folketinget har vedtaget en ny lov om biobrændstoffer, som siger, at biobrændstoffer, der modtager støtte, ikke kan anvendes til at opfylde det CO2-fortrængningskrav, der træder i kraft fra begyndelsen af 2022. Dermed kommer der et skarpt skel mellem det marked, der bruger støttet biogas – eksempelvis industrien – og transportmarkedet, der skal bruge ikke-støttet biogas. Derfor vil biogas til transport blive en ekstra biogasproduktion ud over den der får støtte. Samtidig mener Klimarådet, at der ikke er bioressourcer nok til både industri, energi- og transportsektor – på trods af at en omfattende undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at der er et biogaspotentiale på 94 petajoule, mens det forventede gasbehov uden for transportsektoren er på cirka 50 petajoule i 2030. Biogas Danmark har klart og tydeligt imødegået Klimarådet i en række medier, og der er ingen tvivl om, at denne debat kommer til at fortsætte i den kommende tid. Udover den fortsatte indsats på de ovennævnte områder vil der i den kommende tid være fokus på regeringens strategi for power-to-x og CO2-lagring, hvor den billige, rene og let tilgængelige CO2 fra biogas kan spille en central rolle. Det er et emne, der rummer store forretningsmæssige og klimamæssige potentialer for biogassen, og derfor sætter vi da også kraftigt fokus herpå ved Biogas Danmark Konferencen den 8. december. Se det fulde program på biogas.dk. Udover de umiddelbare forretningsmuligheder og klimagevinster ved at anvende CO2 fra biogasanlæggene rummer anvendelsen også muligheden for at styrke biogassens position som en central og uundværlig del af den grønne omstilling. Dermed peger emnet frem mod en branche, der kan tilbyde samfundet endnu stærkere løsninger til gavn for både klimaet, miljøet og udviklingen af en ressourcebevidst økonomi.

  • Mange bolde i luften på den politiske arena

    Hen over sommeren har der været mange bolde i luften på den politiske arena, og det kommer til at fortsætte de næste mange måneder. Hermed et kort overblik over situationen… Hen over sommeren kom afklaringen af den fremtidige energiafgrøderegulering. Resultatet af forhandlingerne blev en model, hvor majs ikke længere må bruges fra 2025, og hvor energiafgrødeanvendelsen reduceres gradvist fra den 1. august 2022. Det lykkedes at få indført et såkaldt bundfradrag, som sikrer, at de mindre biogasanlæg kan fortsætte med at have op til 12 procent energiafgrøder – og dermed får mere tid til en vanskelig, men vigtig omstilling. Det kan man læse mere om i artiklen her i bladet. Samtidig er bæredygtighedskravene i den danske implementering af det europæiske VE-direktiv trådt i kraft. Det betyder, at alle anlæg over 2 MW eller 200 Nm3 metan per time nu skal dokumentere, at de anvendte biomasser opfylder kravene i direktivet. Efter sommerferien har der fra dag ét været højt tryk på forhandlinger om centrale emner som overkompensationsregulering for den gældende støtteordning samt udformning af udbudsmodel for de kommende års udbud af ny biogasproduktion. Og så er der helhedsplanen for landbruget, som bliver en del af efterårets politiske forhandlinger. På dagsordenen er også udformningen af det kommende CO2-fortrængningskrav på transportområdet, ligestilling af forsuringskrav mellem afgasset biomasse og ikke afgasset biomasse samt kommende krav til indsats for at minimere metantab. På markedssiden bliver biogassen i den kommende tid præget af kraftigt stigende gaspriser, som her og nu giver mulighed for stigende indtjening for biogasanlæg med opgradering, men som i 2022 vil medføre en kraftig nedsættelse af støtten. Dette vil især ramme de elproducerende biogasanlæg hårdt, og på disse anlæg må man forvente seriøse overvejelser om at skifte prismodel fra fast afregning til tillægsprismodel. Ellers bærer den aktuelle udgave af Bioenergi Magasinet præg af, at der hen over sommeren har været stærkt fokus på biogas til den tunge transport med ikke mindre end tre arrangementer. Hos transportvirksomheden HV Transport i Herning havde en gruppe virksomheder, brancheorganisationer og politikere i juni fornøjelsen af at markere indkøbet af Danmarks første 50 tons biogaslastbil, der skal køre med gylle til biogasanlæg. DTL og Biogas Danmark arrangerede også i juni et webinar, hvor deltagerne hørte både Scania og Arla fortælle, at biogas er tæt på at være konkurrencedygtig med fossil diesel, mens transportminister Benny Engelbrecht den 27. august indviede en ny biogastankstation i Ishøj som et led i åbningen af en grøn transportkorridor med hele fire biogastankstationer mellem København og Aarhus. Med en politisk beslutning om, at biogas til transport ikke kan indregnes i det kommende CO2-fortrængningskrav, hvis biogassen har modtaget støtte, øges presset for at få gjort noget ved afgifterne på biogas til transport – idet afgifterne er næsten lige så høje som støtten. Og der er en særlig god anledning til det, når regeringens ekspertudvalg her til efteråret barsler med sin rapport om afgiftsomlægninger i forbindelse med den grønne skattereform. Hvis ikke der gøres noget ved afgifterne, kommer biogassen til at stå i en urimelig konkurrencesituation over for både fossil diesel og el – specielt set i forhold til de høje CO2-reduktioner, biogassen kan levere på transportområdet. I skrivende stund er det ikke muligt at fortælle, hvordan forhandlingerne på de mange forskellige områder falder ud, men der bliver rig lejlighed til at høre mere ved den kommende tids møder i Biogas Danmark-regi. Så hold godt øje med både Medlemsorientering, biogas.dk, bioenergi.dk og BioenergiMagasinet. Vi lægger ud lige omkring udgivelsen af dette blad med generalforsamling og temadag den 13. septembe og vi er i gang med at planlægge det traditionelle møde for ejere af biogasanlæg og er også på vej til at genstarte vores erfamøder for driftsledere. Året afrundes med Biogas Danmark Konferencen, som finder sted den 8. december i Vingsted. Vi ser virkelig frem til, at vi nu igen kan mødes fysisk - og glæder os til en række møder med spændende dialog om, hvordan vi skaber den bedste fremtid for biogassen og samtidig yder et stort bidrag den grønne omstilling i Danmark.

  • Positive toner om biogas afbrudt af alvorlig showstopper

    Der lød positive toner for biogassen, da klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i april annoncerede en kraftig stigning i den forventede biogasproduktion. Den ventes nu at lande på 52 petajoule i 2030, hvorved den dækker 72 procent af gasforbruget. Samtidig erklærede ministeren flere gange i løbet af foråret, at biogas er en nødvendig del af den grønne omstilling. Udmeldingerne er vigtige, fordi de har banet vejen for, at det nu vil være en absolut overkommelig opgave for politikerne at træffe de beslutninger, der skal sikre, at gasforbruget i 2030 dækkes 100 procent af biogas – med mange positive effekter for klima, vandmiljø og beskæftigelse. I forbindelse med de aktuelle forhandlinger om en helhedsplan for landbruget er det da også Biogas Danmarks anbefaling, at biogasudbygningen på tre petajoule om året fortsættes i perioden frem mod 2030, så biogasproduktionen lander på 60 petajoule. Det vil være nok til at dække 100 procent af gasforbruget, som det fremgår af Frank Rosagers mere detaljerede gennemgang her i bladet. Argumenterne for den fortsatte biogasudbygning er stærke set i forhold til de kriterier, som regeringen har opstillet for forhandlingerne, nemlig at den grønne omstilling af landbruget skal ske uden tab af produktion og arbejdspladser, og at vi skal udvikle og ikke afvikle landbruget. En fortsat udbygning af biogasproduktionen til 60 petajoule vil gøre det muligt at få afgasset 75 procent af husdyrgødningen. Det vil give markante reduktioner i udledningen af metan fra husdyrgødning og samtidig fortrænge fossile brændstoffer. Desuden vil afgasningen af husdyrgødningen sikre, at kvælstoffet bliver mere plantetilgængeligt, så udvaskningen mindskes. Samlet set forventes Biogas Danmarks anbefaling at medføre en reduktion i kvælstofudledningen på over 1.400 tons i 2027. Det skal sættes i forhold til, at regeringen har spillet ud med et mål om at reducere kvælstofudledningen med 10.400 tons i 2027, hvor Danmark skal leve op til EU’s krav til vandmiljøet. Det kan alt sammen realiseres samtidig med, at beskæftigelsen i biogassektoren stiger fra 4.000 til cirka 6.300 permanente jobs i de kommende 10 år. Dermed er udbygningen af biogasproduktionen et af de få virkemidler, der både leverer en markant grøn omstilling og samtidig skaber nye jobs over hele landet. Desuden giver Biogas Danmarks anbefaling tilstrækkeligt med biogas til, at den tunge transport kan bruge 10 petajoule biogas i 2030 – hvilket er et vigtigt indspil til de aktuelle forhandlinger om udviklingen af en grøn infrastruktur, hvor Dansk Industri og Venstre hver især har spillet ud med et forslag om støtte til tank- og ladeinfrastruktur til den tunge transport, herunder biogastankstationer. Men forårets positive toner er blevet afbrudt af en alvorlig showstopper. Med ultrakort høringsfrist den 21. maj kom Fødevareministeriet med et initiativ, der risikerer at ødelægge perspektiverne for biogassen. Det sker med et krav om forsuring af den afgassede gylle på et niveau, der er op til tre gange højere end for kvæg- og svinegylle allerede fra det kommende gødningsår. Kravet forventes at fjerne grundlaget for, at specielt kvægbrugere har incitamenter til at bidrage til samfundets grønne omstilling ved få gyllen afgasset. Det kæmper vi naturligvis stærkt imod. Vi kommer til at tage det helt til toppen i regeringen, at grundlaget for regeringens klimapolitik bliver sat over styr af hurtige hovsaløsninger, der ikke tager højde for mulige alternativer, hvor biogas kan levere løsninger gennem hele værdikæden.Dermed bliver der masser at drøfte ved den kommende generalforsamling, hvor vi på grund af corona-situationen har måttet udskyde det fysiske møde til den 13. september. Her skal vi ved beretning, debat, valg og temamøde drøfte, hvordan vi bedst fremmer biogassen i de kommende år.    

