Foto: Evida
I Danmark har vi Europas grønneste gasnet. Intet andet land sender tilnærmelsesvis den mængde biogas i gasnettet pr. indbygger, som vi gør herhjemme. Resultatet følger af, at vi Danmark sender næsten al den producerede biogas i gasnettet. Samtidig ser vi en støt stigende vækst i biogasproduktionen herhjemme.
I en ny rapport gør Evida status på den grønne gas i gasnettet og på biogassens udvikling i resten af Europa. Den viser, at andelen af biogas i gasnettet ved udgangen af 2020 havde nået 21 procent mod 11 procent ved udgangen af året før.
- Siden de første biogasanlæg blev koblet på gasnettet i 2014 har vi allerede opnået, at en femtedel af naturgasforbruget er erstattet med biogas. Det er en udvikling, der er til at tage at føle på, og som er et solidt bidrag til at nå 70 procents CO2-reduktion i 2030, siger driftsdirektør i Evida, Søren Hylleberg Sørensen.
Og alt tyder på, at udviklingen vil fortsætte. Ifølge Energistyrelsens fremskrivninger dels af udviklingen i biogasproduktion, dels udviklingen i gasforbruget, kan vi forvente, at 40 procent af gasforbruget i 2025 vil være dækket af biogas.
I Europa stiger antallet af biogasanlæg og biogasmængderne også. Tyskland, Frankrig og Sverige er lande med stor biogasproduktion, som er i vækst, og tendensen er, at biogasproduktionen nu breder sig fra Nordvesteuropa til Østeuropa. I modsætning til i Danmark, hvor langt størstedelen af biogasproduktionen renses og sendes i gasnettet, bliver biogassen i andre europæiske lande primært brugt direkte – særligt til elproduktion.
Men selv om andre lande i absolutte mængder producerer langt mere biogas end herhjemme, så er Danmark suverænt førende i biogas i gasnettet målt pr. indbygger. European Biogas Association har opgjort, at Danmark i 2019 producerede 3,5 gange så meget biogas til gasnettet som nummer to, Sverige. Og ser man på den samlede mængde produceret biogas til gasnettet, sniger Danmark sig ind på en andenplads efter Tyskland og med Frankrig på tredjepladsen.
- At sende biogassen ud i gasnettet, som vi gør i Danmark, har den helt klare fordel, at gassen kan produceres ét sted og forbruges et andet. Det betyder, at vi har mulighed for at erstatte en langt større del af naturgasforbruget i flere sektorer med biogas. Den grønne omstilling af gasforbruget bliver altså nemmere at gennemføre, siger Søren Hylleberg Sørensen.
Læs publikationen "Har Danmark Europas grønneste gasnet?" her...
Hyppigere udslusning af gylle nedbringer klimaaftrykket fra svineproduktion
Det 2½-årige projekt om hyppigere udslusning af svinegylle er afsluttet. 28 biogasanlæg med i alt 405 leverandører af svinegylle er besøgt og kortlagt. Resultaterne viser et CO2 besparelsespotentiale på ca. 11 kg CO2-ækv./tons gylle, hvilket svarer til en reduktion på ca. 20 %. Det er ca. 70 % af leverandørerne, der selv vurderer, at de kan udsluse gyllen oftere, end de gør nu.
Potentialet
Det samlede potentiale ud fra alle deltagende leverandørers egne vurderinger af, hvad der i praksis er muligt, er en reduktion på i alt ca. 25.500 tons CO2-ækv. inklusive substitution af naturgas på biogasanlægget. Potentialet fremkommer ved at gyllens opholdstid i stalden gennemsnitligt reduceres fra 15 til 10 dage. Med en gennemsnitlig omkostning på ca. 180 kr./tons CO2-ækv., varierende fra ca. 50 til 600 kr./tons CO2-ækv. fra anlæg til anlæg, er der tale om en meget billig kilde til drivhusgasreduktion i forhold til andre kendte tiltag.
Det maksimale teoretiske potentiale er fundet til ca. 45.400 tons CO2-ækv, når alle gyllekummer tømmes ved en fyldningsgrad på 25 %, uagtet om leverandøren har vurderet dette for omkostningstungt eller praktisk muligt.
Den potentielle forøgelse af metanproduktionen svarer til ca. 1.280.000 Nm3 CH4, eller ca. 46.000 Nm3 CH4 i gennemsnit pr. anlæg.
Læs hele artiklen i BioenergiMAGASINET januar udgaven - tegn abonnement her...
Danmarks største biogasproducent, Nature Energy, slog torsdag den 3. december dørene op til deres nye anlæg i Videbæk.
Anlægget er et såkaldt separationsanlæg, der er første skridt på vejen mod at producere skræddersyet gylle til landbruget.
