luft

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter som noget nyt et planlægningsmål for elforsyningssikkerheden. Niveauet for elforsyningssikkerhed balancer forskellige hensyn mellem den grønne omstilling i energisektoren, et højt niveau for elforsyningssikkerhed og en strømforsyning, der er til at betale.

Danmark har i dag et niveau af elforsyningssikkerhed, der er i europæisk topklasse. Samtidig har Danmark en rekord høj indfasning af vind- og solenergi i elsystemet. Men for at få målrettet investeringerne i fremtidens elsystem, fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren nu niveauet for elforsyningssikkerheden i Danmark i 2030.

Planlægningsmålet fastsættes til syv afbrudsminutter for det overordnede elsystem i 2030. Meldingen bliver en vigtig politisk sigtelinje for Energinet i den fremtidige udbygning og drift af det overordnede elsystem.

Der fastsættes alene et planlægningsmål for det overordnede elsystem, da der ikke foreligger tilstrækkelige data til at sætte et niveau for det underliggende elnet. Datagrundlaget fra netselskaberne skal styrkes fremover, så der også kan fastsættes et niveau for det underliggende elnet.

Planlægningsmålet fastsættes på baggrund af anbefaling fra Energinet og indstilling fra Energistyrelsen.

 

Fakta

Klima-, energi- og forsyningsministeren har det overordnede ansvar for elforsyningssikkerheden og fastsætter niveauet herfor. Det blev besluttet med en ændring af elforsyningsloven i 2018.
Danmark havde i 2018 en samlet elforsyningssikkerhed på 99,996 pct., hvilket er blandt de højeste i Europa.
Planlægningsmålet på syv afbrudsminutter for det overordnede elsystem i 2030 er en stigning i forhold til det tidligere historiske niveau på 1 afbrudsminut for det overordnede elsystem.
Energinet forventer ikke, at et planlægningsmål på syv afbrudsminutter kan mærkes af elforbrugerne, og at Danmark også fremover vil have en elforsyningssikkerhed i europæisk topklasse.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Det vil udløse en win-win situation, hvis afgifterne på biogas bliver sat ned i en fart, så lastbiler kan skifte diesel ud med grøn gas. Det mener vognmændene i Padborg. Her er nogle af de fordele ved biogas, som får eksperter til at give vognmændene ret.

Vognmænd i Padborg arbejder for tiden intenst på at overbevise den danske skatteminister om, at han skal sætte afgifterne på biogas til lastbiltransport ned, så biogassen kan konkurrere økonomisk med den sorte diesel, som de danske lastbiler i dag fylder i tanken.

Men foreløbigt uden held.

Skatteminister Morten Bødskov, (S), afviser indtil videre at sætte afgifterne ned. Men forskere er ikke i tvivl: Biogas skal gøres økonomisk attraktivt, så grøn omstilling af lastbiltransporten kan komme i gang.

Her er fire punkter, som både vognmænd og eksperter er enige om:

biogas lastbil1

biogas lastbil2

Biogas lastbil3

biogas lastbil4

Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD

 

Danmark er Europas sorte får
Ifølge institutleder for Institut for Energiteknologi ved Aalborg Universitet i Esbjerg, Jens Bo Holm-Nielsen, er der god grund til at give vognmændene en gulerod i form af lavere afgifter på biogas, så omstillingen til biogas kan komme i gang.

- Biogas er indtil videre det eneste brugbare alternativ til diesel, siger Jens Bo Holm-Nielsen til TV SYD.

Han påpeger, at Danmark i løbet af de næste ti år når i mål med både grøn el og varme, men når det gælder transport, har vi langt endnu.

- Danmark har været det sorte får i klassen i Europa, når det gælder transport - både privat og tung transport. Vi har ærligt og redeligt været meget langsomme i forhold til grøn omstilling af transportsektoren, siger Jens Bo Holm-Nielsen til TV SYD.

Biogas er begyndelsen
Jens Bo Holm-Nielsen er ikke den eneste forsker, der peger på den CO2-neutrale biogas som en brik, der kan få den tunge transport med ind i spillet om en grøn fremtid.

- Der er en stor klimagevinst ved, at lastbiler kører på biogas, og derfor er det en misforståelse, når man i praksis skal betale mere i afgifter for biogas, siger Henrik Wenzel, som er centerleder for SDU Life Cycle Engineering centeret ved Syddansk Universitet, til TV SYD.

Han mener dog ikke, at lastbiler udelukkende skal køre på biogas i fremtiden. Der skal også satses på el til den tunge landtransport, og på lidt længere sigt vil der opstå nogle benzin/diesel-lignende brændstoffer som sideprodukter i flybrændstofproduktionen, som kan vise sig interessante for lastbiler, påpeger han.

- Biogas kommer til at spille en afgørende rolle for flytransporten, hvor biogas sammen med CO2 og brint er et lovende grønt alternativ til fossilt brændstof, siger han.

Henrik Wenzel vurderer, at biogasproduktionen i Danmark principielt ville kunne tidobles, hvis al landbrugets halm, gylle og andet biologisk affald blev brugt til biogas, og hvis biogassens CO2-indhold blev opgraderet til metan ved tilsætning af brint. I dag produceres omkring 16 PJ/år (1 petajoule = 1 mia. megajoule), og det øvre potentiale er så højt som 160 PJ/år, men selv det vil ikke være nok til at dække behovet for grøn energi i fremtiden.

- Der vil skulle tages yderligere CO2 og brint ind som råvare. Men det er også både muligt og attraktivt, siger Henrik Wenzel.

 

biogas5

I dag er det 25-40 procent af de drivhusgasser, der er i gylle, der samles op og laves om til gas. Resten fordamper i stalden og fra gylletanke. I fremtiden regner man med, at endnu mere kan samles op og laves i brændstof. Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD

 

Som det fremgår af indslaget i TV SYD, den 30. januar, er råvaren (biogas) og teknologien klar til at omstille den tunge transport, men Regeringen forstår ikke at biogas er nøglen og påstår at afgifterne blokerer for den grønne omstilling.
(Indslaget starter 8 min og 17 sekunder inde i programmet)

biogas tvsyd 

 

Kilde: TV SYD

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

CO2-udledningen fra danskernes gasforbrug faldt igen i 2019 og var på niveau med CO2-udledningen fra den elektricitet, danskerne trak ud af stikkontakten de sidste to år. Den grønne omstilling af gasnettet tager fart de kommende år.

Mens der er stort fokus på den grønne omstilling af elproduktionen, er der samtidig sket en markant omstilling af den danske gasproduktion. I 2019 faldt CO2-indholdet i gasnettet derfor til rekordlave 183 gram pr. kWh, hvilket svarer fuldstændig til CO2-indholdet i den elektricitet, vi danskere har trukket ud af vores stikkontakter de seneste to år.

Det viser data fra statslige Energinet, der står for den danske el- og gastransmission og registrerer både gasforsyning og -forbrug.

– De fleste vil formentlig blive overraskede over, at CO2-udledningen fra gasforbruget er på niveau med udledningen fra elforbruget. Årsagen er, at Danmark i stigende grad producerer biogas, som tilføres gasnettet. Andelen af biogas i gasnettet var i 2019 oppe på 11 procent. Biogas er grøn energi og medvirker dermed til at reducere den fossile CO2-udledning fra gasnettet, forklarer direktør Frank Rosager fra Biogasbranchen.

