luft

klimaraadets 2020rapportNy rapport fra Klimarådet med anbefalinger bringes her i kort uddrag:


I 2030 skal Danmark reducere sine drivhusgasudledninger med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.
Med 70-procentsmålet og det langsigtede mål om klimaneutralitet senest i 2050 er det første gang, at Danmark ved lov sætter mål for de samlede danske udledninger, og på den måde repræsenterer målene en ny retning for dansk klimapolitik.
Det vil kræve en markant indsats at opfylde 70-procentsmålet i 2030, som er emnet for denne rapport. I de første 30 år siden 1990 skønnes Danmark at have reduceret udledningerne med ca. 38 procent, og det betyder, at næsten halvdelen af opgaven skal løses i de næste ti år.
Der venter os dermed en betydelig reduktionsindsats i det nye årti, som vil kunne mærkes i de fleste dele af det danske samfund.
70-procentsmålet skal sikre, at Danmark bliver et foregangsland på klimaområdet.
Men selvom målet er krævende, peger tidligere beregninger fra Klimarådet på, at 70 procent i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050 ikke er mere ambitiøst end nødvendigt.
Målet svarer nemlig nogenlunde til, hvad der skal til, hvis Danmark skal kunne siges at levere sit bidrag til at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.
Aftalen om den nye klimalov understreger netop, at det er en politisk prioritet, at Danmark arbejder aktivt for denne målsætning.

Hele EU skal med i omstillingen
De konkrete valg af virkemidler og finansiering vil påvirke, hvem der umiddelbart vil mærke omstillingen.
Det kan derfor blive nødvendigt med supplerende tiltag for at sikre den sociale balance, som også er nævnt i forslaget til den nye klimalov.
Omkostningseffektive virkemidler til drivhusgasreduktion bør dog stadig være fundamentet for at sikre en hensigtsmæssig og nødvendig omstilling.
Fra dansk side bør man endvidere presse på for, at EU som helhed vedtager så ambitiøse fælles klimamål som muligt med tilhørende virkemidler, da det vil bidrage til lavere globale udledninger og lette omkostningerne for danske virksomheder og Danmark som helhed på vejen mod 70 procent dansk reduktion i 2030.

Vejen mod 70 procent kan med fordel tænkes i to spor
Rapporten deler omstillingen og målopfyldelsen op i to spor.
Det første spor kan ses som en skærpet indsats inden for det, vi som samfund allerede gør nu. Her er der blandt andet tale om øget anvendelse af kendte omstillingselementer med fokus på tekniske reduktioner af drivhusgasudledningerne, hvor en grøn teknologi erstatter eller begrænser brugen af en sort teknologi, men hvor vi dybest set producerer og forbruger nogenlunde de samme ting.
Det gælder f.eks udskiftning af en benzinbil med en elbil eller et oliefyr med en varmepumpe. I dette spor skal reduktionerne tage mere fart allerede nu.
Det kræver politisk implementering i form af konkrete virkemidler som for eksempel en ændret afgiftsstruktur, og derfor går sporet i denne rapport under betegnelsen implementeringssporet.

Parallelt hermed løber et andet spor, der kræver udvikling af nye og mere ukendte omstillingselementer, hvor uprøvede teknologier skal i spil, og hvor danskernes vaner og forbrug skal ændres mere gennemgribende i en klimavenlig retning.
Dette spor betegnes udviklingssporet, hvilket understreger, at det kortsigtede politiske fokus her bør være på investering i den strategiske udvikling og planlægning af, hvordan disse omstillingselementer kan yde det nødvendige bidrag inden 2030.
Frem mod 2030 og videre frem mod 2050 skal de enkelte omstillingselementer i udviklingssporet løbende overgå til implementeringssporet i takt med, at elementerne bliver udviklet, afprøvet og kommercialiseret, og i takt med, at nye virkemidler tages i brug for at realisere dem.
Begge spor er af hastende karakter og kræver en lang række politiske tiltag.
Vi har kun ti år til at nå 70-procentsmålet, og det skal gøres på en måde, der samtidig bidrager til klimaneutralitet senest i 2050. Der skal altså både implementeres og udvikles nu.