Det nye anlæg i Videbæk separerer næringsstofferne fosfor og kvælstof, som efterfølgende findes i to fraktioner, hvilket betyder, at vi kan imødekomme gødningskravene hos landmanden bedre. Med andre ord kan separationsanlægget designe gyllen, så den har en mere optimal sammensætning af næringsstoffer. Det er første skridt på vejen mod egentlig designergylle.
- Med biogasproduktionen skaber vi først og fremmest klimavenlig energi til gavn for samfundets grønne omstilling. Herudover sikrer vi også, at landbruget får grøn gødning retur til markerne. Med det nye separationsanlæg sætter vi nye standarder for den grønne gødning, da vi kan tilpasse gyllen, så den passer bedre til det lokale landbrug. Det gør den separerede gødning til en stor gevinst for landbruget og ikke mindst miljøet, da den indeholder mere præcise forhold af de næringsstoffer, der er behov for, siger bestyrelsesformand i Nature Energy, Peter Gæmelke.
Det er områdets lokale landmænd, der leverer gylle og dybstrøelse til biogas- og separationsanlægget i Videbæk. Når landmændene efterfølgende får den separerede gødning retur, vil det have en mærkbar betydning for det enkelte landbrug.
Viceformand hos Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, deltog i indvielsen af det nye anlæg.
- Det er vigtigt, at vi hele tiden optimerer produktionen af grøn energi, og her er Nature Energys biogasanlæg et rigtig godt eksempel. Med den separerede gylle fra Videbæk styrker vi den grønne omstilling af landbruget, og vi giver bedre mulighed for at flytte næringsstoffer væk fra de tætteste husdyrområder, hvilket har stor værdi for landbruget og miljøet. Hermed viser vi ressourceansvarlighed, fordi vi tilfører markerne tilpassede næringsstoffer, så afgrøderne får det, de har brug for. Det er et perfekt eksempel på den cirkulære økonomi, og vi tror på, at designergyllen på sigt bliver en stor gevinst for både landbrug og miljø, siger Thor Gunnar Kofoed.
Når den afgassede biomasse kommer retur til landmændene som grøn gødning, har biogasproduktionen dermed skabt en afgørende recirkulering af næringsstoffer. Recirkuleringen bidrager både til produktionen af klimavenlig energi og er et bæredygtigt gødningsprodukt til gavn for det lokale landbrug.
Hos tænketanken Frej følger man interesseret med i Nature Energys udvikling af designergylle.
- Innovation og nye teknologier er vigtigt for den grønne omstilling, og det gælder også i landbrugssektoren. Derfor følger vi hos tænketanken Frej spændt med, når Nature Energy nu tager de første skridt mod designergylle som et nyt koncept. Det vil sikre, at der kommer en mere grøn og balanceret gødning retur til markerne, hvor landmændene mere præcist får de næringsstoffer, der er behov for. Jeg ser frem til at følge den videre udvikling i designergylle, som potentielt kan gøre gavn i hele landet, udtaler Frejs chef for aktiviteter i Jylland, Marc Reseke, som også tog del i indvielsen af anlægget i Videbæk.
Designergylle i Videbæk er kun begyndelsen
Separationsanlægget i Videbæk er det første af sin slags i Nature Energys portefølje og første skridt mod egentlig designergylle. Det er dog ambitionen, at metoden i Videbæk på sigt skal udvides til Nature Energys øvrige biogasanlæg.
- Recirkulering af næringsstoffer og muligheden for at levere en god, grøn gødning retur til markerne er en vigtig del af vores arbejde i Nature Energy. Derfor ønsker vi også at være de førende i Danmark til at udbrede og producere designergylle, siger Peter Gæmelke, bestyrelsesformand i Nature Energy.
Her ses fra venstre mod højre Peter Gæmelke, Marc Reseke, Thor Gunnar Kofoed og Ole Hvelplund. Foto: Nature Energy.
Har man installeret direkte motorstartere på styringen til især omrøring på anlægget, så kan man med stor sandsynlighed spare en stor del af elregningen ved at konvertere til frekvensstyring.
Et biogasanlæg indeholder mange elektriske komponenter i varierende størrelser, som f.eks. pumper, motorer til omrørere og ventilatorer eller gas blæsere, afhængigt af anlægstype og design. Især behovet for omrøring er kendt som en af de store forbrugere af el på et biogasanlæg.
Med flere tanke og omrørere pr. tank er tiltag til optimal omrøring essentielt for at sænke elforbruget så meget som mulig, uden at gå på kompromis med optimal drift.
Ofte kan mixeropgaven faktisk løftes ved blot at bruge 85-90% af motorens ydeevne.