Han tilføjer, at tallene fra Energinet ikke medtager, at halvdelen af den danske biogasproduktion leveres uden om gasnettet direkte til industri og fjernvarmeværker, hvor det bidrager til at reducere CO2-udledningen i el-nettet, varmeforsyningen og industrien.

CO2-indholdet er mere konstant i det danske gasnet med meget store gaslagre, mens CO2-indholdet i vores elektricitet svinger meget år for år, da den afhænger af vinden, og hvor meget a-kraft og vandkraft nordmændene og svenskerne sender gennem det danske el-system. Hvor CO2-indholdet i de danske stikkontakter var nede på 157 gram pr. kWh i 2019, så var den oppe på 209 gram i 2018, hvor det blæste mindre, og der manglede vand i de norske vandreservoirer.

 

Hele gasforbruget kan gøres CO2-neutralt
Statens gasdistributionsselskab Evida oplyser, at de nu har indgået tilslutningsaftaler, der vil bringe biogasandelen i nettet op på 30 procent fra 2022. Det betyder, at CO2-indholdet i danskernes gas kommer ned på 145 gram pr. kWh, altså under den rekord, der blev sat i el-systemet i 2019.

– I debatten om den grønne omstilling hersker der en stærk stereotyp, som siger, at el er grønt og gas er sort, og at gassen derfor skal udfases. Men tallene taler deres klare sprog om, at den grønne omstilling af gassen er på omdrejningshøjde med elektriciteten, og det er en udvikling, der kommer til at fortsætte, siger Frank Rosager.

Syddansk Universitet har netop opdateret potentialet for at producere biogas i Danmark til 94 petajoule. Potentialet bygger på anvendelse af overskudshalm til biogasproduktion sammen med husdyrgødning og restprodukter fra industri, husholdninger og landbrug. Potentialet stiger til ca. 130 petajoule, hvis den CO2, der i dag frarenses biogassen, forbindes med brint produceret på basis af overskydende el fra sol og vind.

Det danske gasforbrug er faldende. Gasforbruget var i 2019 på ca. 95 petajoule og forventes at falde til 70 petajoule inden for en 10-15 årig periode, med mindre man begynder at anvende gas i den tunge transport. Danmarks samlede energiforbrug var på 645 petajoule i 2018.

 

Yderligere oplysninger:
Direktør Frank Rosager, Biogasbranchen, tlf. 40 55 10 14, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Biogassens andel i det danske gasnet

biogassens andel i det danske gasnet

Grafikken viser, hvor meget biogas udgør i forhold til den samlede mængde gas i det danske gasnet. Den stigende andel af biogas medfører faldende CO2-udledning fra gasforbruget. Kilde: Energinet Data Service

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Hver dansker udleder ifølge Concito 19 ton CO2 om året.
- 5,0 ton svarende til godt 26 procent er fælles forbrug til f.eks. drift af hospitaler, skoler, universiteter, udbygning af veje, jernbaner m.v
- 4,5 ton går til danskernes forbrugsgenstande, f.eks. tøj, tv og smartphones.
- 1,0 ton eller godt 5 procent til flyrejser
- 2,5 ton går til energi og transport, herunder opvarmning og ture i bus, tog og bil.
- Godt 5 procent eller 1,0 ton går til service og kulturtilbud, herunder aviser, streaming og besøg på museer.
- 3,0 ton går til mad og drikke inklusiv produktion, emballage og transport af disse fødevarer. At spare på oksekød batter altså meget lidt i det samlede billede.

Hvad kan regeringen så gøre, når vi i gennemsnit opfører os, som om der er 6 jordkloder?
- Fremme sol, vind og biomasse, selv om el fra disse kilder allerede dækker 50 procent af elforbruget. Der er fortsat 50 procent at hente - og vi kan godt gøre det med afprøvede kilder inkl. solceller, vindenergi og biogas.
- Gå foran med omlægning af varmekilder og isolering i alt offentligt byggeri. F.eks. mere solvarme, som i de mindre byer i Jylland. Når det fælles forbrug, samt forbruget til kulturtilbud, udgør over 30 % af en danskers carbon footprints, bliver det offentlige nødt til at gå foran og vise et godt eksempel.
- Arbejde for at EU lægger samme skat på flybenzin, som på diesel og benzin til biler.
- Fortsætte afgiftsnedsættelsen af el-biler og fortsat udbygning af jernbanernes elektrificering, hvor det gir' mening.
- Udnytte biomasse fra skove og landbrug.
Skal vi nå de 70 procent reduktion af CO2 belastningen inden 2030 dur det ikke, at der går ret mange år med handlingslammelse.


danskernes co2udslip

Illustrationen, der er fra Samvirke, viser Concitos beregninger.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

opgraderingsanlaegVinkel Bioenergi (biogasanlæg ved Spøttrup), blev som et af de sidste biogasanlæg koblet på "nettet" her i december måned.
Produktion 7-9000 m3/h.
Mange biogasanlæg har kæmpet mod uret for at nå, at komme i mål inden 31.12.2019 og ingeniørerne og montørerne har arbejdet på højtryk.
Rapport fra felten kl. 22.15 en aften i december:
"Iøvrigt har jeg været gennemblødt de sidste 2 timer, men vi skal jo være færdige", lød det fra en beslutsom og engageret medarbejder hos AMMONGAS A/S.

- Helt i henhold til planen, har Vinkel Bioenergi ApS leveret den første gas til nettet den 17-12 kl. 12, siger en stolt leverandør fra AMMONGAS A/S Anker Jacobsen.
- Tidligere på året modtog vi i AMMONGAS A/S i alt 9 ordrer på opgraderingsanlæg til levering på bestemte adresser , og på af DGD fastlagte tidspunkter til sidst på året, med bemærkninger om, at hvis vi kiksede leveringen, kunne det for kunden betyde tab af støtte i 20 år, siger Anker til bioenergi.dk.

- For flere af anlæggene blev vi bedt om at acceptere ultra korte leveringstider. Dette kombineret med, næsten som forventeligt, en masse forsinkelser fra vores leverandører, og omkring vores kunders entrepriser, gjorde opgaven/udfordringen om end endnu mere vanskelig, siger Anker.

Alligevel er det lykkedes for AMMONGAS, ved engineering der mere har lignet krisestyring, at overholde alle aftaler til tiden.
Det kan man med rette være stolte af.

- For 3 af de 9 anlæg har vores kunder dog måttet opgive at nå i mål til den oprindelige aftalte tid, men har heldigvis lykkedes med at få nye DGD aftaler, og bevaret retten til tilskud, siger Anker.

- Nu håber vi jo imidlertid, at regeringen snart kommer op med konditionerne (rammebetingelser) for biogasanlæg i fremtiden, så vi kan fortsætte med at udnytte vores byggekapacitet til gavn for klimaet, siger Anker Jacobsen slutteligt her på falderebet af december 2019.

Læs mere om de mange nye biogasanlæg i januarudgaven af bioenergiMAGASINET - tegn abonnement for 2020 her...