  • Den politiske føljeton fortsætter

    Der arbejdes i øjeblikket politisk med hele tre områder, som er afgørende for den fremtidige udvikling af biogasproduktionen. Folketinget forhandler om forslaget til en revideret lov om gasforsyning, som blandt andet indeholder de nye biogaspuljer, der blev aftalt i juni 2020. I aftalen blev puljerne fordelt ujævnt hen over årene 2024-2030, og vi arbejder for, at der kommer en beslutning om at fremrykke puljerne, så alle puljemidlerne kommer i arbejde i 2024-2026. En fremrykning vil sikre en tidligere reduktionen i udledningen af både drivhusgasser og kvælstof til vandmiljøet – og give et tiltrængt boost til jobskabelsen i landdistrikterne. Desuden vil fremrykningen modvirke en uheldig stop-go effekt i de kommende års udbygning af biogasproduktionen. Endelig arbejder vi for at øge ambitionsniveauet fra 50 til 60 petajoule biogas i 2030. Samtidig arbejder Folketinget med vedtagelsen af den lovgivning, som skal implementere EU’s nye VE-direktiv, som gælder fra den 1. juli 2021. I denne sammenhæng arbejdes der blandt andet med bæredygtighedskriterier for biogas og med reglerne for afsætning af oprindelsesgarantier, som afløser de hidtidige bionaturgascertifikater. Flere aktører mener, at grønne energiproducenter ikke skal kunne afsætte oprindelsesgarantier, hvis de modtager støtte til produktionen. I den sammenhæng kæmper Biogas Danmark for at sikre, at politikerne er opmærksomme på, at en konfiskation af oprindelsesgarantierne ikke blot vil skade biogasproducenternes økonomi, men også medføre, at staten kommer til at betale en højere pris for at opnå den samme klimaeffekt – eftersom oprindelsesgarantierne medvirker til at begrænse støtten til biogasproduktionen. De politiske forhandlinger om en helhedsplan for landbruget kom i gang i marts – dog uden et konkret udspil fra regeringen. Her arbejder Biogas Danmark med at fremhæve de markante drivhusgasreduktioner, som biogasanlæggene sikrer ved afgasning af husdyrgødning, ligesom vi slår på, at biogasproduktionen er én af de eneste løsninger, der mindsker udledningen kvælstof til vandmiljøet og samtidig sikrer vækst i landdistrikterne. Debatten har fokuseret på udviklingen af en plantebaseret fødevareproduktion, og i den sammenhæng har vi slået fast, at biogasanlæggene har en central rolle i fødevareproduktionen – uanset om den er animalsk eller plantebaseret. Biogasanlæggene kommer til at spille en nøglerolle i recirkuleringen af næringsstoffer fra restprodukter – med henblik på at sikre næringsstofforsyningen til en planteproduktion, der skal finde en erstatning for næringsstofferne fra en faldende husdyrproduktion. Lige før Bioenergi Magasinet gik i trykken, kom så den gode nyhed om et projekt, der sikrer etablering af fire biogastankstationer ved motorvejene mellem København og Aarhus samt indkøb af mere end 50 gaslastbiler, der skal køre på biogas. Projektet viser, at markedet er klar til at tage biogassen i brug i den tunge transport, men nyheden kommer desværre i en situation, hvor et lavt CO2-fortrængningskrav uden bæredygtighedskriterier nærmest gør det umuligt at afsætte biogas til tung transport i Danmark. Også her arbejder Biogas Danmark på at opnå en mere ambitiøs klimapolitik, så biogassen kan komme ud og arbejde til gavn for samfund, klima og miljø. Der er nok at tage fat på!  

  • Biogasanlæg leverer stort til klimamålene – og har mere at byde på

    Politisk har der været tryk på klimaforhandlingerne i de sidste mange måneder, og efterårets forløb gav flere positive resultater for biogassen. På forhånd havde regeringen lagt op til klimaforhandlinger i en tretrinsraket med en grøn transportaftale, en grøn skattereform samt en klimaaftale for landbruget. Men forhandlingerne trak ud, og i en hektisk slutspurt blev en grøn transportaftale samt første del af en grøn skattereform aftalt i december, mens forhandlingerne om landbruget blev udskudt til det nye år. For biogassen var det positivt, at partierne bag transportaftalen besluttede at indføre et CO2-fortrængningskrav, at ILUC skal indgå fra 2025, samt at bilafgifterne og en ny kilometerbaseret vejafgift for lastbiler bliver baseret på køretøjernes CO2-udledning. Til gengæld kunne vi godt ønske os, at CO2-fortrængnings-kravet var mere ambitiøst end 3,4 procent i 2022-2024 stigende til kun 7 procent i 2030. Udgangspunktet ligger under den faktiske fysiske iblanding i dag, og der er ikke fokus på de avancerede biobrændstoffer. I aftalen om en grøn skattereform er der lagt op til, at det ekspertudvalg, der skal udarbejde grundlaget for en flad CO2-afgift, også skal se på muligheden for, at virksomheder kan få afgiftsrefusion, når de køber biogas via gasnettet og dokumenterer det med oprindelsesgarantier. Samtidig omfatter den grønne skattereform en CO2-differentiering af energiafgifterne, så kul, der udleder mest CO2, skal pålægges en højere energiafgift end gas. Dette vil styrke industriens muligheder for at købe biogas. Vigtige opgaver forudeI de kommende måneder ligger der derfor nogle vigtige opgaver - både opfølgning i forhold til ekspertudvalgets arbejde med den grønne skattereform, udmøntningen af den grønne transportaftale og en helhedsplan for landbruget, som kommer til at indeholde både klima og vandmiljø m.v. I forhold til sidstnævnte arbejder Biogas Danmark for nye udbudspuljer, så vi kan nyttiggøre en større del af husdyrgødningen og de organiske restprodukter fra det øvrige samfund. Vi arbejder også for en fremrykning af de puljer, der blev besluttet i sommerens klimaaftale for energi og industri, så den nuværende udbygningstakt kan fastholdes. Endelig har vi fokus på at forbedre klimaet ved, at der i investeringsordninger til nye stalde er fokus på hyppig udslusning af gylle og gyllekøling. Læs mere om effekten af hurtig udslusning i en artikel her i bladet. Biogassen står stærktI nærværende udgave af Bioenergi Magasinet kan du læse en række artikler med input fra Biogas Danmark-konferencen i december, som danner et vigtigt grundlag for de politiske forhandlinger. En af de vigtigste er, at omkostningerne til produktion af biogas er markant faldende. Det viser et EUDP-finansieret projekt, og det betyder, at biogassen står stærkt som en økonomisk attraktiv løsning på en række store udfordringer inden for klima, bæredygtig produktion af energi og fødevarer samt cirkulær økonomi. Energistyrelsen meldte i november ud, at den nu nedlukkede støtteordning fra 2012-energiforliget forventes at give 42 petajoule biogas i 2030, hvilket er en opjustering med 10 petajoule. De nye biogaspuljer, der blev besluttet i 2020, forventes at give 10 petajoule. På den baggrund har Energistyrelsen i januar opgjort den forventede biogasproduktion i 2030 til 52 petajoule. Dermed kommer produktion og anvendelse af biogas til at levere en CO2-reduktion på 3 millioner tons i 2030, hvilket svarer til 15 procent af Danmarks 70-procentsmål. Og det tilmed på nogle af de områder, hvor klimaudfordringerne er sværest, eksempelvis i den energiintensive industri og landbruget. Det er et bidrag, som bør forstærkes yderligere i forhandlingerne om helhedsplanen for landbruget, hvor mere biogas er et oplagt virkemiddel. Vi ser frem til, at vi kan gøre status efter næste runde klimaforhandlinger, når vi med forbehold for corona-situationen forhåbentlig kan mødes til en fysisk generalforsamling i Biogas Danmark i Vingsted den 10. juni.