Det gælder både for centeromrører i ståltanke, og neddykkede propelomrørere i betontanke.
I komponenter hvor momentbehovet falder kvadratisk med omdrejningstallet, som f.eks ventilatorer, pumper og motorer, vil der være store besparelser hvis opgaven kan løftes optimalt ved reduceret effekt.
Et anlæg bør altid prioritere at udføre opgaven optimalt før der overvejes en reduceret effekt. En frekvensomformer øger fleksibiliteten på anlægget, da den kan programmeres til intervaldrift, rampeindstillinger i forbindelse med start og stop samt direkte reducering af effektforbrug.
Med en pris på ca. 1.000-1.200 kr./kW vil der være en forholdsvis kort tilbagebetalingstid på en investering.
Case story
En konkret sag er et biogasanlæg, som i 2014 udskiftede direkte motorstartere med frekvensomformere på anlæggets fem neddykkede propel omrørere til omrøring i råvare lagertanke. Anlægget har siden haft et væsentligt lavere elforbrug til omrøring.
I Tabel 1 er vist testresultater både for elforbrug ved normal drift uden frekvensomformer, samt tilsvarende drift ved reduceret effekt med frekvensomformer.
Dansk Energi har desuden i ”Den store blå om Systemoptimering” fra 2015 estimeret, at der kan spares op til 15 % på elforbruget i industrien, hvis der konverteres til frekvensomformere.
Der er et par faldgruber ved konvertering til frekvensstyring, man bør være opmærksom på.
Det gælder især bestemmelse af den optimale belastning samt højfrekvent støj, common-mode spændinger og evt. harmoniske forstyrrelser. Højfrekvent støj er stråling som udsendes af f.eks strømførende kabler eller andre elektriske komponenter som påvirker signaler, hvorimod common-mode spændinger er støj der opstår mellem motoren og frekvensomformeren, der kan give lejestrøm.
Ift. belastning, kan den enkelte anlægsdel eller komponent afvige fra det anlæg, der er blevet testet på i denne oversigt (Tabel 1).
En reduktion i hastighed kan resultere i utilstrækkelig omrøring, hvorved anlægget ikke driftes optimalt. Omrøringshastigheden og belastningen vil desuden være afhængig af biomassesammensætningen, hvor et større fiberindhold kan medføre en øget belastning. Overvågning af parametre som tørstofindhold og viskositet i reaktoren eller tanken kan hjælpe med til at optimere den korrekte omrøringshastighed hvis biomassesammensætning og hermed viskositeten og flydeevne ændres.
Ift. støj og forstyrrelser på elektriske komponenter bør der overvejes at benytte en leverandør af frekvensomformere, som har erfaring med installation af og fejlsøgning på frekvensomformere, f.eks ABB, Danfoss eller Siemens.
Elektrisk støj og forstyrrelser i forbindelse med drift af frekvensstyrede motorer er et velkendt fænomen, som alle tre firmaer har erfaring med. Der er risiko for, at komponenter som f.eks. temperaturtransmittere, trykfølere etc. kan påvirkes af elektrisk støj, og resultere i fejlmålinger. Dette gælder især sensorer, hvor signalet forstærkes for at kunne bruges til en måling. Ved elektrisk støj kan sensorer blive påvirket så meget, at alarmer på anlægget kan blive aktiveret, fx ved forstyrrelse på en niveautransmitter.
Støjreduktion er vigtig
Det er derfor vigtigt, at den elektriske støj reduceres ved brug af aktive- eller passive støjfiltre som f.eks. sinusfiltre eller ferritkerner. Der er store forskelle på typerne af forstyrrelser og løsningen dertil, hvorfor fejlsøgningen er nødvendig.
F.eks anvendes ferritkerner imod højfrekvens støj og common mode spændinger. Modsat anvendes sinusfiltre typisk hvor der er lange kabler eller utilstrækkelig afskærmning ved komponenter. Hverken sinusfiltre eller ferritkerner virker imod harmoniske strømme, som opstår mellem motoren og elnettet.
Her er typen af frekvensomformerdrev derimod vigtig for at begrænse støjen. Modsat vil drevet ikke have indflydelse på højfrekvens elektrisk støj eller common mode spændinger.
Fejlsøgningen ved installering af frekvensomformere er derfor meget komplekst og kræver meget erfaring samt erfaring fra flere forskellige brancher, da konfigurationerne på anlæg kan være vidt forskellige, og af forskellige størrelser, som også har indflydelse på den løsning der vælges.