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

greenlabskivebiogasDer blev taget hul på et nyt kapitel i den grønne omstilling, da Skive GreenLab Biogas onsdag for første gang sendte biogas ud i gasnettet. Biogasanlægget er et af omdrejningspunkterne for Danmarks første grønne energipark, hvor grønne teknologier sammen med el- og gasnettet fungerer som én energisymbiose.

Læs artiklen i januar udgaven af bioenergimagasinet - tegn et abonnement her...

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

biogas seges

Landbrugets videnscenter SEGES og rådgivningsvirksomheder i Dansk Landbrugsrådgivning går nu sammen om at styrke rådgivningen på biogasområdet.

Biogasbranchen er i rivende udvikling, og stadig flere landbrug er på en eller anden måde involveret i biogasproduktion. Det skal landbrugene have mest mulig værdi ud af, og med den mission styrker SEGES og rådgivningsvirksomheder i Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR) nu samarbejdet på området. Det sker i en indsats kaldet DLBR Biogas, som er målrettet både konventionel og økologisk biogasproduktion.

- Biogas som forretningsområde for landmanden har udviklet sig væsentligt de senere år, og det er altafgørende, at landmanden får det udbytte af sit engagement, som der er mulighed for. Derfor er vi meget glade for, at vi nu får dette samarbejde i værk, siger Lars Villadsgaard Toft, bioøkonomichef ved SEGES.

Læs hele artiklen i januar udgaven af BioenergiMAGASINET... - tegn abonnement her!

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

verdo flis

Som en af de første store biomasseleverandører i Danmark har koncernens afdeling for handel med brændsler, Verdo Trading, fået PEFC™-sporbarhedscertifikat. Det giver Verdo endnu bedre muligheder for at handle med socialt og miljømæssigt bæredygtigt biobrændsel. (Foto: Verdo).

 

Som en af de første store biomasseleverandører i Danmark har koncernens afdeling for handel med brændsler, Verdo Trading, opnået PEFC™-sporbarhedscertifikat. Det giver Verdo endnu bedre muligheder for at handle med socialt og miljømæssigt bæredygtigt biobrændsel.

Fældning af træer må kun finde sted i skove, hvor der tages dokumenteret hensyn til biodiversitet, klima, arbejdere og lokalbefolkning. Det fældede træ skal kunne spores hele vejen fra skov til savværk og videre til butik eller forbrændingsanlæg.

Sådan lyder grundelementerne bag et af verdens førende skovcertificeringssystemer for bæredygtigt skovbrug, kaldet Programme for the Endorsement of Forest Certification (PEFC), hvis krav til bæredygtighed og sporbarhed Verdo’s handel med biobrændsler lever op til.

Handel med biomasse er et af Verdo-koncernens store forretningsområder, og virksomheden er en af Europas førende leverandører af biomasse i form af for eksempel træpiller, træflis og træbriketter.

”Med et PEFC-certifikat er man som virksomhed med til at sikre, at skovene bliver forvaltet bæredygtigt. Skovrydning er et stort, internationalt problem, men med certificeringen tages en lang række hensyn for at sikre miljømæssig og social bæredygtighed,” fortæller Morten Thorøe, der er sekretariatsleder i PEFC Danmark.

 

Verdo går forrest i udviklingen

Verdo Trading har tidligere opnået flere andre sporbarhedscertificeringer.

”Vi har handlet med biobrændsler i mange år og har fulgt udviklingen for en mere bæredygtig tilgang til brug af biomasse. Tendensen er, at der stilles større krav til virksomhederne, og at vi skal være bedre til at dokumentere hele forsyningskæden. Den udvikling vil vi gerne gå forrest med. Derfor undersøger vi løbende, hvordan vi kan sikre ansvarlige og klimavenlige forsyningskæder,” siger Benny Corneliusen, der er Bioenergy Manager med ansvar for træflis i Verdo.

Og den indstilling sætter de pris på i PEFC Danmark:

”Verdo er med til at ændre samfundet, når de kan dokumentere, at deres indkøb er bæredygtige. Når fjernvarmekunderne åbner for deres termostater, så kan de være sikre på, at det ikke ødelægger verdens skove,” siger Morten Thorøe.

Ifølge Benny Corneliusen går Verdo længere i sine bestræbelser på at tage ansvar, end energiselskabet egentlig er forpligtiget til.

”Når vi i Verdo tager initiativ til at opnå sådan en certificering, så er det ikke, fordi vi skal. Vi gør det, fordi vi kan og vil bidrage til en grønnere omstilling,” siger han.

 

Certificering kræver fuld sporbarhed

For at opnå et PEFC-sporbarhedscertifikat skal bæredygtigheden dokumenteres, og det stiller store krav til sporbarhed af træet, der uanset slutprodukt skal kunne spores tilbage til sin oprindelse.

”For at en virksomhed kan blive PEFC-certificeret, skal virksomheden have helt styr på sine leverandører, så der er fuld sporbarhed af det træ, der bruges eller sælges,” fortæller Morten Thorøe.

 

Certificeringen åbner for mere bæredygtig handel

Den nye certificering stiller høje krav til sporbarhed af for eksempel træflis og træpiller, men den har også forretningsmæssige fordele.

Certifikatet giver mulighed for at handle på den del af markedet, der tidligere var lukket land. Verdo Trading har nemlig opnået PEFC-sporbarhedscertificering, og det giver selskabet mulighed for at sælge de certificerede biobrændsler videre til andre varmeselskaber, ligesom kunderne kan købe andre certificerede biobrændsler hos Verdo.

”Tidligere kunne vi godt købe PEFC-certificeret træ, men vi kunne ikke videresælge det som PEFC-certificeret. Det kan vi nu til gavn for de kunder, der handler hos os,” fortæller Benny Corneliusen.

 

Verdo lever op til Brancheaftalens krav om bæredygtighed

Opnåelsen af PEFC-certifikatet er endnu en måde at dokumentere efterlevelsen af de bære-dygtighedskrav, der blandt andet stilles til fremstilling af biomasse ved skovbrug i Brancheaftalen mellem Dansk Fjernvarme og Dansk Energi på den ene side og de danske myndigheder på den anden side.

Brancheaftalen stiller også krav om, at den biomasse, der brændes af på danske kraftvarmeværker fra år 2019 og frem, skal være 100 procent bæredygtig. Verdo lever fuldt op til aftalen.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

di bygning

Torsdag den 10. oktober 2019 er DI vært for C40 Cities and Business Forum, der er årets største internationale begivenhed i København. Mere end 450 virksomheder, civilorganisationer og borgmestre fra verdens storbyer mødes for at sætte turbo på grøn vækst i hele verden. Det sker blandt andet med klimaalliancen, The City-Business Climate Alliance (CBCA), der lanceres af Torontos borgmester John Tory.

- Vi er stolte og meget glade for, at DI er vært for et så stort internationalt event som C40-topmødet. Det er en helt unik platform, hvor grønne danske virksomheder kan fremvise deres styrkepositioner til et internationalt publikum af centrale beslutningstagere, der efterspørger bæredygtige løsninger, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

C40 Cities er et globalt netværk bestående af 94 storbyer fra 49 lande, der repræsenterer mere end 700 millioner indbyggere og genererer omkring en fjerdedel af verdensøkonomien. Over halvdelen af jordens befolkning bor i dag i storbyer. I 2050 ventes andelen at stige til 68 procent. Befolkningstilvæksten risikerer at øge presset på klimaet yderligere, hvis virksomheder og myndigheder ikke samarbejder om fælles løsninger.