  • Biogas på dagsordenen i klimaforhandlingerne

    Klimaforhandlingerne har stor betydning for biogassektorens fremtid. Siden sidste udgave af Bioenergi Magasinet har fokus været på transportområdet – og vi venter på, at landbrugsområdet følger efter. Sidst i september fremlagde regeringen et forsigtigt/taktisk udspil på transportområdet. Forslaget omfattede et CO2-fortrængningskrav på 6 procent i 2030 samt tiltag, der skal sikre en halv million elbiler i Danmark. Det er positivt med forslaget om et CO2-fortrængningskrav, som Biogas Danmark og en række andre brancheorganisationer har arbejdet for. Niveauet på 6 procent er til gengæld alt for uambitiøst. Det er reelt blot en opfyldelse af krav, som EU allerede stiller – og vil formentlig kun give et meget begrænset markedstræk for biogas i transportsektoren. Biogas Danmark arbejder for et CO2-fortrængningskrav på mindst 30 procent i 2030. Det betyder, at brændstofhandlerne skal sikre, at den energi, der leveres til transportsektoren, udleder 30 procent mindre CO2 i 2030. Samtidig har vi foreslået at fjerne den merudgift til brændstofafgift og CO2-afgift, en vognmand skal betale ved skift fra diesel til biogas. Altså at vognmanden fortsat betaler samme afgifter til statskassen, som hvis han fortsatte med at bruge fossil diesel. Dette kan gennemføres med en simpel regulering af brændstofafgiften samt en fritagelse for CO2-afgift for biogas leveret via gasnettet. Disse forslag kan bane vej for, at biogas kan levere CO2-reduktioner i tung transport på 1 million tons i 2030. Det svarer til cirka 25 procent af udledningerne i den tunge transport. Du kan læse mere om Biogas Danmarks udspil her i bladet. Vi kæmper især med at dræbe myterne om at der ikke er biogaspotentiale nok til at anvende biogas i den tunge transport, samt at biogassen er alt for dyr. Syddansk Universitet har som beskrevet i maj nummeret dokumenteret, at potentialet faktisk er til stede. Som noget glædeligt nyt dokumenterer et nyt projekt finansieret af EUDP, at produktionspriserne for biogas er faldet betydeligt de seneste år – ikke mindst som følge af stordriftsfordele. Rapporten, der udkommer i november, vil blive præsenteret på vores konference i december.Næste skridt i klimaforhandlingerne er landbrugsområdet, men på dette område har regeringen i skrivende stund (sidst i oktober) endnu ikke fremlagt et udspil. I debatten om landbruget har der været mest fokus på udtagning af landbrugsjord, men Biogas Danmark og andre, herunder Landbrug & Fødevarer, arbejder på at bringe biogassen i spil. Oven i de cirka 8 petajoule biogas, der blev aftalt før sommerferien i klimahandlingsplanen for energi og industri, er der behov for afgasning af yderligere husdyrgødning og restprodukter fra landbrug, så der leveres de 20 petajoule ny biogas frem mod 2030, som klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren har efterlyst. På den baggrund foreslår Biogas Danmark, at der i klimahandlingsplanen for landbrug er fokus på: 1. Yderligere udbudspuljer til ny biogasproduktion, som sikrer de resterende 12 petajoule biogas, herunder målrettede puljer til at fremme biogasproduktion, der skal sikre næringsstofforsyning til den stigende økologiske fødevareproduktion.2. Krav til nye staldsystemer så de er forberedt til hurtig udslusning af gylle og fast møg eller gyllekøling.3. Målrettet tilskudsordning til emissionsbegrænsende foranstaltninger i eksisterende staldsystemer, som sikrer reduktion i udslippet af ammoniak og drivhusgasser, og som kan øge biogasproduktionen. Tidsplanen for landbrugsforhandlingerne afhænger af, hvornår klimaforhandlingerne om transport afsluttes, men også af tidsplanerne for forhandlinger om en grøn afgiftsreform, nye corona-tiltag samt finansloven for 2021. Som tidligere omtalt blev et nyt forslag til lovgivning, der skal sikre implementeringen af EU’s nye VE-direktiv, sendt i høring i oktober. Biogas Danmarks bestyrelse og sekretariat er i gang med at analysere detaljerne i forslaget og udarbejde høringssvar. Se opdateringer herom i Medlemsorientering. I vores egen verden arbejder vi på et spændende program for den store årlige konference i december. Den har gennem mange år været kendt som Økonomiseminaret, men bestyrelsen har besluttet, at den fremover skal hedde Biogas Danmark Konferencen. Navnet bliver desværre ikke det eneste nye. På grund af corona-situationen er det besluttet, at konferencen i år gennemføres som webinar den 9. december. Programmet vil løbende blive opdateret på biogas.dk. Vi håber, vi får en god konference, men håber også, at vi kan vende tilbage til en fysisk konference næste år.

  • De næste måneder bliver afgørende for biogassens fremtid

    Vi er på vej ind i nogle måneder, der må forventes at blive afgørende for, hvordan biogassektoren kommer til at udvikle sig de næste mange år i Danmark. I forbindelse med klimahandlingsplanerne skal politikerne forhandle om de centrale områder landbrug og transport – og på begge områder bliver det særdeles vigtigt at få biogassen på banen som en nødvendig løsning, der kan bidrage både hurtigt og effektivt til målet om at reducere drivhusgasudledningen med 70 procent i 2030. Men der er et godt stykke vej igen i forhandlingerne. Kort før sommerferien indgik politikerne de første aftaler vedrørende affald samt energi og industri. Aftalen på energiområdet indebærer, at der kommer nye udbudspuljer for biogas, som formentlig vil medføre en stigning i biogasproduktionen på 8 petajoule. Det svarer til cirka 220 millioner kubikmeter metan. I foråret meldte en række vigtige klimapartnerskaber ellers ud, at der er et behov for ekstra 20 petajoule biogas i 2030, hvis Danmark skal nå 70-procentsmålet. Så hvis det skal nås, bliver det nødvendigt, at politikerne baner vej for yderligere 12 petajoule biogas i de kommende forhandlinger. I landbruget står biogassen i den unikke position, at det er én af få løsninger, der kan sikre landbruget ganske markante drivhusgasreduktioner, men som også giver en række andre fordele. Biogassen sikrer nye udviklingsmuligheder og jobs for landbruget, og samtidig bliver gyllen behandlet, så landmanden får højere gødningsværdi, mindre udvaskning af næringsstoffer og færre lugtgener i forhold til naboerne. På transportområdet udmærker biogas til tung transport sig ved inden for få år at kunne bidrage med markante CO2-reduktioner med en meget attraktiv økonomi. Allerede i dagene lige efter generalforsamlingen skulle politikerne forhandle en ny ordning for iblanding af biobrændstoffer – og først senere forventes transportforhandlingerne at sætte fokus på det CO2-fortrængningskrav, som Biogas Danmark og flere andre organisationer arbejder for. Det hænger imidlertid sammen med de ekstremt vigtige forhandlinger om en grøn afgiftsreform, som er udset til for alvor at sætte gang i den grønne omstilling af transportsektoren. Her kan vi byde ind med vigtige budskaber om, at det er muligt at kickstarte den grønne omstilling af den tunge transport med afgiftsjusteringer, som enten er provenuneutrale eller koster samfundet meget lidt sammenlignet med de fleste andre klimaindsatser. Parallelt med klimaforhandlingerne er vi på vej ind i et forløb med forhandlinger om bæredygtighedskriterier for biogas, som skal udmøntes i forbindelse implementeringen af EU’s nye VE-direktiv, der træder i kraft i 2021. I Biogas Danmark tog vi allerede hul på den diskussion ved en række møder med medlemmerne fra begyndelsen af året, og emnet blev ligeledes debatteret ved temadagen efter generalforsamlingen den 24. august. Formålet med processen har været at få en pejling på medlemmernes holdninger til, hvordan vi griber opgaven an. Det er på ingen måder nogen let sag, men debatten gav os et godt afsæt for det videre arbejde med at formulere Biogas Danmarks holdninger og konkrete forslag på området. Det overordnede mål er at hjælpe med at sikre, at biogas også i fremtiden er en bæredygtig og klimavenlig energikilde – vel at mærke samtidig med, at kriterierne bliver til at håndtere i en praktisk dagligdag, så der også på dette område banes vej for, at stigende mængder dansk biogas kan bidrage til at nå de vigtige og skrappe klimamål for Danmark. Arbejdet med lægge strategier for alle disse forhandlingsprocesser, holde møder med politikere og andre aktører samt indsatsen for at få artikler og debatindlæg i medierne har været i fuld gang længe – og kommer til at definere både bestyrelsens og sekretariatets arbejdsindsats de næste uger og måneder. I forlængelse heraf vil jeg benytte lejligheden byde velkommen til de nye, der blev valgt ind i Biogas Danmarks bestyrelse ved generalforsamlingen, Anders Buhl Larsen, Jens Henry Christensen, Michael Sangild og Asger Myken. Tak fordi I vil stille op og bidrage til bestyrelsens arbejde i en periode, der kommer til at kræve mange vanskelige diskussioner og beslutninger. Der bliver brug for alles indsats i den kommende tid. Til slut tak for en stor indsats til de afgående bestyrelsesmedlemmer, som er Michael Kamstrup Søndergaard, Aksel Buchholt, Gustav Madsen og Jesper Arndt Andersen.