Vi skal tænke nyt for at nå 70 procent
Implementeringssporet kræver ikke umiddelbart, at vi skal tage helt uprøvede teknologier i brug eller ændre vaner i betydeligt omfang.
Derfor er det også naturligt at starte med at stille spørgsmålet: Hvor langt kan vi komme ad implementeringssporet ved bare at gøre mere af alt det, vi allerede er begyndt på?
Svaret er, at vi på den måde kommer et stykke ad vejen mod 70 procent drivhusgasreduktioner, men langt fra kommer i mål.
Klimarådets beregninger viser, at vi når til ca. 60 procent reduktion, hvis vi bruger kendte omstillingselementer, hvor den gennemsnitlige omkostning pr. reduceret ton CO2 holdes under 1.000 kr. for de fleste elementer. Der mangler således omkring 10 procentpoint for at nå 70 procent, som vist i figur 1.2.

klimaraadet figur1.2

klimaraadet tabel1.1

 

Drivhusgasafgift som bærende element.. den som forurener betaler…
Klimarådet foreslår en bred virkemiddelpakke, hvor et hovedelement er en generel drivhusgasafgift baseret på et princip om, at forureneren betaler.
Afgiften skal ikke kun omfatte CO2, men alle former for drivhusgasudledninger, og skal løbende indfases frem mod 2030, hvor den bør have et væsentligt højere niveau end den nuværende CO2- beskatning. Klimarådets bud på, hvad der skal til for at nå 70 procent er en afgiftssats i omegnen af 1.500 kr. pr. ton i 2030.
En sådan generel afgift er et omkostningseffektivt virkemiddel, der samtidig understreger princippet om, at forureneren betaler.
Det nuværende afgiftssystem på energiområdet er i dag en ’rodebutik’ af forskellige afgifter og tilskud.
Klimarådet foreslår, at hele systemet reformeres med CO2-ækvivalenter (CO2e) som omdrejningspunkt og med ensartede afgiftssatser på tværs af sektorer, dog med fradrag for kvoteprisen i de kvoteomfattede sektorer.
CO2-ækvivalenter er en måde at omregne de forskellige drivhusgasser som CO2, metan og lattergas mm. til samme målestok.
Større ensartethed i betalingen for udledningen af drivhusgasser er en forudsætning for, at disse udledninger kan reduceres omkostningseffektivt. En drivhusgasafgift vil også have afledte reduktionseffekter gennem ændret forbrugssammensætning.
Dette vil formentlig især have betydning i personbiltransporten i form af mindre kørsel afhængigt af den forventede samlede afgiftsomlægning af transportsektoren i løbet af perioden.
Afgiften vil i princippet også skulle omfatte landbrug, arealanvendelse og skov, som under ét betegnes jordbrugssektoren, og som i dag stort set ikke betaler for drivhusgasudledningerne.
Det, der gør jordbruget specielt, er, at det er svært at opgøre udledningerne præcist for den enkelte bedrift, og det er derfor påkrævet at udvikle retvisende bedriftsregnskaber, før sektoren kan indgå i det generelle afgiftssystem.
Allerede nu skal landmændene dog tilskyndes til at begrænse deres udledninger. Det kan ske med en mere simpel afgift baseret på observerbare størrelser som fx antal dyr og gødningsmængder og med fradrag for verificerbare klimainitiativer, eller det kan ske med egentlige krav eller tilskud, som tilskynder landmændene til at tage klimavenlig teknologi i brug.

Energieffektivisering
En samfundsøkonomisk fornuftig og balanceret omstilling til vedvarende energi kræver, at der gennemføres energibesparelser, hvor det er samfundsøkonomisk fornuftigt. Det kræver i nogle tilfælde bedre tilskyndelser og ændrede rammevilkår.