- Klimaalliancen mellem byer og virksomheder er en historisk begivenhed, der forpligter parterne til at samarbejde om at løse klimaudfordringerne. Vi har set eksempler på succesfulde alliancer i Boston, London, Paris og Helsinki. Nu er det København, der lægger navn til en ambitiøs aftale, hvor den private sektor spiller en afgørende rolle, siger Lars Sandahl Sørensen.

Det er syvende C40-topmøde, men det første af slagsen med inddragelse af den private sektor. I Danmark er der tradition for et stærkt samarbejde mellem offentlige og private aktører om at løse fælles udfordringer. Det er blandt andet DI’s mål, at udbrede den danske samarbejdstradition med henblik på at styrke kampen mod klimaforandringer på tværs af sektorer og landegrænser.

- Hvis vi skal nå i mål med Parisaftalen i 2030, så er det helt afgørende, at vi samarbejder lande og sektorer imellem. Storbyer dækker mindre end 2 procent af jordens overflade, men udleder ca. 76 procent af den globale CO2. Det er umuligt at løse klimakrisen uden byerne, og der har vi i Danmark en særlig samarbejdsmodel, der virker, og som forhåbentligt kan inspirere andre byer, siger Lars Sandahl Sørensen.

- I DI’s 2030-plan har vi anvist en retning for, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk med 70 procent i 2030, uden at det skal koste vækst og arbejdspladser. Vi glæder os til at fremlægge perspektiverne for andre lande, siger Lars Sandahl Sørensen.

Ved C40 Cities and Business Forum deltager blandt andre repræsentanter fra Los Angeles, Johannesburg og Singapore. De møder erhvervsledere fra nogle af Danmarks største virksomheder, herunder Ørsted, Carlsberg og Rambøll.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

verdo

Energikoncernen Verdo har ved årsskiftet overtaget aktiviteterne fra træpille-distributøren Ole Tietze ApS på Næstved Havn. Siden overtagelsen har Verdo de seneste otte måneder hævet mængden af træpiller med over 50 procent sammenlignet med samme periode året før. Det har givet en større aktivitet på havnen. Foto: Verdo.

 

Kunderne i Østdanmark, Næstved og omegn har taget godt imod træpillerne fra energikoncernen Verdo. Siden Verdo overtog aktiviteterne ved årsskiftet fra træpille-distributøren Ole Tietze ApS ved Næstved Havn, har energikoncernen øget mængden af træpiller med over 50 procent. Det har givet en større aktivitet på havnen.

Verdo’s overtagelse af træpillesalget glæder formand for havnebestyrelsen ved Næstved Havn, Kristian Skov-Andersen:

”Med Verdo’s overtagelse har vi fået større aktivitet på havnen, en større indtjening og øget mængden og salget af træpiller i Næstved. Verdo er også gode til at passe på havnen. Når der losses en hel skibsladning træpiller, ligger der meget støv på kajen. Verdo sikrer hurtig rengøring, hvilket sparer både tid og penge og gavner miljøet. Derfor føler vi os helt trygge ved Verdo som en professionel samarbejdspartner.”

Verdo overtog salget af træpiller for at videreføre handlen med biobrændsel og opnå en stærk position på det sjællandske marked til gavn for både nye og eksisterende kunder.

”Træpiller er et vigtigt forretningsområde for Verdo, så vi er glade for, at vi nu også kan være med til at tilbyde træpiller på Sjælland. Og kunderne har allerede taget godt imod det. Det viser vores stigende aktivitet på Næstved Havn,” fortæller administrationschef for Verdo’s handel med brændsler, Henrik Nørbo Mosegaard, og fortsætter:

”Vi har på otte måneder øget mængderne af træpiller over kajen ved Næstved Havn med 52 procent sammenlignet med samme periode i 2018. Over de kommende år forventer vi at fordoble mængderne af de træpiller, der bliver håndteret på Næstved Havn til gavn for flere kunder på Sjælland.”

Med opkøbet ønsker Verdo også at stå i spidsen for en konsolidering af det sjællandske træpillemarked. Den forventede stigning de kommende år skal også ses i lyset af lukningen af Blue Point Pellets i Køge, der betyder, at Verdo står overfor et yderligere potentiale på mere end 60.000 tons træpiller.

 

Træpiller får borgerne til at holde varmen
Biomasse, der kan sikre en mere grøn varme, bliver mere og mere populært i de danske hjem. Derfor leverer Verdo træpiller for at kunne følge med efterspørgslen:

”Vores træpiller har en effektiv brandværdi, så kunderne sparer penge på det daglige forbrug og får mest muligt varme for pengene uden at påvirke miljøet. Vores træpiller er i så høj kvalitet, at det indeholder meget lidt aske. Det betyder, at pillefyret vil fungere optimalt og i længere tid,” fortæller Henrik Nørbo Mosegaard og fortsætter:

”Vi har desuden faste aftaler med leverandører, der lever op til en lang række miljø- og arbejdsbetingelser, og vi har en høj leveringssikkerhed over alt på Sjælland, så kunderne altid kan få leveret Heatlets- og Tietze-træpiller opsækket og i løs vægt.”

Henrik Nørbo Mosegaard tilføjer, at Verdo siden overtagelsen har arbejdet hårdt på at få alle træpiller, som kommer ind i Næstved, bæredygtighedscertificeret på lige fod med de træpiller, der kommer ind på Verdo’s øvrige lagre.

 

Verdo bidrager til det lokale erhvervsliv på Sjælland
Det er ikke tilfældigt, at Verdo har valgt at overtage træpillesalget fra Ole Tietze ApS på Næstved Havn.

”Med hovedsæde i Randers er Verdo allerede godt etableret på brændselsmarkedet i Jylland. Derfor har vi et ønske om at styrke vores position på Sjælland ved at udvide forretningen i Næstved, som allerede fra vores overtagelse var en af Sjællands største træpille-distributører,” fortæller Henrik Nørbo Mosegaard.

Med overtagelsen af aktiviteterne af træpiller er Verdo ansvarlig for transport og privatsalg af træpiller på det Sjællandske marked, mens Ole Tietze stadigvæk er en del af den daglige forretning.

Ifølge Kristian Skov-Andersen bidrager Verdo’s overtagelse også til større synlighed på havnen og det lokale erhvervsliv i Næstved:

”Vi får større synlighed ved havnen, da Verdo også bidrager til de lokale aktiviteter. De har for eksempel støttet med et sponsorat til det kommende kulturelle arrangement ’Sound of Planets’, fortæller han og tilføjer:

”Det er godt for Næstved, at Verdo kan fremtidssikre træpillesalget og videreføre en sund forretning. Der er ingen tvivl om, at Verdo har midlerne til at løfte forretningen til et helt nyt sted til gavn for flere private kunder på Sjælland.”

 

For mere information kontakt:
Nils Gottlieb Johansen, presseansvarlig i Verdo på tlf. 41 74 42 71 eller e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Find mere information om Verdo’s træpiller på: https://verdo.dk/da/erhverv/braendsler/traepiller

Fakta om Verdo:
Verdo er en selvejende, forbrugerstyret energikoncern med hovedsæde i Randers. Siden 1905 har Verdo beskæftiget sig med el, vand og varme, men har også kommercielle forretningsområder som udvikling, etablering og service af grønne energianlæg, handel med bæredygtige biobrændsler og teknisk infrastruktur.