  • En ny politisk virkelighed sætter sit præg på biogassen

    Biogasbranchen har skiftet navn til Biogas Danmark. Navneændringen er blevet gennemført som opfølgning på, at vores organisation har samlet alle branchens aktører og derfor kan tale med stor vægt i den politiske debat. Navneændringen er et led i en ny kommunikationsstrategi, som skal sikre, at organisationen præsenterer sig på en måde, der matcher vores størrelse og gennemslagskraft. Gennem mange år har vores organisation opbygget stor troværdighed og et betydeligt netværk, både blandt embedsmænd, politikere og andre interessenter. Det nye navn og en forstærket kommunikationsindsats skal medvirke til at understøtte det flotte arbejde, der allerede gøres. Og corona-krisen har i høj grad aktualiseret behovet. Krisen har nemlig skabt en ny politisk virkelighed, som kan påvirke biogasbranchen adskillige år frem. Der er i samfundet bred opbakning til en grøn genstart af Danmark – og en dermed følgende kamp om at komme med på vognen. Som det også fremgår her i bladet, har en række aktører – herunder både Klimarådet og Dansk Industri – meldt ud, at udbud af en ny pulje til biogas bør være en del af en akutpakke, der både skal skabe nye arbejdspladser og sætte gang i den grønne omstilling. Det hilser vi naturligvis velkommen og arbejder på at bakke op med forslag til udbudsmodeller, der kan sikre en optimal og snarlig udbygning af biogasproduktionen. Parallelt med debatten om den grønne genstart har statsminister Mette Frederiksen meldt ud, at der kommer en klima-handlingsplan før sommerferien. Kort før dette blad gik i trykken, kom regeringens første to udspil – ét, der indbefatter udfasning af gasfyr, som kan få negative konsekvenser for biogassens udviklingsmuligheder – og ét om affaldssortering, der forventes at blive fremmende for biogassen. I den kommende tid bliver der stor travlhed med at komme med input til en strøm af udspil for at sikre den fremtidige udvikling af biogassektoren. I den sammenhæng bliver det vigtigt, at vi kan trække på den solide opbakning fra en række organisationer og de centrale klimapartnerskaber, heriblandt den tunge industri, landbruget, transportsektoren og energisektoren. Budskaberne fra Biogas Danmark til politikerne er, at der er behov for udbudspuljer af støttet biogas til de energitunge industrier, der har meldt ud, at biogas er det eneste reelle alternativ til kul – og som har brug for en hjælpende hånd af hensyn til deres internationale konkurrenceevne. Der er behov for, at dette initiativ understøttes af en vis udbygning af den grønne gasinfrastruktur, så de energitunge industrier rundt omkring i landet sikres adgang til at få leveret biogas fra gasnettet. Desuden arbejder vi for at skabe et markedstræk for ustøttet biogas bestående af en gradvis indfasning af CO2-fortrængningskrav, som kan varieres i forhold til forskellige markedssegmenter – i kombination med en økonomisk kompensation ved omlægning af energi- og CO2-afgifter. Mens biogasanlæggene har gjort en flot indsats for at fortsætte produktionen trods udfordringerne under corona-krisen, så står det også klart, at krisen har medført et kollaps på olie- og gasmarkedet. Den gennemsnitlige gaspris på Gaspoint Nordic var i marts 2018 på 2,40 kr. pr. kubikmeter – og kort før deadline var dagsprisen helt nede i 52 øre. Efter en mild vinter i hele Europa er gaslagrene fyldt op med billig gas, og gashandlerne bliver ved at købe billig gas ind til det løbende forbrug. Alene dette betyder, at der også vil være billig gas i gaslagrene i 2021. Dertil kommer, at oliemarkedet flyder over med olie, hvilket forventes at påvirke gasmarkedet på længere sigt – måske to-tre år frem. Dette kommer naturligvis til at påvirke afregningspriserne for biogas fra de danske biogasanlæg. Vi følger udviklingen tæt og leverer månedligt opdaterede gasprisprognoser samt prognoser for afregning af biogas fire år frem til organisationens medlemmer. Prognoserne udsendes i vores interne elektroniske nyhedsbrev Medlemsorientering. På grund af nedlukningen af Danmark blev den del af generalforsamlingen, der omhandler aflæggelse af beretning og valg, i første omgang udskudt til juni. Det samme gjaldt temamødet med fokus på bæredygtighedskriterier for bioressourcer. Den gradvise genåbning af Danmark har ikke givet mulig-hed for at gennemføre en generalforsamling med fysisk deltagelse i juni. Derfor søger vi generalforsamlingen afholdt den 24. august. Samtidig har bestyrelsen besluttet at gennemføre et webinar om bæredygtighedskriterier for bioressourcer primo/medio juni. Arrangementet bliver målrettet medlemmerne af Biogas Danmark. Datoen kommer til at afhænge af, hvornår vi har et udspil fra Energistyrelsen, så hold godt øje med indbakken, hvor invitationen kommer.

  • Klimapartnerskaber: Stort behov for biogas

    Klimarådets anbefalinger og delmål for den grønne omstilling af Danmark kom den 9. marts, og præcis en uge senere afleverede regeringens klimapartnerskaber deres anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen. På grund af corona-krisen besluttede ministeren at udskyde sine kommentarer til anbefalingerne fra klimapartnerskaberne. De fleste brancheorganisationer fulgte trop og satte debatten på pause, så politikerne har arbejdsro, mens krisen står på. Det skal dog ikke afholde os fra at give et overblik over de anbefalinger, der har betydning for biogassen. Det overordnede budskab står helt klart: Hvis Danmark skal nå 70 procents målsætningen i 2030, bliver det nødvendigt at fortsætte de seneste års udbygning af biogasproduktionen i mange år frem. På den helt korte bane anbefaler Klimarådet, at biogasproduktionen skal vokse til 35 petajoule i 2025 – fra forventet 20 petajoule i 2020. Det er højere end den forventede produktion, der kommer med de projekter, som når at komme med i den hidtidige støtteordning. De centrale klimapartnerskaber for energi og forsyning samt fødevare- og landbrugssektoren anbefaler, at biogasproduktionen stiger til 50 petajoule i 2030. Biogasbranchens gennemgang af klimapartnerskabernes rapporter viser, at der er stor konsensus om en biogasproduktion på dette niveau i 2030. En forudsætning er dog, at der samtidig gennemføres en gennemgribende elektrificering, som medfører en fordobling af elforbruget frem til 2030. Lykkes elektrificeringen ikke fuldt ud, kan der blive behov for endnu mere biogas, hvis klimamålet skal nås. Helt konkret siger klimapartnerskabet for energi og forsyning, at biogas skal anvendes i boliger, industri og tung transport. Den tunge industri – eksempelvis cementfabrikkerne – har meldt ud, at biogas er det eneste reelle alternativ til de betydelige mængder af især kul, der anvendes i dag. Klimapartnerskabet for landtransport peger på, at biogas kommer til at spille en central rolle i den grønne omstilling af transportsektoren. Og klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren peger på afgasning af gyllen som et centralt virkemiddel til at reducere fødevareproduktionens klimapåvirkning. I forlængelse heraf er det glædelige budskab, at der er tilstrækkelige restbiomasser til at dække det fremtidige behov. Det viser en undersøgelse, som Syddansk Universitet og SEGES har udført for Energistyrelsen. Denne udgave af BioenergiMAGASINET rummer artikler om både klimapartnerskabernes efterspørgsel på biogas og mulighederne for at dække behovet. En produktion på 50 petajoule biogas i 2030 kræver, at de seneste fem års udbygningstakt fastholdes i de kommende 10 år. Biogassektoren har vist, at det er en opgave, der kan løftes. Men det kræver hurtig handling hos politikerne, for med nedlukningen af den hidtidige støtteordning går udbygningen i stå, hvis ikke der kommer nye initiativer. Det tager typisk fire år at udvikle et biogasprojekt, og dermed bliver det nødvendigt at sikre de nødvendige rammevilkår inden udgangen af i år – hvis 70 procentsmålet skal nås. I de seneste måneder har Biogasbranchens sekretariat arbejdet hårdt på at klæde klimapartnerskaberne på med viden om biogassens anvendelsesmuligheder, produktionspotentiale samt mulighederne for en markedsdrevet udvikling af biogasproduktionen. Det sidste bliver fokus i den kommende tid. Sammen med klimapartnerskabet for landtransport samt brancheorganisationerne Drivkraft Danmark (de danske tankstationer) og Brintbranchen argumenterer Biogasbranchen for et forslag om at indføre CO2-fortrængningskrav i kombination med en omlægning af energi- og CO2-afgifterne. Det førte i det tidlige forår til, at et flertal i Folketinget pålagde regeringen at komme med forslag om CO2-fortrængning i transportsektoren inden sommerferien. Så denne del af processen er allerede i gang. Sideløbende med det politiske arbejde, er Biogasbranchen også udfordret af corona-krisen. Generalforsamlingen måtte i sidste øjeblik udskydes på ubestemt tid, og i skrivende stund arbejdes der med, hvordan vi kan håndtere dette. Så hold godt øje med indbakkerne, for der vil blive informeret nærmere, når vi ved, hvordan vi klarer udfordringerne.

  • Biogas er vigtig for landbrugets klimaindsats

    Et stort flertal i Folketinget vedtog kort før jul den nye klimalov og aftalte et meget ambitiøst mål om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til 1990 I 2020 skal loven udmøntes i en handlingsplan, der fastlægger konkrete indsatser i de kommende år. Som forberedelse til klimahandlingsplanen har regeringen nedsat 13 klimapartnerskaber, som skal aflevere indspil til konkrete tiltag på hver deres områder. Klimapartnerskaberne arbejder på højtryk i disse uger, da forslagene skal afleveres til regeringen i marts. Biogasbranchen er dybt involveret i processen for at gøre sig gældende på alle relevante områder. Biogassen kan løse nogle af de opgaver, der ser sværest ud – i landbruget og transportsektoren. Løsningen er, at biogasanlæggene opsamler den metan, der udledes fra husdyrgødningen, hvorefter metanen erstatter fossil diesel i den tunge transport. Både landbruget og transportsektoren har fokus på biogas, og senest har Landbrug & Fødevarer meldt ud, at al gylle skal afgasses i biogasanlæg. Vi er nået langt, men der er fortsat et stort uudnyttet potentiale. I 2020 afgasses 20 procent af husdyrgødningen. Ud fra en realistisk betragtning kan vi formentlig nå op på at afgasse 75 procent af den hidtil ubehandlede mængde husdyrgødning frem mod 2030. Dette vil levere et væsentligt bidrag til klimaindsatsen, og den opsamlede metan kan for eksempel dække en tredjedel af energibehovet i den tunge transport i 2030. Effekten af at opsamle metan fra 75 procent af den resterende husdyrgødning og bruge det til at fortrænge diesel i lastbiler og varebiler vil svare til en reduktion i udledningen på op mod to millioner tons CO2 årligt. Det udgør mere end 40 procent af udledningen fra den tunge landtransport i Danmark. Der er selvfølgelig nogle udfordringer i forhold til at realisere potentialet – men også muligheder for at forøge det. For eksempel kan opsamlingen af metan fra husdyrgødning forøges ved, at gyllen udsluses hurtigere fra stalden, eller at der installeres gyllekøling. Det vil samtidig øge biogasproduktionen og dermed den mængde diesel, der kan fortrænges i transportsektoren. Omvendt kan potentialet mindskes, såfremt gyllen forsures i stalden, eller der bruges sand i kvægstaldene. Begge dele umuliggør opgaven med at opsamle metan fra husdyrgødningen og vil dermed hæmme landbrugets og transportsektorens fælles muligheder for at reducere CO2-udledningen i de kommende år. Det kan man læse mere om i Bruno Sander Nielsens artikel her i bladet. Samtidig er det naturligvis vigtigt, at der skabes et marked, som understøtter udviklingen. Det gælder ikke mindst afsætningen af biogassen. Her i bladet kan man læse, hvordan Skive Kommune for år tilbage gik i gang med at skabe et lokalt marked for biogas og nu er næsten i mål med at afgasse al gylle i kommunen. Hvis vi skal gøre Skive kunsten efter på landsplan og få afgasset hovedparten af husdyrgødningen, så bliver Folketinget nødt til at skabe nogle markedsbetingelser, der motiverer markedet til at gå den grønne vej. Det kunne være at sikre, at biogas leveret gennem gasnettet afgiftsmæssigt ligestilles med træpiller i el- og varmeproduktion. Eller ved at ligestille afgifterne på biogaskøretøjer med dieselkøretøjer, så der betales det samme i afgift pr. kørt kilometer. Det vil muliggøre en hurtig grøn omstilling af den tunge transport i Danmark. Biogassen kan bidrage markant til landbrugets klimaindsats, men det kræver, at klimapartnerskaberne, Folketinget, regeringen – og måske ikke mindst regeringens grønne koordinationsudvalg – tænker på tværs og realiserer en række synergier. Der er forsyningskæder med gylle og affald, der spiller en rolle, og det samme gør afsætningsled inden for fødevarer, næringsstoffer, energi- og transportsektor. I de kommende måneder bliver det afgørende at sørge for, at disse sektorer bringes til at spille sammen, når klimahandlingsplanerne skal konkretiseres. Dette samspil er nemligen forudsætning for at nå i mål med de sværeste klimaudfordringer, ikke mindst i landbruget. Af Henrik Høegh, formand Biogasbranchen  