• Industriens energispareordning, den såkaldte aftaleordning, bør genindføres med særligt fokus på CO2- besparelser.
• Bygningsreglementets krav om energieffektivisering ved ombygninger bør håndhæves gennem stikprøvekontrol kombineret med bøde eller påbud, hvis reglementet ikke overholdes.

• Der bør ydes hjælp til optimering af bygningers tekniske installationer fx gennem bedre information om energisparepotentialerne og tilbud om gratis energitjek.

• Finansieringsløsninger gennem energiservice-virksomheder (ESCO) bør fremmes fx ved at give mere vejledning om ordningen med eksempler fra konkrete cases i Danmark.

• Der bør stilles krav til energirenovering af kommunale og regionale bygninger. Samtidig bør det undersøges, om man kan undtage investeringer i energieffektivisering og bedre indeklima fra anlægsloftet, hvis disse investeringer betaler sig hjem inden for en given periode.

Biogas i prominent rolle
Biogas skal spille en prominent rolle frem mod 2030 for at sikre udfasningen af naturgas. Biogas får betydelig støtte i dag, og det er vigtigt, at denne støtte indrettes hensigtsmæssigt, så den samlede grønne omstilling ikke fordyres unødigt.

- Der bør igangsættes et eller flere udbud af biogasproduktion, så den samlede produktion stiger til omkring 35 PJ i 2025. Hvor meget ekstra biogasproduktion, der konkret skal udbydes, kan fastsættes, når der er klarhed over, hvor stor en udbygning, der bliver realiseret med de nuværende støtteordninger.

- Støtteordningen til elproduktion med brug af biogas bør ændres, så den giver de korrekte samfundsøkonomiske incitamenter til kun at anvende biogas til elproduktion, når vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner. Dette kan være i form af et reduceret tilskud oven i markedsprisen på el svarende til støtten til ny, anden vedvarende energi, som fx havvind.

- Der bør snarest muligt indføres krav om at reducere udslip fra biogasanlæg til et minimum, og kun biogasanlæg, der opfylder kravene, bør kunne modtage støtte.

- Der bør udføres præcise målinger af udslippene fra biogasanlæggene, således at lækageraten i Danmarks officielle emissionsopgørelser til EU og FN kan ændres baseret på denne konkrete dokumentation.

Kommentar fra Foreningen Biogasbranchen
– Vi kan hurtigt levere et markant ekstra bidrag til at gøre det danske gasforbrug grønt, lyder budskabet fra Henrik Høegh, formand for Biogasbranchen.
Biogas skal spille en prominent rolle frem mod 2030 for at sikre udfasningen af den fossile naturgas. Det skriver Klimarådet i sine anbefalinger, der blandt andet sigter mod at sikre en markant øget biogasproduktion allerede i 2025. Det skal medvirke til at bane vejen frem mod målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.
Udmeldingerne noteres med stor tilfredshed af Biogasbranchens formand, Henrik Høegh.

- Vi hilser Klimarådets anbefalinger velkommen. Biogasbranchen kan hurtigt levere den ønskede forøgelse af biogasproduktionen. Det kræver blot, at den nuværende udbygningstakt ikke stoppes, som energiforliget fra 2018 har lagt op til, fastslår Henrik Høegh.

Klimarådet har en række forslag til, hvordan en fremtidig støtteordning kan indrettes – blandt andet at støtten opdeles til henholdsvis afgasning af gylle og energiproduktion.