 

havnebestyrelsenFormand for havnebestyrelsen ved Næstved Havn Kristian Skov-Andersen (til venstre) i dialog med daglig leder for Verdo i Næstved Ole Tietze. Foto Verdo

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

indlandsis

FN’s klimapanel, IPCC, konkluderer i en netop offentliggjort rapport, at havisen smelter og havene opvarmes med større hast end tidligere antaget. Rapporten tegner et alarmerende billede af klimaforandringerne og efterlyser hurtig og ambitiøs handling.

Verdenshavene stiger og bliver varmere. De mister ilt og forsures. Vi vil få flere ekstreme oversvømmelser. Og det vil alt sammen ske hurtigere, end forskerne tidligere har forudset. Det er nogle af hovedkonklusionerne i en netop offentliggjort rapport fra FN’s Klimapanel, som fastslår, at håndteringen af klimaforandringerne er fuldstændig afhængig af hastig, ambitiøs, koordineret og bæredygtig implementering af grøn omstilling og klimatilpasning.

”Det er alarmerende, at verdenshavene stiger og bliver varmere hurtigere end forventet. Det burde efterhånden stå tindrende klart for alle, at der ikke nogen vej uden om at sætte ambitiøse klimamål. Regeringen lytter til videnskaben. Og videnskaben siger, at verdens regeringer skal handle nu,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Livet i jordens have forandres også. Opvarmningen af havene har ifølge rapporten medført store geografiske forskydninger i forekomsten og hyppighed af marine plante- og dyrearter. Det gælder alt fra plankton og fisk til pattedyr og havfugle. Det har konsekvenser for samspillet mellem arterne, det påvirker deres udbredelse og har en lang række følger for økosystemerne i havene.

”Havområderne spiller en nøglerolle i klimasystemet, og det er nedslående, at vi presser dem til det yderste. Det er derfor vigtigt, at vi reducerer udledningerne, og samtidig passer bedre på vores havmiljø gennem blandt andet flere beskyttede havområder,” siger miljøminister Lea Wermelin.

Klimaforandringerne ved polerne har betydning for hele verden. Dansk, grønlandsk og færøsk forskning i Arktis ved universiteter og institutioner som GEUS og DMI vil fremover have meget stor international betydning.

Rapportens hovedkonklusioner kan findes på dansk her

Baggrund
IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) er et videnskabeligt panel i regi af FN. Panelet blev etableret i 1988 og har til formål at samle og skabe et opdateret overblik over den viden og forskning, som findes om klimaforandringer og deres potentielle konsekvenser for miljø, samfund og økonomi samt om klimatilpasning, der kan imødegå ændringerne.

Arbejdet i IPCC understøtter arbejdet under FN’s Klimakonvention (UNFCCC). Klimakonventionens formål er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, hvor det ikke skaber farlige klimaforandringer.

DMI er det danske kontaktpunkt for IPCC. Det betyder, at det er DMI, der er bindeleddet i kommunikationen mellem IPCC og den danske regering.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Se her hvordan du får rabat på udarbejdelse af egenkontrolprogram, lækagemåling og kvantificering af metantab på biogasanlæg.

Rambøll har i dag udsendt en invitation til alle biogasanlæg i Danmark om deltagelse i projekt til reduktion af metantab fra danske biogasanlæg.

Ved tilmelding er der mulighed for at få rabat på udarbejdelse af egenkontrolprogram, lækagemåling og kvantificering af metantab.

Projektet er finansieret af den bevilling Folketinget vedtog med finansloven for 2019.09.25

Vær opmærksom på, at deltagelse er efter ”først til mølle princippet”.

Da alle biogasanlæg – både husdyrgødningsbaserede og renseanlæg – kan deltage – og der kun er midler til ca. 70 anlæg er DET MED AT FÅ SIG MELDT TIL NU – også selv om man fx grundet igangværende ombygninger først har mulighed for at deltage i 2020. Er man ikke med nu er der fyldt i møllehuset!

Hvorfor er det her vigtigt? For det første fordi anlæg kan tjene på at minimere metantab. For det andet fordi det er vigtigt i forhold til at dokumentere biogassens positive klimaeffekt. Og for det tredje fordi ministeren – når det nye lovforslag om støtte til biogas vedtages senere på året – bemyndiges til at gøre støtten betinget af, at man minimerer metantabet.

Så en kraftig opfordring til at få sig meldt til. NU!

Såfremt du ikke har modtaget prisliste og flg. brev, kontakt:
Foreningen Biogasbranchen Axeltorv 3, 1609 København V
Tlf. 3339 4267, E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

randers soenderskov 2Randers Sønderskov er en typisk dansk løvskov med et rigt udvalg af insekter, fugle og dyr. Og sådan skal den forblive, nu da Verdo har købt skoven – for at beskytte drikkevandet, spare CO2 og sikre det rekreative område i Randers Syd. Foto: Verdo

 

Energikoncernen Verdo har overtaget 39 hektar skov syd for Randers. Det primære formål er at beskytte området mod råstofudvinding og andre aktiviteter, der potentielt ellers kunne forurene grundvandet ved Vilstrup Vandværk. Samtidig binder træerne i skoven CO2.

Vandet i vandhanerne i Randers Syd skal også i fremtiden forblive fri for olierester, opløsningsmidler og andre kemikalier. Det er baggrunden for, at Verdo Vand A/S har opkøbt skovområdet af Naturstyrelsen, lyder det fra Peter Nordahn, der er vandforsyningschef hos Verdo.

”Der er flere grunde til, at vi har købt skovområdet. Den primære grund er, at vi vil beskytte vores kildeplads ved Vilstrup Vandværk. Vi har fire vandboringer, der årligt pumper ca. 350.000 kubikmeter vand op fra vandreservoirer under Randers Sønderskov. Det betyder, at ca. 10.000 borgere får vand herfra. For at beskytte grundvandet, er vi nødt til at sikre, at Randers Sønderskov forbliver en skov, og det kan vi bedst sikre, hvis vi selv ejer skoven,” siger Peter Nordahn.

 

Verdo prioriterer vandkvalitet

Hvis ikke Verdo havde købt de 39 hektar skov – svarende til 390.000 kvadratmeter eller 96 fodboldbaner – så kunne en anden virksomhed have købt den med det formål at udnytte området til råstofudvinding. Og det kunne have betydet en øget forureningsrisiko af grundvandet, lyder vurderingen fra Peter Nordahn.

”Selvom råstofudvindingsfirmaerne gør deres bedste, så er der generelt en risiko for, at oliespild eller andre kemikalier trænger ned i grundvandet. Da Naturstyrelsen satte Randers Sønderskov til salg, fordi de hellere vil prioritere større, sammenhængende skovområder, var vores frygt, at et råstoffirma ville købe skoven og derefter søge dispensation om at få lov til at udvinde grus til bygge- og anlægsbranchen,” fortæller vandforsyningschefen.