  • Markedet skal trække biogassen fremad

    Meget tyder på, at teknologispecifik produktionsstøtte – som vi hidtil har kendt det – formentlig ikke bliver vejen frem for at sikre en fortsat stigende produktion af vedvarende energi i Danmark. Nedlukningen af den aktuelle støtteordning til biogas er udtryk herfor. Når vi i Biogasbranchen taler med både centrale politikere og embedsmænd, så påpeges det igen og igen, at det billigste er at sikre konkurrence enten via markedstræk eller ved teknologineutrale udbud. På denne baggrund er det Biogasbranchens strategi, at markedet i fremtiden får mulighed for at trække en ny biogasproduktion til gavn for såvel klimaet som hele den grønne omstilling i Danmark. Det kommer til at kræve en kombination af afgiftsomlægninger og krav til markedet om gradvist at reducere CO2-udledningen fra fossile brændstoffer. Derfor arbejder vi i Biogasbranchen for, at klimaloven og den kommende klimahandlingsplan sætter de bedst mulige rammer for, at virksomheder og forbrugere kan yde deres bidrag til at trække udviklingen i den rigtige retning, uden at dette får dramatiske økonomiske følger for dem. Et nyt væsentligt virkemiddel vil være at stille stigende krav til brændstofleverandørerne og energihandelsselskaberne om at reducere CO2-indholdet i deres leverancer til de forskellige forbrugergrupper. For eksempel kan det kræves, at gashandlernes gasleverancer til fjernvarme og individuel varmeforsyning skal baseres på 20 procent CO2-neutrale gasser i 2021, stigende til 70 procent i 2030 og 100 procent i 2050. Systemet kan implementeres i alle sektorer – også el- og transportsektor – og indfasningshastigheden skal tage højde for økonomien i de enkelte forbrugergrupper, for eksempel industriens konkurrenceevne. Kravsystemet vil tvinge energihandelsselskaberne til at indkøbe energi med lavt CO2-indhold og dermed levere det nødvendige markedstræk. Drivkraft Danmark – der er brancheorganisation for landets tankstationer – har netop lanceret, at dette system vil være det rette til at drive transportsektoren mod CO2-neutralitet. Kunderne vil opleve en gradvis prisstigning, men kan i en periode kompenseres via sparede afgifter. CO2-afgiften er i dag ubetydelig i forhold til energiafgiften og afspejler slet ikke samfundets betalingsvilje for at undgå klimagassernes konsekvenser. En kraftig forhøjelse af CO2-afgiften kompenseret med reducerede energiafgifter vil derfor være et vigtigt skridt i den rigtige retning. Inden for den tunge transport kan vi se, at energiafgifterne er med til at fastholde transporten på diesel, da vognmændenes afgiftsbetaling stiger markant ved et skift til biogasdrift. En ligestilling af afgifterne mellem diesel- og biogasdrift pr. kørt kilometer vil ikke koste staten et provenutab, men fjerne en af de blokeringer, som en række store virksomheder har påpeget de senere år. Det er et tiltag, der for længst er gennemført i vores nabolande. Biogas har et væld af bæredygtige og fleksible styrkepositioner, som prissat korrekt i markedet vil give et markant træk for ny biogasproduktion. Det gælder i den tunge transport, i energisystemet og i industrien, da biogas på alle områder kan løfte de svære udfordringer, som elektrificering kun kan klare en del af. Derfor mener vi i Biogasbranchens bestyrelse, at etableringen af markedstræk også er den bedste vej frem for at sikre såvel de eksisterende biogasanlæg som en forøget produktion i fremtiden.

  • Biogas kan give regeringen hurtige resultater

    Regeringens forståelsespapir rummer spændende perspektiver for biogassen inden for klima, landbrug, tung transport og økologi. Men intet kommer af sig selv. Som branche skal vi levere en stor samlet indsats for at sikre biogassen sin naturligt stærke placering på den politiske dagsorden. Regeringens mål om at reducere drivhusgasudledningen med 70 procent i 2030 åbner muligheder for biogassen. Det bliver afgørende for regeringen at vise hurtige resultater. Biogasbranchens styrke er, at en hurtig udbygning af biogasproduktionen kan bidrage ganske markant til at nå målet. Det samme kan nye initiativer til anvendelse af biogassen. Forståelsespapiret omtaler transportsektoren generelt, men har ikke har fokus på den tunge transport. Der hersker en generel opfattelse af, at der ikke findes umiddelbare løsninger her som i persontransporten. Derfor har vi en stor opgave med at gøre opmærksom på, at biogas kan få den tunge transport i gang med klimaindsatsen her og nu. Det kan ske ved at lade markedet trække udviklingen gennem en afgiftsmæssig ligestilling af biogassen, når den leveres gennem naturgasnettet. Desuden medfører ligestillingen ikke de store afgiftstab for staten eller store omkostninger til forstærkning af elnettet, som elbilerne vil kræve. Energistyrelsen vurderer, at den tunge transport udleder knap fire millioner ton CO2 om året i 2030. Hvis Danmark venter fem år, fordi man ønsker alternative teknologier, så vil der blive ophobet 19 millioner tons ekstra CO2 i atmosfæren. Derfor skal vi straks gå i gang med en hurtig omstilling til anvendelse af biogas. Det vil sikre, at lastbiler, busser og skibe bidrager til at nå de 70 procent i god tid inden 2030.I følge forståelsespapiret skal bindende reduktionsmål forpligte landbruget til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Samtidig vil regeringen anvende landbrugsstøtten til at skabe incitamenter for landbruget på klimaområdet. I 2020 vil omkring 20 procent af husdyrgødningen blive afgasset i biogasanlæg. Det er oplagt at øge denne andel markant. Herudover er der potentiale for at nedbringe drivhusgasudledningerne fra den gylle, der allerede bliver afgasset – blandt andet ved gyllekøling og ved at gyllen sluses hurtigere ud fra staldene og ind på biogasanlæggene. Samtidig får kommunerne mulighed for at leve op til deres genbrugskrav med recirkulering af næringsstoffer fra madaffald. Regeringen og dens støttepartier har også sat et mål om at fordoble det økologiske landbrugsareal. I en situation, hvor det økologiske landbrug bremses af mangel på næringsstoffer, er det oplagt at udvide og bygge nye biogasanlæg – især på Sjælland – så de økologiske landmænd her kan få den nødvendige gødning. Oven i indsatsen for at placere biogassen på de dagsordener, der følger i kølvandet på forståelsespapiret, har vi en stribe helt konkrete områder, hvor Biogasbranchen skal varetage medlemmernes interesser i efteråret. Fokusområderne er nedlukning af den hidtidige støtteordning, en begrænset pulje til ny biogas, en kommende dansk gasstrategi, implementering af EU’s nye VE-direktiv i 2021 samt fosforudfordringerne og det fremtidige biomassegrundlag. Det bliver et efterår med mange vigtige beslutninger! – og husk så lige – er du ikke medlem, så meld dig ind i dag! Jo flere medlemmer vi kan mønstre, jo større er branchens politiske gennemslagskraft!