- Vi er enige i, at opdelingen giver den største effekt i landbruget, men vi vil gerne opfordre Klimarådet og politikerne til at se på potentialet i at etablere et markedstræk for den grønne omstilling fremfor et støttesystem. Det kan eksempelvis udformes som et krav om CO2-fortrængning til de selskaber, der leverer gas til markedet, og et bæredygtighedskrav vil sikre, at det bliver bæredygtige restbiomasser, der leverer gassen. Det vil sikre, at markedet bidrager til at trække den grønne omstilling op i gear uden direkte støtte, siger Henrik Høegh.
I 2020 leverer de danske biogasanlæg mindst 20 petajoule biogas, hvilket svarer til godt 20 procent af gasforbruget. Det giver en CO2-besparelse på cirka 1,3 millioner ton CO2 i 2020. 20 procent af den danske husdyrgødning afgasses nu, så der er potentiale til en langt højere biogasproduktion. Med anbefalingerne fra Klimarådet skal der sættes yderligere fart i biogasproduktionen, der skal ramme et niveau på 35 petajoule i 2025 med et samtidigt fokus på at reducere udslippet af metan fra husdyrproduktionen.

Hvornår er biomasse CO2 neutralt?

Biomassens klimaaftryk
Brug af biomasse og andre biogene brændsler regnes i Danmark som CO2-neutralt i henhold til de internationale regler på området, også selv om der kommer CO2 ud af danske skorstene, når der anvendes biomasse. Biomassens udledninger skal i stedet bogføres som en forværring af balancen for skov og arealanvendelse (LULUCF) i det land, hvor biomassen høstes. I henhold til bemærkningerne til den kommende klimalov, vil biomasse tælle som CO2-neutralt i målopfyldelsen af 70-procentsmålet, og derfor benytter denne rapport samme forudsætning.
Klimarådet har dog i rapporten Biomassens betydning for den grønne omstilling fra 2018 sat spørgsmålstegn ved, om de internationale regler er tilstrækkelige til, at biomassens klimaaftryk bogføres korrekt. Samtidig finder rådet det ikke godtgjort, at de frivillige danske regler på området tager tilstrækkelig hånd om, at særligt importerede træpiller ikke har ført til en forværring af kulstofbalancen i de skove, hvor biomassen kommer fra.
Derfor har Klimarådet anbefalet en strammere myndighedskontrol med den biomasse, der anvendes i Danmark.
Hvis dele af den anvendte biomasse ikke er tilstrækkeligt bæredygtige, mener Klimarådet ikke, at de bør tælle som vedvarende energi, og udledningerne fra afbrændingen bør derfor også indgå i den danske drivhusgasopgørelse.
Da biomasse har spillet en markant rolle i den danske grønne omstilling i de seneste ti år, kan en sådan ændret opgørelsespraksis betyde, at det bliver markant sværere at opfylde 70-procentsmålet. Men hvis man ikke ændrer reguleringen af biomasse, vil der kunne stilles spørgsmålstegn ved om, Danmark reelt har reduceret udledningerne med 70 procent, når det ikke er muligt at vide, om den anvendte biomasse reelt er klimaneutral.

 

Brug af biomasse og andre biogene brændsler regnes i Danmark som CO2-neutralt i henhold til de internationale regler på området, også selv om der kommer CO2 ud af danske skorstene, når der anvendes biomasse.
Biomassens udledninger skal i stedet bogføres som en forværring af balancen for skov og arealanvendelse (LULUCF) i det land, hvor biomassen høstes.
I henhold til bemærkningerne til den kommende klimalov, vil biomasse tælle som CO2-neutralt i målopfyldelsen af 70-procentsmålet, og derfor benytter denne rapport samme forudsætning.
Klimarådet har dog i rapporten Biomassens betydning for den grønne omstilling fra 2018 sat spørgsmålstegn ved, om de internationale regler er tilstrækkelige til, at biomassens klimaaftryk bogføres korrekt.
Samtidig finder rådet det ikke godtgjort, at de frivillige danske regler på området tager tilstrækkelig hånd om, at særligt importerede træpiller ikke har ført til en forværring af kulstofbalancen i de skove, hvor biomassen kommer fra.
Derfor har Klimarådet anbefalet en strammere myndighedskontrol med den biomasse, der anvendes i Danmark.
Hvis dele af den anvendte biomasse ikke er tilstrækkeligt bæredygtige, mener Klimarådet ikke, at de bør tælle som vedvarende energi, og udledningerne fra afbrændingen bør derfor også indgå i den danske drivhusgasopgørelse.
Da biomasse har spillet en markant rolle i den danske grønne omstilling i de seneste ti år, kan en sådan ændret opgørelsespraksis betyde, at det bliver markant sværere at opfylde 70-procentsmålet.
Men hvis man ikke ændrer reguleringen af biomasse, vil man kunne stilles spørgsmålstegn ved om, Danmark reelt har reduceret udledningerne med 70 pct., når det ikke er muligt at vide, om den anvendte biomasse reelt er klimaneutral.