Han forklarer, at det ligger Verdo på sinde, at gøre alt, hvad der står i energikoncernens magt for at sikre rent og billigt drikkevand til forbrugerne. Derfor følger Verdo vandkvaliteten i boringer, vandværk og ledningsnet tæt. Verdo undersøger af og til også drikkevandet for langt mere end de ca. 40 pesticider, der optræder på Miljøstyrelsens liste over obligatoriske pesticider, som alle vandværker i Danmark løbende skal tjekkes for.

”Og vi tjekker oftere, end vi er forpligtigede til,” lyder det fra Peter Nordahn, der tilføjer, at Vilstrup Vandværk også følges tæt af Randers Kommune, der har tilsynspligt med vandværket.

 

Borgere kan fortsat gå tur i skoven

Får ejerskiftet af Randers Sønderskov så nogen betydning for borgerne i lokalområdet? Ikke nogen af den negative slags, lyder det fra Verdo, som har indgået aftale med Skovdyrkerforeningen Nordøstjylland, der skal drive skoven for Verdo:

”Det er foreningens lokale skovfoged Michael Rasmussen der kommer til at passe skoven for Verdo. Randers Sønderskov er en typisk dansk løvskov, hvor man finder alle de træarter, som traditionelt hører hjemme i Danmark, og skoven er veldreven med et rigt udvalg af insekter, fugle og dyr,” siger skovrider Peder Toftgaard Gregersen.

Skovdyrkerne Nordøstjylland er Danmarks største sammenslutning af skovejere, og med denne forening har Verdo indgået aftale om vedligeholdelsen og udviklingen af Randers Sønderskov.

Præcist hvordan skoven skal udvikle sig og på længere sigt kommer til at se ud, er endnu ikke afgjort, men sikkert er det, at skoven stadig vil være åben for offentligheden.

”Skoven vil blive ved med at være et område, der er åbent for besøgende,” garanterer Peter Nordahn og kan dermed berolige de borgere, der jævnligt motionerer eller lufter hund i det grønne område.

 

Flere skovområder er i kikkerten

Selvom Randers Sønderskov er den første skov på Verdo’s hænder, så bliver skoven formentlig ikke ved med at være den eneste. Energikoncernen har nemlig sat sig for at bidrage til en grønnere verden. Og her giver det mening at vende opmærksomheden mod skove og træer.

”Træer binder CO2, og jo flere træer der er, jo mindre CO2 slipper ud i atmosfæren,” Jesper S. Sahl, som er divisionsdirektør med ansvar for Verdo’s forsyningsvirksomhed. Han fortæller, at Verdo tidligere har engageret sig i etableringen af Oust Mølle Folkeskov i Randers, og at Verdo ligeledes har kig på andre skovområder.

”Fælles for de skovområder, der er interessante for os er, at de alle ligger meget nær vores kildepladser. Vores første prioritet er at sikre rent drikkevand og hvis vi samtidig kan være med til at bidrage til mindre CO2-udledning, så er vi meget tilfredse,” siger Jesper S. Sahl.

 

For mere information kontakt:
Nils Gottlieb Johansen, presseansvarlig i Verdo på tlf. 41 74 42 71 eller e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

mette frederiksen1 webI sin tale til forsamlingen ved DI´s topmøde idag, kunne statsminister Mette Frederiksen love tilhørerne, at man vil fordoble midlerne til "grøn" forskning fra nuværende 1 mia. kr. til 2 mia. kr.
- Det skal desuden være lettere at være "grøn" virksomhed i Danmark også for de virksomheder som opererer i udlandet, sagde en veloplagt statsminister.
- Vi skal i dybden med alle brancher som sikre grønne og vedvarende løsninger til gavn for klimaet og dansk eksport, sagde hun.
Derfor var hendes forslag, at der laves en klimakontrakt mellem Regeringen og erhvervslivet.
- Vi har et stærkt fundament til, at føre udviklingen endnu længere end idag, hvorfor vi blandt andet nu arbejder med "grønne" regnemodeller i alle vore ministerier, sagde hun.
Hun hentydede til at virksomhederne idag gør et stort stykke arbejde med at sikre danske arbejdspladser også indenfor den "grønne" sektor.
Samtidig udtrykte hun bekymring for det nært forestående Brexit og den massive samhandel vi har med englænderne, som nu er truet.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Det hele startede med grønpiller for Hans Henrik la Cour som har stået for grønpilleproduktion siden 1970’erne.

Oprindeligt som advokatfuldmægtig i et dødsbo, der bl.a. omfattede de to grønpillefabrikker, som Pindstrup Mosebrug havde bygget med henblik på at udnytte græs fra forskellige tørvemoser, der var blevet genopdyrket ved omfattende landvindingsprojekter på Djursland og i Sønderjylland,

Helsæd så dagens lys
Shell Farm, der var en grønpillefabrik med demonstrationslandbrug, inviterede gennem mange år sine grønpillekolleger til et årligt branchemøde.
Engang i 1980’erne var der helsædshøst på dagsordenen.
Her havde man høstet bindermoden vårbyg med Dronningborg D 5000 grønthøstere, og tørret, tærsket og separeret helsædsafgrøden på et tromletørreanlæg.
Forsøget var udført i samarbejde med Bioteknisk Institut i Kolding.
Videnskabelig medarbejder, agronom Troels Ravn, skrev en rapport om forsøget, som han kaldte: Halmbjærgning med særligt henblik på industriel anvendelse, beretning nr. 126 fra Bioteknisk Institut, udgivet i 1985.

Nyt produkt opstod i kølvandet
I Løgumkloster indså Ejnar Lange, der er direktør for Sønderjysk Tørreindustri A/S, allerede i 00’erne, at grøntørringsindustrien ’sang’ på sidste vers.
EU udfasede støtten til proteinfoder, Folketinget udfasede tilbagebetaling af energiafgifter, og græs- og lucerneavlerne begyndte at gå over til at dyrke majsensilage til tyske biogasanlæg.
Så Ejnar gik i gang med at producere halmpiller, og udviklede produktet halmstrøelse, der består af valsede halmpiller.
Tilsat lud optimeres strøelsens udvikling af biogas, hvis landmanden leverer strøelsen med sin gylle til et biogasanlæg; Slutproduktet kaldes Gasstrøelse.

Råvaren er halm, der bliver købt hjem i storballer fra landbruget. Ballerne bliver revet op og snittet og derefter formalet og pelleteret på det tidligere grønpilleanlæg.
Tørretromlen er ikke i drift, for halmballerne skal bestå af tør halm for at kunne passere opriveren og snitteren.
Den arbejdsgang fik Hans Henrik la Cour til at tænke på Troels Ravns rapport fra Shell Farm, som han derfor tog frem fra sit arkiv.

- Vi betaler landmanden for at presse, oplagre og levere halmballer, som vi herefter river op igen og snitter ved brug af store elmotorer. Det må kunne gøres smartere, tænkte han.

Hvorefter han tog kontakt til Aarhus Universitet i Foulum med en ansøgning om rekvireret forskning, som universitetet tilbyder erhvervslivet.
I Foulum mødte Hans Henrik videnskabelig medarbejder Erik Fløjgaard Kristensen, som viste interesse for hans tanker om helsædshøst.
Sammen har de planlagt og gennemført det forsøg, som er beskrevet i artiklen om helsæd, og som Erik også har føjet nye perspektiver til.