Beregningerne ift. installering af frekvensomformere på biogasanlæg er udarbejdet som del af arbejdspakke 5 i projektet ”Energi- og Omkostningsoptimering af Bionaturgasproduktion” journal nr. 64018-0512, støttet af EUDP. Projektet blev afsluttet 30. november 2020. Deltagere i projektet var Dansk Gasteknisk Center (Projektleder), PlanEnergi, Aarhus Universitet, Biogas Danmark, Dansk Fagcenter for Biogas og Evida (Tidligere HMN Naturgas og Dansk Gasdistribution).
Aarhus Universitet har udarbejdet en rapport for Energistyrelsen, der konkluderer, at der samlet set er en miljø- og klimamæssig gevinst ved afgasning af forskellige biomassesammensætninger - se rapporten her.
En ny rapport fra Evida viser med al tydelighed at gassystemet spiller en meget vigtig rolle i den grønne omstilling og biogas er nøglen til at udnytte gassystemet... - se rapporten her.
Nature Energy, slog torsdag den 3. december dørene op til deres nye anlæg i Videbæk, et såkaldt separationsanlæg.
Det er første skridt på vejen mod at producere skræddersyet gylle til landbruget... - læs mere i førstkommende udgave af bioenergiMAGASINET.
Folketingets Finansudvalg besluttede torsdag den 3. december, at give grønt lys til Finansministeriets køb af Evida, der driver og vedligeholder gasdistributionsnettet i Danmark,
Naturgasnettet er en del af Danmarks kritiske infrastruktur.
Derfor blev Energinet i 2015 bedt om at købe Dong Energys naturgasinfrastrukturselskab i forbindelse med det politisk ønske om at børsnotere Dong Energy. Opkøbet skete i 2016.
I efteråret 2016 vedtog den daværende regering en ny forsyningsstrategi.
Strategien indeholdt blandt andet en beslutning om, at den danske gasdistribution skulle samles i ét fælles statsligt selskab.
Derfor opkøbte Energinet det kommunalt ejede distributionsselskab NGF Nature Energy i maj 2018.
I april 2019 overtog Energinet ejerskabet af HMN GasNet, som også var et kommunalt ejet selskab, og derfra blev det samlede ejerskab af gasnettet samlet under Energinet. Ultimo december 2019 overtog Energinet også Aalborgs gasdistributionsnet, som samtidig med overtagelsen blev lagt ind under HMN GasNet.
Den 1. oktober 2019 blev selskaberne organiseret i en enhedsorganisation, Evida, og målsætningen om, at gasnettet skal ejes og drives af en statslig virksomhed, blev nået. Energinet og Finansministeriet har siden da forhandlet om en købsaftale, som dags dato er indgået under forbehold for bl.a. godkendelse fra Folketingets Finansudvalg.
Et afgørende skridt i Danmarks grønne omstilling er taget hos GreenLab i Skive, hvor et af Danmarks største biogasanlæg for nylig er nået op på sin fulde produktionskapacitet. Det blev markeret, da klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen, besøgte det nye anlæg fredag den 27. november 2020...læs hele artiklen i januar udgaven af bioenergiMAGASINET... - tegn abonnement her!
Regeringens udspil til en grøn skattereform har det rigtige sigte. Reformen skal bidrage til, at vi når det ambitiøse mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030, som DI og erhvervslivet står bag. Derfor er det også positivt, at regeringen vil understøtte de massive grønne investeringer, som danske virksomheder skal gøre i de kommende år. Det konkrete redskab i reformen om at hæve energiafgiften vil dog ramme nogle sektorer uforholdsmæssigt hårdt. Det bør man rette op på, mener DI.
Produktionen af biogas skal øges ifølge Dansk Industri.
- Den overordnede tilgang i regeringens udspil er rigtig. Hvis vi skal gennemføre den grønne omstilling på en måde, hvor vi samtidig understøtter job og vækst, er det vigtigt med de rigtige rammer for, at virksomhederne kan investere og omstille sig. Derfor er det positivt, at regeringen vil give fradrag for de massive grønne investeringer, som virksomheder gennemfører i denne tid, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.
- Det er også et positivt og vigtigt signal fra skatteministeren, at regeringen fokuserer på investeringer og udvikling af grønne løsninger som den helt centrale vej til den grønne omstilling, siger DI-direktøren.
DI peger dog på, at nogle sektorer vil blive særligt hårdt ramt af den hævede energiafgift. En meget stor del af regningen i udspillet vil ende hos en lille gruppe af virksomheder. Virksomheder der er i hård konkurrence med udlandet. Denne del af udspillet bør blive ændret, mener DI.
- Med udspillet lander en meget stor del af regningen hos en lille gruppe af virksomheder, som alle er internationalt konkurrenceudsatte, og som i forvejen er omfattet af EU’s kvotesystem. Det bør man håndtere og finde løsninger på, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
- Grundlæggende vil de ramte virksomheder kun kunne undgå den nye ekstraregning, hvis de får adgang til 100 procent biogas. Det forudsætter, at der ganske hurtigt træffes politisk beslutning om at udvide gasnettet og etablere flere biogasanlæg, siger Lars Sandahl Sørensen.