  • Efter energiforliget er vi klar til de næste udfordringer

    Energiforligskredsen nikkede den 8. februar til en konkret udmøntning af den med energiforliget af 29. juni 2018 besluttede nedlukning i 2020 af tilgangen til den eksisterende tilskudsordning fra 2012. Hvor kriterierne for låget over de eksisterende biogasanlægs produktion er acceptabel, var udmøntningen helt uacceptabel i forhold til tilgangen af nye anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg. Herefter fulgte et par meget travle måneder for Biogasbranchen, hvor det lykkedes at overbevise ministeren og forligskredsen om, at der var tale om en udmøntning med tilbagevirkende kraft, hvor mange kom økonomisk i klemme med allerede foretagne investeringer i udstyr og nettilslutning. Justeringerne af dispensationskriterierne fra 4. april hjælper de projekter, der har foretaget disse investeringer, men der er stadig en snes projekter, som ikke kan realiseres på trods af, de har investeret i projektudvikling. En del af disse er udvidelser og ombygninger, der ligger i en gråzone under de nye betingelser. Her gør sekretariatet i øjeblikket en stor indsats for at hjælpe med at få Energistyrelsens konkrete vurdering af deres situation. Et endeligt støttetilsagn kan imidlertid ikke opnås før primo 2020, når den kommende lovændring er vedtaget og udmøntet. Hvis alle projekterne realiseres med fuld produktion, kan biogasproduktionen nå op mod 25 PJ under den eksisterende støtteordning. Det vil være en seksdobling af produktionen, som vil svare til ca. 25 procent af det totale gasforbrug i Danmark. Det er flot, men vi er stadig kun knap halvvejs i forhold til målet om 55 procent VE i 2030. Derfor skal der de kommende år arbejdes politisk med en lang række emner, som får stor indflydelse på biogasbranchens fremtidsmuligheder. Nedenstående emner er allerede sat på dagsordenen, og for de fleste er det forberedende arbejde allerede godt i gang: Endelig fastlæggelse af fremtidens overkompensationsregulering Udmøntning af den nye pulje for grønne gasser til gasnettet samt transport Gasstrategien, der fastlægger gassens og gassystemets fremtid i Danmark Implementering af det nye VE direktiv (RED II) Fremtidige råvaregrundlag, fx staldsystemer, cirkulær økonomi og energiafgrødekrav efter 2021 Ny klimalov og implementering af klimaudspillets forslag Nyt iblandingskrav for biobrændstoffer fra 1. januar 2020 Knække nødden med biogas til transport, herunder omlægning af afgiftssystemet Dokumentation af metantab fra de resterende anlæg sammen med Energistyrelsen Løsninger for biogasanlæg og landmænd i forhold til fosforudfordringer Kommende BAT krav til biogasanlæg Biogasbranchen har løbet stærkt det seneste år, men med de udfordringer vi står overfor, vil pulsen også være høj fremover. Derfor er den store medlemstilgang, vi oplever i øjeblikket, særdeles positiv. Både fordi det giver større gennemslagskraft som en samlet branche og ikke mindst giver større økonomiske muskler til at varetage branchens interesser, hvor der nu er kontingentgrundlag for at styrke sekretariatet yderligere, så vi kommer op på fire fuldtidsstillinger. Jeg håber derfor, at alle medlemmer fortsat bidrager til at forøge medlemsgrundlaget.

  • Et valgår på godt og ondt….!

    Foreningen Biogasbranchen har netop overstået generalforsamlingen for det første hele år som ny forening efter sammenlægningen af de to foreninger: Foreningen for Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas.Stiftelsen af den nye forening skete 28. marts 2017 og siden er det gået stærkt med at skabe en stærkere interessevaretagelse, udbygge kommunikationen, sikre kompetenceopbygning og skabe netværksaktiviteter til gavn for medlemmerne. Som ny formand for Foreningen Biogasbranchen kan jeg se tilbage på et begivenhedsrigt år, hvor foreningen har fået en nettotilgang af nye medlemmer. Foreningens arbejde har i høj grad været organiseret og koordineret ud fra de af bestyrelsen nedsatte fire arbejdsgrupper:- Energi og klimapolitisk udvalg - Landbrugsudvalget - Aktivitetsudvalget - Kommunikationsudvalget.Herudover har der været nedsat et vedtægtsudvalg, der gennem en møderække har udarbejdet en række vedtægtsændringer. En spændende tidDer har i 2018 været ekstraordinær stor aktivitet på biogasområdet som følge af forhandlingerne om et nyt energiforlig, ny regulering for overkompensation samt klima- og luftudspillet. Det er alle forhold, der er afgørende for Foreningens medlemmer i nærmeste fremtid.Foreningen har fået bremset og reduceret en overkompensationsregulering, der ville have ramt medlemmerne meget hårdt økonomisk. Men da der også fremover vil ske en årlig overkompensa-tionsvurdering, vil dette område blive en fast del af Foreningens interessevaretagelse, så vi sikrer medlemmerne optimale produktionsvilkår.Som bekendt blev der midt i året 2018 indgået et energiforlig med tiltrædelse af samtlige partier i Folketinget. Energiaftalen lukker for tilgang af nye anlæg og lægger loft over støtten for de eksisterende anlæg i 2020. Forliget har afsat begrænsede støttemidler til ny biogasproduktion, som forventes i udbud fra 2021.Derfor havde vi travlt i Sekretariatet gennem hele 2018, men også nu i 2019, hvor et forestående Folketingsvalg er på trapperne. Vi har stor mødeaktivitet med blandt andet det Energi- og klimapolitiske udvalg og med ministre og med partiernes ordførere for at forklare den unikke position biogasanlæggene står i med hensyn til at løfte samfundsopgaver omkring Klima og Luftpakken, den grønne og vedvarende energiforsyning, som leverandør til den tunge transport og ikke mindst som løsning for landbrugets udfordringer med miljø og fordeling af næringsstoffer.Nogle af forslagene i de 38 punkter i Klima og Luftpakken adresserer Foreningens ønsker og forslag. Men de store og væsentlige forhold, der vedrører afgifterne på transportområdet, er ikke adresseret. Foreningen arbejder for at rette op på det ved at øve påvirkning og afholde møder med Skatteudvalget og Skatteministeren samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeren.Klima og Luftpakken er hovedfokusområde lige nu her i foråret 2019.Biogas kan være med til at løfte ansvaret for grøn omstilling i transportsektoren, men der skal ske en afgiftsændring for at dette sker. Medlemmerne har også travltDen voldsomme kapacitetsudvidelse og nybygninger af biogasanlæg, har affødt kraftig aktivitet i leverandørleddet til anlæggene. Samfundets stigende fokus på klimaudfordringerne, den grønne omstilling og cirkulær økonomi styrker biogasbranchens berettigelse i fremtiden. Branchens mange store udfordringer i 2018 har dokumenteret behovet for at have en stærk og slagkraftig brancheforening. Ligeledes har de resultater, som Foreningen har opnået i 2018 vist, at det nytter noget at investere i interessevaretagelse.Branchens mange store udfordringer i 2018 har dokumenteret behovet for at have en stærk og slagkraftig brancheforening og de resultater, som Foreningen har opnået i 2018 har vist, at det nytter noget at investere i interessevaretag-else, hvorfor det er vigtigt at fortsætte arbejde med fornyet styrke her i de kommende år. Vi skal arbejde hårdt for medlemmernes interessevaretagelse, ligesom vi fortsat skal gøre det attraktivt for endnu flere, at melde sig ind i Foreningen Biogasbranchen, så vi kan få så slagkraftig en forening som muligt og dermed øge en maksimal indflydelse på beslutningstagerne til fremtidens grønne og vedvarende energiforsyning. Se hele formandens beretning på www.bioenergi.dk eller www.biogasbranchen.dkI maj udgaven af bioenergiMAGASINET vil der være fyldige uddrag fra temadagen afholdt efter generalforsamlingen 18. marts.

  • Godt på vej og nye muligheder – men også udfordringer

    Omkring nytår og frem mod Foreningen Biogasbranchens generalforsamling den 18. marts er der god grund til at gøre status – men også til at skue fremad. Jeg havde æren at blive valgt som formand for Biogasbranchen i marts 2017 – eller genvalgt, efter jeg havde været formand for Brancheforeningen for Biogas fra 1999 – 2008. Det har været en fornøjelse at komme tilbage og mærke den grøde, der er i biogasbranchen, den politiske opbakning vi har, men ikke mindst den store opbakning, der er til Foreningen. Vi har fået en lang række nye medlemmer, herunder ikke mindst 15 biogasanlæg, heraf fire genindmeldelser, men også nye B- og C-medlemmer uden biogasproduktion. Det er særdeles positivt, da det bidrager til at gøre branchen stærkere og bedre rustet til at varetage medlemmernes og branchens interesser og til at Foreningen taler med én stemme. Det har også været en fornøjelse at komme tilbage og mærke, at vi har et hårdt arbejdende sekretariat, som har den nødvendige konstante politiske fokus. Vi er i en intens politisk fase, hvor lobbyisme er utrolig vigtig Fortsat store opgaver at slås forOg det har vi brug for. Selv om en fortsat biogasudbygning blev prioriteret af samtlige Folketingets partier i sommerens energiforlig, så forestår der er en meget stor udfordring med at sikre de fortsatte udviklingsmuligheder. Både for de eksisterende anlæg og for de projekter, som landmænd, energiselskaber og virksomheder har brugt store ressourcer på udvikle gennem de senere år. Og for at sikre, at vi ikke ryger tilbage i et dødvande, hvor udviklingen og udbygningen går i stå i en årrække i overgangen til det nye system, hvilket vil give problemer for hele branchen. Det er en fortsat stor opgave at kommunikere budskabet til politikere, vælgere, andre aktører m.v., at en fortsat biogasudbygning ikke blot er en fleksibel spiller i den grønne omstilling af energisektoren, men også er en gevinst for det danske samfund, ved at:Bidrage markant til at mindske klimatruslen. Gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig. Sikre næringsstofferne til en yderligere omlægning til økologi. Realisere målene i den danske ressourcestrategi og EU’s cirkulære økonomi om øget recirkulering og genanvendelse af næringsstofferne i industriens og husholdningernes organiske restprodukter. Der er også en stor opgave i at sikre en retvisende og fair model for den fremtidige vurdering af overkompensation og dermed de fremtidige tilskudssatser inden for den nuværende støtteordning. Og naturligvis en fornuftig implementering af energiforligets pulje til videre udbygning, ligesom der også er udfordringer i forhold til at realisere biogassens bidrag til at løse landbrugets udfordringer med den nye målrettede regulering. 2019 bliver klimaets årAlt peger på, at 2019 kommer i klimaudfordringernes tegn. Her har biogassen et rigtig godt tilbud til det danske og globale samfund. Vi er selv godt på vej med at realisere målsætningen om, at metantabet fra biogasanlæggene maksimalt er 1 procent i 2020 – og vi ser frem til, at den med finansloven for 2019 afsatte pulje vil bidrage til at vi får dokumenteret den resterende del af produktionen. Vi kan samtidig yde et godt bidrag til at øge landbrugets bidrag til klimadagsordenen gennem afgasning af en øget del af husdyrgødningen – og få sat øget fokus på vigtigheden af hurtig udslusning eller køling af gyllen. Og endelig er biogas det optimale markedsmodne brændstof til at knække den tunge transports CO2-udslip. Det kan realiseres uden tab af afgiftsprovenu for skatteministeren og tilmed kan finansministeren se frem til at tilskuddet til biogas kan mindskes gennem et markedstræk. På gensyns til generalforsamlingenVi har opgaver nok at tage fat på, men vi er i arbejdstøjet – og vi ser frem til at byde velkommen til generalforsamlingen og den efterfølgende temadag i Vingsted den 18. marts.