Omkostningerne har han afholdt fra et budget i grønpillefabrikkernes moderselskab, som gennem mange år har hensat midler med henblik på, hvad fabrikkerne kunne bruges til på længere sigt.

Fabrikken på Djursland blev imidlertid solgt til Hedegaard Agro, men i Sønderjylland har Ejnar Lange succes med halmstrøelsen, og måske kan han på sigt udnytte forsøgsresultaterne med helsæd.

Perspektiv
Jeg forestiller mig, at maskinstationer/storlandbrug/grovvarefirmaer kontraherer/køber høstmodent korn på roden, hvor man ved hjælp af droner kan vurdere kerneudbyttet ret nøje, så der ikke behøves fysisk vejning i høst.
Afgrøden finsnittes og kules ude på stubmarken, hvorefter snitteren og frakørselsvognene kører videre til den næste mark.
Finsnitterne har god tid mellem 1. slæt græs og majsensilagen i oktober.
Når høsten er forbi begynder man at hente helsæden hjem fra kulerne med biotransportbiler, og som råvare leverer den til en slags grønpillefabrik light, f.eks. en Dantoaster med aspiratør.
Man kan formentlig nøjes med en vandfordampning på 10–15 procent af, hvad græstørring krævede. Overfladefugtigheden, der skal tørres af helsæden, og saften, der skal tørres af den grønne overfladebegroning, nogle gange med sne på, vil ikke kræve nær så meget varme, som frisk græs og lucerne gjorde ved grøntørring.
Tørvaren separeres via aspiratør til to pillepresselinier; En til foder og en til halmpiller.
Kernerne behøver ikke nedtørring til lagerfasthed, hvis de i samme arbejdsgang pelleteres til svinefoder med en premix.
Snithalmen vil tabe et par vandprocenter som følge af friktionsvarmen ved pelleteringen, og halmpiller uden lud vil være lagerfaste, medens gasstrøelse ret hurtigt skal ud under dyrene.
Kun forsøg i stor skala vil kunne vise, om helsædshøst og markkuler kan lade sig gøre, og om foderkorn og især halmpiller kan billiggøres derved.

Læs artiklen ” Billigere halmpiller til bioenergi” i september udgaven af BioenergiMAGASINET.

23. august 2019
Hans Henrik la Cour

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gennemfører i dag en gennemgribende organisationsforandring for at sikre, at embedsværkets fokus på regeringens ambitiøse klimamål er klart – og driver den nødvendige handling og forandring.

Medarbejderne på Holmens Kanal 20 møder i dag ind til en ny organisation, hvor regeringens ambitiøse klimamål er arbejdet ind i ministeriets strukturer – og DNA. Alle vil i den ny fleksible organisation arbejde direkte op mod regeringens mål om klimaneutralitet. De klassiske søjler og kontorer er skiftet ud med centre og faglige teams.

”Danmark skal igen tage et globalt grønt lederskab. Og det sker kun, hvis vi tænker klima ind i alt, hvad vi gør - og favne nye ideer og teknologier. Mit ministeriums nye måde at arbejde på skaber klar retning for medarbejderne – og sætter klimamålene først”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Grønne kraftcentre

Fagkontorer erstattet af kraftcentre, som vil koordinere arbejdet med analyser og løsninger frem mod de centrale klimamål:

Center for Klimaneutralt Danmark får i ministeriet ansvar for arbejdet med den grønne transformation af alt andet end forsyningsområdet, herunder også digitalisering.
Center for Grøn Omstilling får ansvar for at bringe den grønne omstilling af forsyningssektoren helt i mål.
Center for Global Klimahandling får ansvar for ministeriets internationale arbejde med at øge de grønne ambitioner globalt og sikre robuste og klare internationale regler for klimaet.
Departementet får desuden et Center for Vision og Strategi, som skal drive arbejdet med at koble regeringens vision og ambition for en helt grøn fremtid til operativ strategi, udviklingsplaner og implementering - og koble til ministeriets og ministerens vigtige kommunikationsarbejde.

”Vi sætter i dag rammerne om et helt nyt ministerium, hvor ingen medarbejdere er i tvivl om, hvad vi skal. Mening er ikke noget, vi behøver tale op. Drivkraft og engagement er naturligt højt. Men som en åbenbart formålsdrevet organisation skal de operative mål være lige så tindrende klare for alle”, siger departementschef Morten Bæk.

Endelig skal ministeriets nye Center for Styring og Implementering skabe effektive og agile rammer for organisationen, så der kan leveres på de grønne målsætninger.

 Ministeriets organisering:

organigram

 

Medarbejdere: https://kefm.dk/ministeriet/medarbejdere-ny-organisation/

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

nature energy gastankstation vejleNature Energy køber ni gastankstationer fra HMN Naturgas og bliver nu den absolut største spiller på markedet i Danmark. Potentialet for grøn biogas i transportbranchen er stort, og Nature Energy håber på, at politikerne vil ændre afgifterne, som er højere på CO2-neutral biogas end på diesel.

Grøn og CO2-neutral biogas bør spille en hovedrolle i kampen for at gøre transportsektoren – især den tunge transport – langt mere klimavenlig. Det er blandt hovedårsagerne til, at en af verdens største producenter af biogas, Nature Energy, har købt ni gastankstationer af HMN Naturgas. Handlen betyder, at Nature Energy nu ejer 15 af de 18 gastankstationer, der er i Danmark.

”Vi vil gøre forretningsområdet indenfor grøn transport større, og det er derfor, vi nu konsoliderer os, så vi ejer langt flere gastankstationer. Det betyder, at vi i højere grad kan løfte grøn og CO2-neutral biogas til at spille en hovedrolle i kampen for at gøre biler, lastbiler og busser grønne. Her er biogas det bedste og billigste alternativ til diesel,” siger Ole Hvelplund, der er administrerende direktør i Nature Energy, og fortsætter:

”Vi taler alle om, hvordan vi skal gøre transportsektoren mere grøn, men udviklingen står stille, og kun en ud af hundrede busser og lastbiler i Danmark kører grønt. Det skal vi have gjort noget ved med det samme, for den grønne omstilling kan ikke vente,” siger Ole Hvelplund.

I HMN Naturgas glæder både bestyrelsesformand Ole Bjørstorp og administrerende direktør Susanne Juhl sig over, at salget af gastankstationerne nu er faldet på plads.

”I tråd med regeringens målsætning om en ambitiøs og bæredygtig grøn omstilling har det for HMN Naturgas været vigtigt at finde en køber, som vil videreføre driften af gastankstationerne. Vi er glade for salget til Nature Energy, som har styrken til at bruge dem til at gøre transportsektoren grønnere. Det er vigtigt, at en stor spiller som Nature Energy tager ansvar og løfter det potentiale, der er i at gøre transportsektoren grønnere,” siger Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj, som er en af de 57 kommuner, der ejer HMN Naturgas.

Susanne Juhl siger:

”Med salget af HMN Gastankstationer er vi ”on track” med hensyn til at implementere den ejerskabsstrategi, som HMN Naturgas’ repræsentantskab besluttede i 2017. Vi har allerede solgt HMN Naturgas A/S og senest datterselskabet HMN GasNet, der blev solgt til Energinet. Vi fortsætter arbejdet med at implementere strategien, som på sigt vil føre til en afvikling af HMN-koncernen.”