DI har tidligere i september fremlagt et udspil til grøn skattereform, som hæver afgifterne på CO2-udledning frem for at indføre en afgift på energiforbruget.
- Grundlæggende er målet ikke at bruge mindre energi – men at udlede mindre CO2. Derfor foreslår vi at hæve den eksisterende afgift på CO2 til over 200 kr. allerede i 2021, så afgiften flugter med den kvotepris, som gælder for virksomhederne i EU’s kvotesystem. På den måde får vi mindst den samme CO2-effekt som i regeringens udspil, uden at enkelte virksomheder bliver så hårdt ramt, siger DI-direktøren.
Foto: Sif Meincke
Torsdag 19. november blev det første spadestik taget til det kommende storskala biogasanlæg Nature Energy Kværs. Det er Danmarks største biogasproducent, Nature Energy, som står bag byggeriet af det kommende biogasanlæg, der forventes at være klar til at producere store mængder klimavenlig biogas allerede til april 2022.
Hos Nature Energy ser man frem til at kunne starte biogasproduktionen ved anlægget i Kværs, som vil få en stor rolle i Danmarks produktion af biogas. Det understreger Peter Gæmelke, bestyrelsesformand i Nature Energy.
- Nature Energy Kværs bliver et topmoderne biogasanlæg i storskala, der både har de fysiske rammer og teknologien til at producere store mængder af klimavenlig biogas og grøn gødning til markerne. Når anlægget i Kværs sender den første lokalt producerede biogas ud på gasnettet i 2022, vil det derfor få en stor betydning for den danske produktion af grøn og CO2-neutral energi. Biogas er en helt central vej til at opnå effektive CO2-reduktioner her og nu, og derfor ser vi frem til at Nature Energy Kværs står klar allerede i 2022, siger Peter Gæmelke.
Læs hele artiklen i januar udgaven af bioenergiMAGASINET - bestil et abonnement her.
Regeringen og partierne bag klimaaftalen har indgået aftale om udmøntningen af 2,3 mia. kr. til udfasning af olie- og gasfyr og udrulning af fjernvarme og varmepumper. Den samlede indsats til udfasning af olie- og gasfyr forventes at reducere CO2-udledningerne med 700.000 ton i 2030.
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet har indgået en aftale om fire forskellige støttepuljer til fremtidens grønne varmeløsninger, der skal hjælpe med at udbrede klimavenlige varme.
”Nu bliver det lettere og billigere for danskerne at skifte fra sort til grøn varme. Olie- og gasfyr skal skiftes ud med varmepumper, der kører på grøn strøm og flere skal på fjernvarmenettet. Jeg vil gerne takke partierne for gode og konstruktive forhandlinger. Vi har lavet en god aftale, der gør en reel forskel for klimaet", siger klimaminister Dan Jørgensen.
Med den samlede indsats til udfasning af olie- og gasfyr og forventet udvikling forventes det, at der vil være udskiftet ca. 60-70.000 oliefyr og ca. 120.000-170.000 gasfyr i 2030. Tiltagene til udfasning af olie- og gasfyr aftalt med klimaaftalen forventes at reducere CO2-udledningerne med 700.000 ton i 2030.
Det har været centralt for parterne at finde en god balance mellem støtten til fjernvarme og de individuelle varmeløsninger som f.eks. varmepumper. Det skal bidrage til at sikre, at der udrulles fjernvarme i de områder, hvor fjernvarme er den hensigtsmæssige løsning, og der skiftes til varmepumper i områder, hvor varmepumper er det oplagte alternativ til olie- eller gasfyret.
Citater fra partierne
Anne Paulin fra Socialdemokratiet:
”Udskiftning af de fossile varmekilder til grøn energi, er en af de vigtige elementer i den grønne omstilling, der allerede gør en stor forskel for klimaet på kort sigt. Derfor er det afgørende, at vi nu har skabt rigtig gode rammer for at få udskiftet olie- og gasfyr med varmepumper, samt at få grøn fjernvarme udrullet til flere danskere”.
Carsten Kissmeyer fra Venstre:
”Hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål, skal fremtidens opvarmning være grøn. Udfasningen af olie- og gasfyr er her et vigtigt led i den grønne omstilling. Derfor er vi i Venstre glade for, at vi med aftalen hurtigt og konkret kan sætte gang i denne del af omstillingen. For Venstre er det vigtigt, at aftalen både gør det tilgængeligt og attraktivt for danskerne at skifte til bæredygtig opvarmning, både på landet og i byerne. Det er til gavn for både klimaet og borgerne.”