Behandling af gas- og elforbrug i rapporten
Elforbrug
I beregningerne i denne rapport antager Klimarådet, at udbygningen med vindkraft og solceller accelereres, så den både kompenserer for den brændselsbaserede elproduktion, der falder bort, og samtidig følger med en stigende efterspørgsel på elektricitet. Dette kan ske enten gennem statslige udbud eller gennem udbygning på markedsvilkår. Af denne årsag regnes øget elforbrug ved elektrificering som drivhusgasneutralt. Klimarådet beregner et samlet, øget elforbrug ved gennemførelse af omstillingselementerne, som kan danne grundlag for beslutninger om øgede udbud af havvind. Omstillingselementerne i dette kapitel kræver en øget udbygning på ca. 3 GW havvind. Omstillingselementerne i udviklingssporet kræver yderligere udbygning, hvis størrelse afhænger af, hvilke elementer der realiseres.

Gas
Bionaturgas indgår som en del af den samlede ledningsgas, der leveres til gasforbrugerne.
Når der spares på ledningsgassen et sted, vil det ved en given mængde bionaturgas i nettet betyde, at biogasandelen bliver højere et andet sted.
Derfor regnes alle gasbesparelser som naturgasbesparelser i de enkelte sektorer. På samme måde regnes al yderligere produktion af grøn gas som en fortrængning af naturgas i Danmark.
Dette vil være tilfældet indtil der er opnået 100 pct. grøn gas i gassystemet.
Med de omstillingselementer, som beskrives i denne rapports implementeringsspor, nås dette punkt ikke inden 2030, men kraftige reduktioner i forbruget og en fortsat udbygning af biogas resulterer i, at naturgas kun vil udgøre en mindre del i 2030.
I implementeringssporet antager Klimarådet en udbygning af biogas, der i 2030 udgør 40 PJ. Omkostningerne ved udbygning og opgradering af mere biogas skal hele tiden holdes op imod de samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere forbruget af naturgas og ved alternative anvendelser af biogassen.

Gas behandles her i sit eget afsnit, da anvendelsen af gas i høj grad går på tværs af sektorer. I dag anvendes gas til el- og varmeproduktion, olie- og gasindvinding, i industrien og i meget begrænset omfang i transportsektoren og til øvrige forbrug som komfurer. Vores nuværende gasforbrug dækkes primært af naturgas, men en stigende andel forsynes fra biogasanlæg.

klimaraadet figur3.2

Figuren viser de forskellige typer af gas, som udgør det samlede danske gasforbrug.
Størstedelen af gassen anvendes i dag i anlæg og fyr placeret på land, men et relativt stort forbrug finder også sted i forbindelse med olie- og gasindvinding på boreplatforme i Nordsøen. På boreplatformene anvendes der udelukkende fossil naturgas.
På land er størstedelen af den anvendte gas såkaldt ledningsgas, der transporteres via gasnettet. Størstedelen af denne gas er i dag fossil naturgas, men en stigende del udgøres af bionaturgas, der er biogas opgraderet til naturgaskvalitet.
En mindre mængde biogas, der ikke opgraderes, anvendes i rå form til elproduktion og til øvrige formål som procesenergi og varmeproduktion.