Nature Energy mener, at købet af gastankstationerne er et klart signal til politikerne på Christiansborg.

”Vi viser med det her køb, at vi tror fuldt og fast på, at grøn gas er en stor del af løsningen, når det kommer til den grønne omstilling af transportsektoren. Det kan vi mærke på den store efterspørgsel fra kommuner, vognmænd og virksomheder, og vi er klar til at bygge endnu flere gastankstationer. Det kræver bare, at politikerne hurtigst muligt ligestiller diesel og biogas afgiftsmæssigt. Det vil være en lavt hængende frugt, som vil gavne Danmarks grønne omstilling med det samme,” siger Ole Hvelplund.

 

Nature Energy har allerede overtaget de ni gastankstationer og ønsker ikke at oplyse prisen på handlen. De fleste er etableret i 2014.

For yderligere oplysninger hos Nature Energy kontakt presserådgiver Tim Smidemann på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 2348 2651.

For yderligere oplysninger hos HMN Naturgas kontakt administrerende direktør Susanne Juhl på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 2143 1055.

 

Fakta om gastankstationerne:

Med købet af HMN Naturgas’ ni gastankstationer ejer Nature Energy nu 15 af Danmarks i alt 18 gastankstationer.
De ni gastankstationer, som Nature Energy overtager fra HMN Naturgas, er beliggende i: Frederikshavn, Aalborg, Holstebro, Tarm, Søborg, Frederikssund, Københavns Lufthavne og to i Skive.
De seks gastankstationer, som Nature Energy i forvejen ejer, er beliggende i: Aalborg, Silkeborg, Fredericia, Vejle og to i Sønderborg.
På nær den i Aalborg er alle gastankstationer offentlige og således tilgængelige for alle typer køretøjer.

 

Fakta om biogas til transport:

En biogasdrevet bus sparer årligt samfundet for op til 114 ton CO2 sammenlignet med en tilsvarende dieseldrevet bus.
Næsten alle busser og lastbiler i Danmark bliver drevet af fossile brændstoffer, særligt diesel. Blot 1,2 pct. af busserne i Danmark kører på alternative brændstoffer, herunder biogas, el og brint. Til sammenligning kører 17 pct. af busserne i Sverige, hvor afgifterne er markant anderledes, på biogas.
Frem mod 2030 kan 4.500 dieselbusser erstattes af biogasbusser alene som følge af naturlig udskiftning. Det vil reducere CO2-udledningen med op til 51.000 ton CO2 årligt og forbedre luftkvaliteten i byerne.
Der er 40 pct. højere afgifter på et køretøj, der kører på klimavenlig biogas end på et køretøj, der kører på diesel.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Se indslaget fra TV Syd...

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

dan joergensen foto ulrik jantzen 3Med udsigt til vindmøller indledte regeringen tirsdag i Amager Strandpark Naturcenter forhandlingerne om den klimalov, som skal bringe Danmark i mål med 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030.

Til det første forhandlingsmøde med klimaminister Dan Jørgensen (S) var regeringens tre støttepartier - SF, Enhedslisten og De Radikale - inviteret, og ved mødet har partierne givet håndslag på, at en reduktion 70 procent ligger fast.

Det fortæller Dan Jørgensen.

- Vi er blevet enige om, at de 70 procent, dem står vi altså fast på. Det er det, der skal gøre Danmark til førende på klimaområdet, siger han.

Målet om 70 procents reduktion i 2030 er også en del af det forståelsespapir, som støttepartierne og regeringen blev enige om efter valget.

Og selv om Dan Jørgensen går efter en så bred aftale som muligt og gerne vil have de borgerlige partier med i en klimalov, så bliver der ikke slækket på det mål.

- Så derfor uagtet, at der har været borgerlige partier ude at sige, at det er en for høj ambition, og selv om vi gerne vil have dem med, så må vi altså sige, at vi kommer ikke til at give os på det, siger ministeren.

Målet om en reduktion på 70 procent i 2030 er så ambitiøst, at regeringen åbent har erkendt, at den ikke ved, hvordan man når derhen.

Regeringen har da heller ikke fremlagt et udspil forud for forhandlingerne, og det er meningen, at alle partier skal komme med input, og at ministeren til sidst kan samle enderne.

- Vi starter på den her måde, fordi vi gerne vil være inddragende, for den her lov får rigtig stor påvirkning på Danmark, siger Dan Jørgensen.

Blandt andet Venstre vil gerne se et udspil fra regeringen med bud på finansiering, sagde Kristian Jensen (V), som i øjeblikket er partiets fungerende formand, efter partiets gruppemøde tirsdag formiddag.

Men det får Venstre altså ikke, siger Dan Jørgensen.

- De blå partier har jo selv undladt at fremlægge virkemidler, derfor kan man godt trække på smilebåndet over, at de har travlt med, at vi skal gøre det, men lad nu det ligge, siger han.

- Det, vi siger nu, er, at de må lægge hånden på kogepladen og acceptere den grundlæggende målsætning om 70 procent. Det handler om, at vi er enige om, hvad der skal til.

Venstre, som under valgkampen pegede på en målsætning om reduktion på 60 procent i 2030, har absolut ikke noget problem med at sætte procenttal på, siger klimaordfører Thomas Danielsen.

- Men vi bliver nødt til at tage klimaudfordringerne mere alvorligt end bare at nævne hurtige procentsatser. Vi har behov for at se en regering, som er villig til at prioritere klimaudfordringerne økonomisk og kommer med en reel plan, siger han.

Onsdag er det Alternativet, som skal forbi Dan Jørgensen, og torsdag er det de blå partiers tur.

Kilde: TV2 og EkstraBladet
Foto: Ulrik Jantzen

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

skovhuggerStøttepartierne til den siddende Regering vil forhandle om biomassens fremtid og ønsker forbruget ned.

SF, Radikale og Enhedslisten vil ifølge Altinget have forbruget af biomasse med i efterårets forhandlinger.

- Det er en midlertidig størrelse, som vi skal af med, siger De Radikales klimaordfører, Ida Auken.

De Radikale med Ida Auken i spidsen mener, at det er en politisk opgave, at de, der investerer ude i fjernvarmesektoren og i det hele taget varmesektoren, er klar over, at man ønsker et paradigmeskifte, således biomassen skiftes ud med andre og mere miljørigtige vedvarende energikilder, såsom gylle og madaffald.
Også SF ser gerne, at spørgsmålet om biomasse indgår i efterårets klimaforhandlinger.
Brugen af træ skal begrænses og udfases på sigt, lyder det fra de Radikal og SF.
Også Enhedslisten vil diskutere problemstillingen

Klimarådet og De Økonomiske Vismænd opfordrede for nylig i Mandag Morgen regeringen til at fjerne afgiftsfriheden for biomasse. De mener, det forsinker en ægte grøn omstilling, at afbrænding af træ favoriseres fremfor mere grønne energiformer.

0
0
0
s2sdefault
powered by social2s

Gas til transport

nofoss

Samler viden og nyheder om
grøn gas til transport

Se mere her...

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2020 her

 

Biogasbranchen

biogasbranchen linko

Foreningen Biogasbranchen arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.