luft

Det er særdeles positivt, at Klima- og Energiminister Martin Lidegaard nu vil fremme natur- og biogas som drivmiddel i biler.

Mens CO2-regnskaberne ser stadigt mere fornuftige ud i boliger, kontorbygninger og industri, så halter transportsektoren langt bagefter. Derfor er det særdeles positivt, at klima- og energiminister Martin Lidegaard nu vil se på mulighederne for at gøre det økonomisk attraktivt at køre i biler med biogas eller naturgas som drivmiddel.

Sådan lyder meldingen fra Steen Hintze, der projektleder i Energibyen Skive og centralt placeret i udviklingen af det skandinaviske marked for anvendelsen af grønne gasser til transport. 

”Biogas og naturgas anvendes allerede som drivmiddel for lastbiler, busser og andre køretøjer i en lang række europæiske lande. Vi behøver bare kigge over til naboerne i Sverige. Det vil sige, at vi kan komme i gang, lige så snart ministeren har skruet en model sammen, der gør det økonomisk realistisk at anvende gas i biler,” forklarer Steen Hintze, der er projektleder på konferencen og udstillingen ”Grøn gas til transport” i Skive den 31. januar-1. februar 2013.

Ifølge fagbladet Ingeniøren har Martin Lidegaard bedt sine embedsmænd om at regne på mulighederne for at fremme natur- og biogas som drivmiddel på de danske veje.

”Vi regner på de reelle omkostninger ved gas contra diesel for at finde ud af, hvad der skal til for at gøre gasdrevne køretøjer mere attraktive, for eksempel hvordan gasdrevne lastbiler kan blive et økonomisk attraktivt alternativ til traditionelle diesel-lastbiler,” siger Martin Lidegaard ifølge Ingeniøren.

En lastbil med naturgas i tanken udleder cirka 20 procent mindre CO2 end en tilsvarende dieselmodel, mens biogas produceret på gylle kan præstere et negativt CO2-regnskab, fordi afgasningen af gyllen reducerer udledningen af metan, som er en kraftig drivhusgas. 1 ton metan har cirka samme drivhuseffekt som 21 ton CO2.

”Eftersom teknologien er velafprøvet, kan vi hurtigt komme igang med at forbedre transportsektorens klimaregnskab markant og samtidig bidrage til at få løst udfordringerne med at skabe øget vækst og beskæftigelse i Danmark,” fastslår Steen Hintze.

Yderligere oplysninger, kontakt Steen Hintze, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., www.gaskonference.dk

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Seneste nyt

Gas til transport

nofoss

Samler viden og nyheder om
grøn gas til transport

Se mere her...

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2020 her

 

Biogas Danmark

biogasbranchen linko

Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.