  • Gode takter i regeringens klimaplan

    Dir. Ole Hvelplund Nature Energy ser mange perspektiver i Regeringens oplæg til Klimaplan og ser biogas som en oplagt spiller som drivmiddel til den tunge transport Der er mange grunde til at være stolt over at leve i Danmark. Og med regeringens nye klimaambitioner har vi danskere fået endnu mere at glædes over, når vi spejler os med omverdenen. For regeringens klimaplan er både spændende, vigtig og indeholder nogle nødvendige tiltag, som blandt andet ser på, hvordan vi kan begrænse udledningen fra landbruget og transportsektoren. Er planen i sig selv fuldstændig? Selvfølgelig ikke. Ligesom der forståeligt har været kritik af, hvor finansieringen til forslagene skal komme fra. Svarene er ikke enkle, hvorfor regeringen har valgt at nedsætte en kommission til at finde de bedste og mest priseffektive løsninger til at nå de klimamål, som der er en bred opbakning til. Men den megen fokus på dette område illustrerer vigtighed-en af, at vi som samfund ikke kun er idealistiske, men at vi også er realistiske. At vi vælger løsninger, som er gennem-testede og hvor vi får mest mulig grøn omstilling for pengene. Her kan biogassen spille en helt afgørende rolle - ikke mindst når det kommer til den tunge transport. Selvom den meste mediedækning har omhandlet el-køretøjer, taler regeringen nu om ”grønne køretøjer”, og det er en vigtig forskel og detalje, for faktum er, at biogas til transport på mange måder er bedre og mere gennemtestet end el. En dugfrisk rapport fra COWI har eksempelvis vist, at biogasbussen er markant billigere end el-bussen og det eneste drivmiddel, der reelt kan bruges i praksis pga. rækkevidde og drift, ligesom en ny Damvad-analyse dokumenterer, at udskiftningen af landets 4.500 dieselbusser til biogasbusser er den billigste måde at indfri regeringens klimamål på. Således vil alene den udskiftning af 4.500 busser reducere CO2-udledningen med op til 513.000 ton CO2 årligt og forbedre luftkvaliteten i byerne væsentligt. Biogasbussen har tillige den miljø- og klimamæssige gevinst, at den ifølge en rapport fra Edinburgh University ud-leder væsentligt færre forurenende partikler end el-bussen. Det skyldes, at el-bussen pga. dens tungere vægt udleder i gennemsnit 24 procent flere slidpartikler fra fx dæk end biogasbussen. Og netop slidpartikler er fremtidens måle-parameter, når det kommer til partikeludledning, idet at alle nævneværdige grønne busalternativer til diesel – inkl. el og biogas – ikke har nævneværdig med udledning fra udstødningen. Indtænker man regeringens ambitioner om et Danmark i balance, er det også vigtigt at huske, at biogasbusser også kan fungere uden for byområderne - modsat el-bussen der kommer til kort på de længere distancer ude på landet. Og netop ude på landet skal vi huske på, at landbruget via biogassen omdanner alt det vi ikke vil have, til noget vi har brug for: Ny bæredygtig energi og grøn afgasset gødning til vores marker. Når vi i den kommende tid diskuterer, hvordan vores grønne ambitioner skal udføres i praksis, skal vi derfor passe på ikke at stirre os blinde på fx el-løsninger, selvom de er oppe i tiden. Vi skal huske at gå grundigt til værks og vælge de teknologier og løsninger, som er bedst for både den grønne og den økonomiske bundlinje. Og her er biogas et godt bud på god løsning.

  • Energiforliget er på plads - hvad bliver konsekvenserne?

    Det lykkedes regeringen kort før sommerferien, at indgå det bredest mulige forlig med deltagelse af alle folketingets partier. Det sikrer stabilitet om de besluttede rammevilkår og ikke mindst om målet om, at ca. 55 procent af energien skal komme fra vedvarende energikilder. Selve Energiaftalen er for perioden 2020 til 2024, mens en stor del af tiltagene i aftalen rækker til 2023 og i perioden efter. De besluttede tiltag bringer ikke Danmark i mål med VE målet på 55 procent eller med de klimaforpligtigelser Danmark har i perioden frem til 2030. Derfor skal der senest i 2024 indgås ny aftale om de tiltag, der skal sikre, at målene nås i 2030. Der er afsat ca. 500 mio. kr. om året fra 2025 og fremefter til sådanne nye tiltag.Set i det lys har Foreningen Biogasbranchen taget godt imod det nye energiforlig, selv om det indebærer et stop i 2020 for nye anlæg samt udvidelser af de eksisterende anlæg under den nuværende støtteordning, og der alene er afsat en pulje til nye biogasanlæg i årene 2021 til 2023. For de eksisterende biogasanlæg giver det en god sikkerhed, at det brede energiforlig garanterer en fortsættelse af den nuværende tilskudsordning frem til anlæggene har været i drift i 20 år - og for alle anlæg mindst til 2034. Hvordan og hvornår det bliver udmøntet for anlæg, der er helt ombygget og dermed har øget gasproduktion, vil først blive afklaret i forbindelse med den lovgivningsmæssige udmøntning af energiaftalen. Regeringen har gennem forhandlingerne fastholdt, at man ikke vil rive tæppet væk under dem, der har investeret i at udvikle nye projekter i tiltro til, at den eksisterende støttemodel ville fortsætte. Det koster rigtig mange penge at udvikle et biogasprojekt frem til både biomasseaftaler, finansiering og myndighedsgodkendelser er endeligt på plads og en række projekter venter blot på, at myndighederne giver tilladelserne. Det er Foreningens vurdering – ud fra en gennemgang af de projekter, der er under udvikling, - at der ved et krav om, at byggeriet af nye biogasanlæg skal være igangsat senest med udgangen af 2020 for at komme med under den nuværende tilskudsordning, at den samlede biogasproduktion i Danmark forsat ligger i underkanten af de 22 PJ, som regeringen har budgetteret med i energiaftalen og basisfremskrivningen. Om udmøntningen af Energiaftalen betyder et stop for nybyggeri med udgangen af 2020 eller et andet kriterie vides aktuelt ikke, men med en hurtigere udfasning vil de forventede 22 PJ ikke kunne nås, og det vil så øge udfordringerne til den kommende klimaplan. For Foreningen Biogasbranchen lægger der derfor et fortsat stort arbejde med sikre, at udmøntningen af Energiaftalen også i praksis sikrer en realisering af intentioner og mål med aftalen. Det er vigtigt fordi det også vil lægge grunden for biogassens bidrag til at løfte den danske klimaforpligtelse. Her kan biogassen med lavthængende frugter levere halvdelen af den danske drivhusgasmanko frem til 2030. Foreningen Biogasbranchen vil derfor arbejde intenst på at få dette store og billige bidrag til at blive en del af klimaplanen.