Ruben Kidde fra Radikale Venstre:
"70 pct. målet i 2030 kræver, at vi stopper med at opvarme vores boliger med olie og naturgas, og i stedet bruger eldrevne varmepumper og fjernvarme. Med aftalen hjælper vi mange husstande på vej, men vi kommer ikke i mål. Det er afgørende for Radikale Venstre, at den grønne skattereform og næste års finanslov gør grøn varme mere attraktivt, så der ikke er nogen olie- og naturgasfyr tilbage i 2030".
Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti:
“Jeg synes, vi har landet en god aftale som for alvor sætter fart på den grønne varme. For SF har det været vigtig også at give fjernvarmen et skub, så vi kan få skabt et solidt fundament for, at den grønne varme kan komme ud til folk, som bor i tættere bebyggede områder og i byerne”.
Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten:
"Det er utroligt vigtigt, at aftalen sikrer bedre vilkår for at skrotte gasfyr og samtidig støtte udvidelse af fjernvarmenettet. Enhedslisten har kæmpet for en større prioritering af fjernvarmen i aftalen. Jeg håber nu, at kommuner og fjernvarmeselskaber hurtigt vil gennemføre mere planlægning for fælles varmeforsyning. Enhedslisten er klar til at opprioritere fjernvarmen når tilskudspuljerne skal evalueres".
Mona Juul fra Konservative Folkeparti:
”Det er afgørende, at vi får en mere klimavenlig opvarmning af vores boliger. Med den her aftale er vi enige om en indsats, der vil reducere udledningerne med 700.000 ton i 2030. Det er et vigtigt bidrag, og viser, at der stadig er et stort potentiale i at udskifte olie- og gasfyr”.
Josephine Fock fra Alternativet:
"Jeg er super glad for, at Alternativet med denne aftale er med til at udfase de forurenende oliefyr og gasfyr, så vi kan fokusere på at elektrificere Danmarks boligopvarmning. Samtidig får vi efterisoleret flere boliger, så de kommer til at bruge mindre energi, og vi får flere koblet på vores kollektive fjernvarme, hvor det giver mening. Jeg tror, vi har fundet en god balance og vil løbende holde øje med udviklingen."
Bygningspuljen
Bygningspuljen stammer oprindeligt fra Energiaftalen 2018 og er målrettet besparelser i energiforbruget i helårsboliger.
Bygningspuljen åbnede d. 15. oktober 2020. Nu er der truffet beslutning om, hvordan puljen skal udmøntes fra 2021 og frem.
Puljen giver bl.a. tilskud ved skift til varmepumper, isolering af klimaskærmen og til optimering af boligers drift.
Med klimaaftalen udvides puljen, og puljens rammer justeres. Bl.a. målrettes 60 pct. af puljen projekter, som indebærer konvertering fra olie-, gas- og biokedler samt elvarme til varmepumper eller konverteringer til varmepumper sammen med energieffektiviseringstiltag.
Tilsagn om tilskud til konvertering er betinget af, at den pågældende bygning ligger uden for et eksisterende fjernvarmeområde eller uden for områder besluttet udlagt til fjernvarme.
Man kan bl.a. søge tilskud fra Bygningspuljen som privatperson, andelsboligforening, ejerforening i etageejendom, virksomhed, forening og selvejende institution.
Der er afsat i alt 1.260 mio. kr. til puljen, ud over de midler som blev afsat med Energiaftalen 2018. Med energiaftalen 2018 er afsat 800 mio. kr. til puljen.
Skrotningsordningen
Skrotningsordningen stammer oprindeligt fra Energiaftalen 2018 og giver støtte til varmepumper på abonnement.
Skrotningsordningen åbnede d. 1. oktober 2020. Nu er der truffet beslutning om, hvordan puljen skal udmøntes fra 2021 og frem.
Tilskuddet tildeles virksomheder, som udbyder abonnementsordninger og anvendes til at sænke forbrugerens initialinvestering i en varmepumpe.
Ordningen kan hjælpe til, at bl.a. borgere med begrænsede finansieringsmuligheder også kan udskifte deres olie- eller gasfyr med en varmepumpe.
Ordningen indebærer, at udbyderen står for alt det praktiske, herunder installation, drift og vedligehold.
Med klimaaftalen udvides puljen til også at omfatte alle olie- og gasfyr uden for eksisterende fjernvarmeområder og områder, der er besluttet udlagt til fjernvarme.
Der er afsat i alt 165 mio. kr. til puljen, ud over de midler som blev afsat med Energiaftalen 2018. Med energiaftalen 2018 er afsat 80 mio. kr. til puljen.