Hvis der ikke vedtages nye politikker, forventer Energistyrelsen i basisfremskrivningen, at det samlede gasforbrug falder svagt frem mod 2030, og at biogasproduktionen stiger svagt i begyndelsen af perioden, indtil de nuværende støtteordninger udløber.
Det forventes dermed, at biogas udgør 25 procent af den samlede ledningsgas i 2030.
Ud over de ca. 19 PJ biogas, der bliver opgraderet og født ind i gasnettet i basisfremskrivningen, går 6 PJ til elproduktion og 1 PJ direkte til proces, varme og transport.
I basisfremskrivningen antages det, at allerede idriftsatte biogasanlæg producerer videre som i dag ud fra en forudsætning om, at støtteordningerne fortsætter uforandret.

NIRAS har for Klimarådet identificeret et potentiale for yderligere produktion af biogas til samlet 48 PJ, hvilket er 22 PJ mere end hvad der udbygges i basisfremskrivningen.
Dette potentiale kan udbygges løbende frem mod 2030 og forventes at have en samfundsøkonomisk omkostning på 1.500-2.000 kr. pr. ton CO2e.2.
På baggrund af den høje skyggepris har Klimarådet valgt kun at regne med ca. to tredjedele af dette potentiale.

Hertil kommer, at de 6 PJ biogas, der i dag anvendes direkte til elproduktion ved biogasanlægget i stedet kan opgraderes til naturgaskvalitet og fødes ind i gasnettet.
NIRAS skønner, at langt størstedelen af anlæggene ligger i nærheden af gasnet og derfor kan tilsluttes uden større omkostninger.
Elproduktionen, som i dag leveres af biogas, kan samfundsøkonomisk leveres langt billigere ved brug af vind og sol og varmeproduktionen ved varmepumper.
Ca. 200 MW havvind og varmepumper vil kunne levere den tilsvarende energi. Samtidig kan gasmotorkapaciteten eventuelt bevares som backup til timer med særligt høje elpriser.
Dette omstillingselement kræver en omlægning af støtteordninger, men vil samfundsøkonomisk være en fordel.

I rapportens implementeringsspor antages det, at biogasproduktionen i 2030 udgør 40 PJ. Dette inkluderer basisfremskrivningens 27 PJ samlede biogasproduktion, hvoraf 19 PJ er bionaturgas. Sammen med de store besparelser i gasforbruget kan det betyde, at der er et nettoforbrug af fossil naturgas i det danske energisystem på kun omkring 3 PJ i 2030.

klimaraadet figur3.3

Figuren viser udviklingen i gasforbrug og -produktion fordelt på bionaturgas og naturgas i gasnettet i henholdsvis basisfremskrivningen og efter gennemførsel af omstillingselementerne i denne rapports implementeringsspor.

Biogasproduktionen vil potentielt kunne øges yderligere, så hele gasforbruget kan dækkes af biogas i 2030. Omkostningerne vurderes dog som nævnt at være ca. 1.500 kr. pr. ton CO2e eller højere, hvorfor der i denne rapports implementeringsspor ikke antages en udbygning svarende fuldt ud til det tekniske potentiale, som identificeret af NIRAS.
Potentialerne ved en yderligere biogasproduktion indgår i rapportens udviklingsspor, som er beskrevet i kapitel 5. Ved en fortsat reduktion i gasforbruget til f.eks opvarmning eller i industrien efter 2030, vil gasforbruget kunne dækkes fuldt ud af biogas.
Og hvis det skulle lykkes at øge biogasproduktionen yderligere eller omvendt spare endnu mere på gasforbruget, så kan overskydende biogas f.eks konverteres til flydende brændsler til den tunge transport.

Læs den samlede rapport her...

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Seneste nyt

Gas til transport

nofoss

Samler viden og nyheder om
grøn gas til transport

Se mere her...

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2020 her

 

Biogas Danmark

biogasbranchen linko

Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.