  • Spændende tider forude

    Det er regeringens ambition at indgå et nyt energiforlig inden sommerferien, og den 26. april fremlagde regeringen sit udspil til forhandlingerne.Det ventede udspil til en klimaplan, der skal give et bud på, hvorledes Danmark lever op til forpligtigelserne i Paris aftalen er derimod udskudt til efter sommerferien. Dermed lægges der op til et todelt forløb med energiforhandlinger før sommerferien, mens der først ses på transporten og landbruget efter sommerferien. Positive toner i energiudspillet.Energiudspillet er et godt udgangspunkt for at forhandle et energiforlig på plads, der sikrer en fortsat udvikling af biogassen, så den kan indløse det potentiale, den har til såvel at fylde de forsyningshuller som sol og vind skaber i energiforsyningen, som til at være en central spiller i udviklingen af den cirkulære økonomi i Danmark. I sammenligningen med sol og vind er det jo vigtigt at inddrage værdien af alle de yderligere gevinster, som biogassen giver. Biogassen bidrager ikke kun ift. Danmarks VE forpligtigelser, men bidrager også til at indfri de dyre klimaforpligtigelse der er pålagt biler, bønder og boliger i Paris-aftalen fra 2021 til 2030 – og til recirkulering, genanvendelse og miljø.I Foreningen er vi godt tilfredse med, at regeringen slår fast, at de, der har investeret i biogasanlæg, såvel som de, der har investeret i at udvikle nye projekter ikke får tæppet revet væk under sig i forbindelse med det nye energiforlig. Investor tilliden er ikke blot vigtig for dem der har investeret, men også for tilliden hos dem, man ønsker skal investere i den grønne omstilling i fremtiden.Helt konkret sikrer udspillet, at alle der har investeret og idriftsat både nye anlæg samt udvidelser frem til senest 2021 kan fortsætte med den nuværende tilskudsmodel i 20 år. Ældre anlæg bliver sikret frem til 2033, hvor den næste EU godkendelse vil udløbe.Dette er også en god jobgaranti for de mange både faglærte og ufaglærte i yderområder, der er beskæftiget direkte eller indirekte med at holde biogasanlæggene kørende og forsynet med husdyrgødning og organiske restprodukter fra fødevareindustri, detailhandel og husholdninger. Rammevilkårene skal være i orden - også efter 2021Fra 2021 lægger regeringen alle VE støtteordninger om, så fastpris modeller forsvinder, og erstattes af markedspristillæg, som der skal konkurreres om, for at minimere støtteomkostningerne.Der afsættes 3 puljer af ca. 4 mia. kr. Biogas til elproduktion deltager i samme pulje som sol og havvind, mens der bliver en separat pulje til biogas til opgradering, transport og proces. Der forventes udbud fra disse puljer fra 2020-21. Da tilskuddet skal fordeles over 20 år, bliver der alene tale om et tilskud på 240 mio. kr. fra biogaspuljen, hvilket vil sikre etableringen af 5 til 10 anlæg i alt.Selv om dette synes af meget lidt, anser vi det dog som en acceptabel forsættelse af den udbygning der sker frem til 2021, når det ses i lyset af at udspillet også fastlægger, at hele udviklingen skal evalueres senest i 2023, hvor der så skal fastlægges nye initiativer for udbygningen fra 2024. Et klart langsigtet mål efterlysesI den forbindelse savner vi dog at der fastlægges et mål eller pejlemærke for gassystemet i 2030. Når nu vi ved at også gassystemet skal være 100 procent fossiltfrit i 2050, bør der være et mål om at mindst 50 procent er fossilt frit i 2030.For både dem, der skal investere i teknologiudvikling, som dem der skal investere i projektudvikling der ofte tager 5 – 6 år for biogasprojekter, er det afgørende vigtigt, at der er mål om en fortsat udbygning efter 2023. For opbygningen af et eksporteventyr på biogasområdet er det er også vigtigt at sende det signal til udlandet, at Danmark ikke kun har en førerposition med at integrere vindkraft i el-systemet, men at vi også agter at beholde vores nuværende førerposition som det land, der har integreret mest biogas i gasnettet.Da netop stabilitet og et langsigtet træk er afgørende i den sammenhæng, er det også min bøn til regeringen og folketingets partier, at man får lavet et bredt forlig, der kan holde. Det lykkedes i 2012, og jeg er sikker på, at det er årsagen til, at Danmarks har opnået så stor en succes både i den grønne omstilling, og med den førerposition som vores virksomheder på området har nået. Nødvendigt at samle branchenForeningen Biogasbranchen samlede den 1. maj branchen til en ekstraordinær generalforsamling og temadag med fokus på energiudspillet. Over 100 delegerede fra biogasanlæg og virksomheder i branchen var mødt op (se i øvrigt artikel fra Foreningen Biogasbranchens temadag i bioenergiMAGASINET maj 2018).Den ny tiltrådte formand Henrik Høegh benyttede sin velkomsttale til at opfordre alle i branchen til at stå sammen i en fælles sag om at sikre branchens fremtid.For den danske biogasbranche bliver både energiforliget og klimaplanen af afgørende betydning for perioden frem til 2030. Dette uanset, om man ejer et biogasanlæg i dag, får sin gødning behandlet, planlægger et nyt biogasanlæg, eller er leverandør af rådgivning, service eller udstyr til branchen.Alle i branchen bliver berørt af både energiforliget og klimaplanen. Vi har derfor alle en interesse i at være så slagkraftige som overhovedet muligt i varetagelsen af branchens fælles interesser. Det gør vi bedst ved at forene vores kræfter om et samlet budskab baseret på en god og grundig dokumentation. Man høres nu engang bedst, når man synger i kor.Foreningen Biogasbranchen bør være omdrejningspunktet i dette arbejde, hvor et effektivt arbejdende sekretariat kan koordinere budskaberne, producere de nødvendige analyser og holde de nødvendige kontakter til såvel politikere som embedsapparat.Så det er helt aktuelt nødvendigt, at hele branchen bakker op om Foreningens indsats ved at være medlem af foreningen. En stor og bred repræsentation giver både større gennemslagskraft og fler midler til at få vores budskaber frem og forankret.Foreningen har derfor netop besluttet at lægget et loft over kontingentet, som vil gøre det mere attraktivt for de mindste biogasanlæg at blive medlemmer, så disse også kan få en større indflydelse på de fremtidige rammevilkår for branchen. Med håbet om et godt EnergiforligHenrik Høegh, formand for Foreningen Biogasbranchen

  • Ny, men kendt formand skal samle interesserne

    På årets generalforsamling blev Henrik Høegh valgt til ny formand for Foreningen Biogasbranchen. Han afløser Aksel Buchholt på posten (se omtalen i bioenergiMAGASINET marts 2018). BioenergiMAGASINET bringer her Henrik Høeghs holdninger og motivation for at sige ja til formandsposten. Biogas løser samfundsmæssige vigtige opgaverBiogas er et meget vigtigt redskab til at løse nogle af de store samfundsudfordringer vi står med. Det gælder i forhold til klimaforandringerne, hvor transportsektoren og landbruget er to store udfordringer. Det gælder ressourcedagsordenen og øget genanvendelse, hvor et meget vigtigt emne er næringsstofferne – og vi må heller ikke glemme kulstofindholdet i jorden. Det gælder frigørelsen fra fossil energi. Og det gælder en fortsat udvikling mod et landbrug, som taber færre næringsstoffer til det omgivende miljø.Biogas produceres også i dag af større energiselskaber, som løser en samfundsnyttig opgave med bæredygtig energiproduktion. De løser en vigtig opgave mellem biomasseleverandørerne og den danske energiforsyning. Vi skal stå sammen i foreningHer kan brancheforeningen stå som den vigtige formidler af fælles interesser og ønsket om rimelige produktionsvilkår. Alle i branchen kender lige så godt som mig den lange remse af fordele, der er ved at løfte i flok.Jeg har gennem mit liv beskæftiget mig med mange af disse emner i forskellige sammenhænge. Som landmand og som folkevalgt i landbruget. Som folketingsmedlem og som minister. Og i dag som kommunalbestyrelsesmedlem og bestyrelsesmedlem i Dansk Affaldsforening. Det lette er at tage skyklapper på og se udfordringer isoleret og hver for sig. Det spændende og perspektivrige er at tage fat på udfordringerne samlet og løse dem ud fra en helhedsbetragtning. Det er her biogassen kommer ind som et enestående godt redskab. Klar til at tage fatDet glæder jeg mig til at kunne tage fat på igen – og dermed følge op efter dygtige folk, der har trukket læsset siden jeg forlod Brancheforeningens bestyrelse i 2008 – efter jeg havde været formand siden 1999.For vi har en opgave vi skal ud og vinde i de kommende uger og måneder, når vi skal sikre et godt energiforlig.Men vi har også en anden særdeles vigtig opgave. Vi skal sikre vi har én stærk forening, som vi alle er fælles om og alle biogasaktører ser sig selv i. Den opgave er lige så vigtig.Jeg går ydmygt til opgaven, men jeg forventer samtidig også, at de øvrige aktører og medlemmer af bestyrelsen har som mål, at vi trækker på samme hammel. Hvis ikke vi gør det – lytter til hinanden og går efter fælles løsninger, så får vi ikke den forening vi alle gerne vi have. Med håbet om et godt samarbejde. Med venlig hilsen Henrik Høegh formand for Foreningen Biogasbranchen   FAKTA OM HENRIK HØEGH Henrik Børge Høegh er født 25. februar 1952 i Alsø, Lolland, søn af gårdejer Børge Høegh og Jytte Høegh.Folketingsmedlem for Venstre i Sjællands Storkreds 13. november 2007 til 18. juni 2015.Kandidat for Venstre i Guldborgsundkredsen 2007­-2015. Parlamentarisk karriere Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri 2010-2011. Miljøordfører 2011-­2015. Medlem af Miljøudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Europa-udvalget og Klima­, Energi­ og Bygningsudvalget 2011-­2015. Næstformand for Europaudvalget 2007­-2010. Medlem af Det Energipolitiske Udvalg, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold 2007-­2010. Stedfortræder i Dansk Interparlamentarisk Gruppes bestyrelse 2007-­2010. Uddannelse og erhverv Landmand, Fuglse fra 1974. Landbrugsskole, Næsgård Agerbrugsskole 1974. Landbrugsuddannelse, Canada 1973. Landvæsenselev 1969­-1972 Realeksamen 1969. Tillidshverv Henrik Høegh har bla. været: Formand for Planteavlsudvalget på Lolland, Falster og Møn 1987­-1989. Regionsformand for Landboforeningerne på Lolland, Falster og Møn 1989­-1999. Medlem af bestyrelsen for Dansk Landbrug 1989-­2007, medlem af forretningsudvalget 1997-­2007, 1. viceformand 1998­-2007. Formand for ABED­Fonden 1989-­2010. Formand for Landsudvalget for Planteavl 1991­-1999. Medlem af Landbrugsrådet 1990-­2007 og medlem af præsidiet 1998-­2007. Formand for Grønt Center, Holeby 2007-­2010. Medlem af byrådet i Lolland Kommune fra 2014. I dag er han 1. viceborgmester og næstformand i økonomi og teknisk udvalg i Lolland Kommune. Bestyrelsesmedlem Dansk Affaldsforening

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2023 her

 

Brancheforeningen

biogasbranchen linko

Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.