Fjernvarmepuljen
Fjernvarmepuljen giver støtte til udrulning af fjernvarmenet i nye områder.
Fjernvarmeselskabers konverteringsprojekter støttes med et fast beløb på op til 20.000 kr. per konverteret olie- eller gasfyr, for det antal, som udgør minimumstilslutningen.
Minimumstilslutningen er defineret som det antal husstande, der skal tilkobles for at give balance i selskabsøkonomien for konverteringsprojektet.
Støtten udbetales til fjernvarmeselskaberne. Det forventes, at støtten anvendes til at sænke forbrugerpriserne for de forbrugere, der tilslutter sig fjernvarmen, fordi det kan give en højere tilslutningsandel i konverteringsprojektet, hvilket giver fjernvarmeselskabet en bedre selskabsøkonomi.
Der er i alt afsat 405 mio. kr. til puljen.
Afkoblingsordningen
Ved afkobling af gasnettet opkræver det statslige gasdistributionsselskab EVIDA et afkoblingsgebyr på ca. 8.000 kr. til dækning af de faktiske omkostninger ved afkoblingen.
Afkoblingsordningen kan finansiere ca. 55.000 private husholdningers afkobling fra gasnettet.
Det skal nedbringe omkostningerne forbundet med at udskifte sit gasfyr.
Der er afsat i alt 470 mio. kr. til puljen
Se den spændende slutrapport ”Demonstration af teknologier til forbehandling af halm og fjernelse af sand” her...
Nye beregninger fra Biogas Danmark viser en betydelig CO2 reduktion ved biogas til tung transport... - læs hele artiklen i november udgaven af bioenergiMAGASINET og se faktaarket her
Idag præsenteres regeringens klimaprogram, der viser, at målet om 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030 er muligt at indfri, samtidig med at der tages hensyn til klimalovens principper om fortsat velstand, lighed og konkurrenceevne.
OL Bioenergy ved Langå udvider anlægget og sender nu mere grøn gas ud i det østjyske gasnet til både det lokale kraftvarmeværk samt Leca-værket i Hinge. Det sker efter, at Evida har koblet biogasanlægget til gasnettet.
Når OL Bioenergys biogasanlæg er oppe på fuld drift, kan det levere omkring 5 mio. m3 gas om året, hvilket svarer til det årlige forbrug i ca. 3.000 parcelhuse. OL Bioenergy har hidtil leveret grøn gas til Laurbjerg Kraftvarmeværk, men med udvidelsen af anlægget bliver det nu muligt også at levere grøn gas til det nærliggende Leca-værk. Det betyder, at Leca-værket kan køre på 100 procent grøn gas, når biogasanlægget kører på fuld kraft. Fra uge 46 vil Evida desuden udføre en yderligere tilslutning, så den grønne gas fra biogasanlægget også sendes ud i det regionale gasnet.
”I Evida arbejder vi målrettet på at udnytte Danmarks store potentiale for grøn gas, og ved at tilslutte OL Bioenergys anlæg til gasnettet bidrager vi til, at både private forbrugere og virksomheder i nærområdet kan få gavn af det,” udtaler Søren Hylleberg Sørensen, driftsdirektør i Evida.
OL Bioenergy er et af mange biogasanlæg, der leverer grøn gas til de danske forbrugere og virksomheder via gasnettet. Evida er ansvarlig for en sikker og stabil distribution af gassen, og ved udgangen af 2020 vil der være 50 biogasanlæg tilsluttet gasnettet rundt om i Danmark, hvoraf det ene er placeret ved Langå.
Andelen af grøn gas i det danske gasnet er nu på ca. 18,2 procent af det samlede gasforbrug.
- De næste måneder bliver afgørende for biogassens fortsatte udvikling...forhandlingerne pågår lige nu.
- Biomasse og biogas og handel med CO2-reduktioner et brændbart emne også på årets temadag i Biogas Danmark.
- Biogas og økologi kan vækste sammen.
- Nu er lastbilproducenterne klar med "trækkere" til gylletransport.
- Mere og mere halm til biogasproduktion.
Læs disse artikler og mange flere i nyeste udgave af bioenergiMAGASINET - PÅ GADEN NU!
...bestil dit abonnement her og få årets sidste blad gratis.
Offentlige indkøb bør understøtte nationale klimamål. Det kræver en ambitiøs strategi, som med klare mål og krav sætter retning, skriver DI, IDA, Concito og Rådet for Grøn Omstilling.
Debatindlæg bragt i Altinget den 1. september 2020 af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Jakob Scharff, branchedirektør i DI, Christian Ibsen, direktør i Concito og Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA
Der er gennem årene blevet snakket rigtig meget om potentialet i at bruge det offentliges milliardstore årlige indkøb til at styrke den grønne dagsorden. Alligevel er vi langt fra at udnytte det fulde potentiale i den offentlige indkøbspung.
Og det er ærgerligt, for når man køber ind for over 300 mia. kr. om året, så kan målrettede indkøb virkelig være med til at flytte produktion og forbrug i en mere bæredygtig retning.
Det er et positivt skridt, at regeringen i sit nyligt nedsatte Forum for Offentligt-Privat Samarbejde bl.a. har fokus på grønne indkøb, men forummet erstatter ikke behovet for en national strategi på området.
Derfor ser vi frem til regeringens lovede strategi for grønne offentlige indkøb i dette efterår. Vi håber, at det bliver en strategi, som lægger både ambitiøse og handlingsanvisende rammer for fremtidens grønne indkøb.
Som det er i dag, er der nemlig ingen direkte krav til, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at reducere udledningen af CO2.
Klare mål og krav
I den sammenhæng er det centralt, at den kommende strategi indeholder klare mål og krav, som sætter retning for de mange – og mange forskellige – aktører bag de offentlige indkøb.
Som det er i dag, er der nemlig ingen direkte krav til, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at reducere udledningen af CO2, ligesom brugen af grønne krav i høj grad er baseret på frivillighed.
Ud over at målene skal være klare, skal de også være ambitiøse. Her er det langt fra visionært nok, hvis Danmark blot følger EU’s mål om, at 50 procent af de offentlige indkøb, skal være grønne indkøb.
Set i lyset af de meget ambitiøse klimamål, som Danmark i øvrigt har, kunne et mål for grønne indkøb meget vel være 80 procent af alle offentlige indkøb i 2025.
For at sikre såvel effekt som samspil med reduktionerne af CO2 bør strategien samtidig indeholde mål for, hvor meget indkøbene skal bidrage til CO2-reduktioner.
I den forbindelse vil det være oplagt at udarbejde handleplaner for de mest klimabelastende offentlige indkøb, ligesom det bør være et fast element, at der stilles klimakrav i udbud af tjenesteydelser og indkøb af varer.
Grønne incitamenter
Men mål og krav gør det ikke alene.
Sammen med strategien bør der også følge midler med til at sikre det nødvendige kompetenceløft og værktøjer, så de offentlige indkøbere er fagligt klædt på til at købe ind i en fremtid, hvor prisen som det måske hidtil primære fokus i højere grad erstattes af krav om produktets eller ydelsernes bæredygtighed.
Det er videre centralt at klimarigtige indkøb ikke begrænses af snævre etårige budgetrammer. For eksempel har elbiler i det offentlige en højere investeringsudgift end fossilbiler, men en tilsvarende lavere driftsomkostning – alt i alt i mange tilfælde en bedre totaløkonomi.
Lignende investeringer i for eksempel energibesparelser i bygninger giver økonomisk og klimamæssigt mening, men der er lang vej igen, fordi de økonomiske rammebetingelser for kommuner og regioner ikke skaber det rette incitament.
Som det ses, er der tale om at udmønte nogle helt grundlæggende overvejelser i den kommende strategi. Det er der nemlig behov for, ikke mindst fordi strategien i givet fald bliver Danmarks første egentlige nationale strategi for grønne offentlige indkøb.
Til gengæld vil resultatet af et solidt fundament forhåbentlig være, at Danmark bliver et udstillingsvindue for, hvordan offentlige indkøb understøtter nationale klimamål.
Hertil kommer, at krav om flere bæredygtige produkter på de offentlige indkøbssedler kan styrke danske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked, som jo også efterspørger klimarigtige produkter.
Kilde: Rådet for Grøn Omstilling
Først overtog DBC Invest aktiemajoriteten i Grauballegaard Biogas, dernæst købte selskabet en betydelig ejerandel i Sindal Biogas, og nu senest har de tre partnere købt en mindre aktieandel i investeringsfonden Sønderjysk Biogas Invest, som ejer 50 procent af Sønderjysk Biogas.
- Vi har været i dialog med Sønderjysk Biogas Invest i et stykke tid og er glade for at blive en del af ejerkredsen. Vi ser gode udviklingsmuligheder i anlægget og ser gerne et endnu tættere partnerskab med anlægget fremadrettet, siger Rune Ledgaard Sørensen, direktør i DBC Invest.
Sønderjysk Biogas er i øjeblikket i gang med en større udvidelse af anlægget. Det forventes på årsbasis at kunne behandle ca. 1.000.000 ton biomasse og producere ca. 42 mio. kubikmeter opgraderet biogas, ligesom det vurderes, at anlægget på sigt vil kunne reducere den danske klimabelastning med ca. 150.000 tons CO2.
Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.
Følg os på facebook...
