luft

iveco s way lbg 1

IVECO S-WAY LBG drog for nylig ud på en ”Nordic Biogas Tour” for at teste, dels hvor meget en optimeret kørestil kan minimere miljøbelastningen, dels hvor langt, man kan køre med en fuldt lastet biogaslastbil. Og svaret er klart; miljøvenlig kørsel tager toppen af brændstofomkostningerne i en tid med skyhøje priser.
Og med en rækkevidde på 1.600 km selv i kuperet nordskandinavisk terræn behøver man med flydende biogas ikke at være bange for at løbe tør selv med godt 40 tons læs på.
Det blev til hele 3.460 kilometer med kun en enkelt optankning og en udledning på 195 kg CO2 og viser med al tydelighed at biogaskørsel tilgodeser både miljø og økonomi.

Læs hele artiklen i bioenergiMAGASINET september 2022 - tegn et abonnement her.

Så kraftig lyder opfordringen fra Biogas Danmark i henhold til en betydelig forringet gasforsyning.

Energistyrelsens udstedelse af en ”early warning” understreger behovet for at udbygge biogasprojekter hurtigere end planlagt, mener branchens talerør, Biogas Danmark.

- Da Energistyrelsen mandag aften advarede de danske gasaktører om, at der kan opstå en situation med en betydeligt forringet gasforsyningssituation i Danmark, var det et kraftigt vink med en vognstang om, at Folketinget hurtigst muligt bør fremrykke de planlagte biogaspuljer, siger Frank Rosager,direktør i brancheorganisationen Biogas Danmark.

biogas seges

nordfyn biogas

Skal Danmark levere på den grønne omstilling?
Så er vi nødt til at kigge på processen for at indhente tilladelser til havvindmølleparker, biogasanlæg og andre energianlæg. Den er nemlig for tung, for rigid og så lider den under nogle paradokser, som nedenstående debatindlæg hos Altinget peger på: 

Første paradoks 
Den nuværende lovgivning og især herunder den lovgivning, der udspringer fra EU, arbejder med et koncept om, at den nuværende miljøtilstand skal bevares eller forbedres. Dette er i udgangspunktet en hensigtsmæssig tilgang til at beskytte vores natur og vandområder. Problemet er, at den forsøger at beskytte en tilstand på jorden, som ikke eksisterer i fremtiden, hvis vi ikke når at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Rigid fortolkning af regler om miljøbeskyttelse kan risikere at sætte selv samme miljøbeskyttelse over styr, fordi snæver tolkning af behovet for beskyttelse af mindre populationer på den korte bane skaber risiko for at udslette hele økosystemer på længere sigt som følge af klimaforandringer.   

Andet paradoks
Er en gammel kending: ’Not in my backyard’-problematikken". Vi vil gerne den grønne omstilling, men vi ønsker ikke, at det bliver VORES udsigt, der bliver forstyrret af vindmøller eller lignende. Her lyder det i debatindlægget: ”Lovgivningen og de processer, der udspringer heraf, er som udgangspunkt både rigtige og betryggende for os alle som borgere i et demokratisk samfund. Vi må dog konstatere, at dele af den nuværende lovgivning og den omfattende mulighed for klageadgang har medført, at det tager længere og længere tid at opnå tilladelser til nye havvindmølleparker.”

Se debatten på: https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:6937018846822211584/

I nyeste EPI-index får Danmark har en score på 77,9 ud af 100 og klarer sig særligt godt på bæredygtigt landbrug og ren energi.

Navnet betyder Environmental Performance Index, og her har forskere fra anerkendte universiteter Yale og Columbia rangeret 180 lande på baggrund af 11 områder som for eksempel biodiversitet, vandressourcer og afbødning af klimaforandringer.
Dette indeks blev udviklet ud fra Pilot Environmental Performance Index, der først blev offentliggjort i 2002, og designet til at supplere de miljømål, der er fastsat i FN's millennium-udviklingsmål .

Trods det faktum, at Danmark er et lille land og ikke markant kan reducere den globale udledning, så tjener det som et vigtigt eksempel på, hvordan et land kan bekæmpe klimaforandringer samtidig med at bibeholde økonomisk vækst og høj levestandard, lyder det fra forskerne i rapporten.

Indeksets øvrige top udgøres af lande som Finland, Malta, Sverige og Storbritannien, mens man på indeksets sidsteplads finder Indien.
USA er blandt de absolut dårligst rangerede, og sammen med Kina, Rusland og Indien viser fremskrivninger, at de kommer til at stå for halvdelen af den globale udledning i 2050.
Indekset, som er udarbejdet af to af verdens mest anerkendte universiteter, Yale og Columbia, viser samtidig, at kun en håndfuld lande er på rette kurs for at nå klimaneutralitet i 2050.

Blaahoej biogas med koeer
Landbrug og biogas i Danmark er et godt eksempel på, at vi i Danmark rangerer højt når det gælder grøn og bæredygtig omstilling, samtidig med at landbruget via teknologiske kvantespring nedbringer anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler for sundere fødevarer.

blaabjerg biogas

Så klar er beskeden til Folketinget fra Biogas Danmark
Den russiske invasion af Ukraine har medført et stort politisk fokus på at øge den danske biogasproduktion.
Målet er udfasning og uafhængighed af russisk gas.
Når vi så samtidig kan sætte turbo på den grønne omstilling er det jo en win-win for forsyningssikkerheden og omstillingen til vedvarende energiformer.
Biogas Danmark har undersøgt, hvor mange danske biogasprojekter der er på vej og som kan indgå i kommende udbud om ny biogasproduktion.

En lang række aktører gør sig klar til at byde ind på de kommende biogaspuljer:
- 40 projekter kan udvide produktionen med cirka 10 PJ på eksisterende biogasanlæg
- 30 nye biogasanlæg kan levere ca. 25 petajoule ny biogas til gasnettet

Læs hele artiklen i juni udgaven af BioenergiMAGASINET som udkommer primo juni...tegn abonnement her...!

Der er plads til langt mere biogas i nettet
Evidas seneste rapport konkluderer, at gasnettet kan modtage endnu mere biogas i fremtiden.

Biogassen udgør nu cirka en fjerdedel af gassen i gasnettet, og biogassen bidrager i stigende grad til forsyningssikkerheden og et bæredygtigt energisystem herhjemme.
I en ny rapport gør Evida status på biogassens bidrag og ser samtidig på, hvordan transport af brint i rørført infrastruktur kunne tage sin begyndelse og udvikle sig.
Læs artiklen i juni udgaven af BioenergiMAGASINET og se hele rapporten her...

nutrifair debat afslutning

Landbruget er i stigende grad hjørnestenen i fremtidens grønne og "forsyningssikre" fremtid, hvorfor fokus var sat til husdyrproducenterne på dette års Nutrifair.

- Der ligger en stor værdiskabelse både for landbrug og samfund i, at udnytte husdyrgødning og organisk husholdningsaffald til biogasproduktion. Samfundet får grøn og vedvarende energi og landbruget får en fibermasse retur med høj gødningsværdi, samtidig med at vi får fjernet lugtgenerne ved udbringning af husdyrgødning, sagde Kris Vetter BioenergiMAGASINET.

- Derfor er vi taknemmelige for at indlægsholderne vil deltage og delagtiggøre os i udsigterne for biogas sagde han i sin velkomst, hvorefter han overlod podiet til Henrik Høegh.

Formand for Biogas Danmark Henrik Høegh indledte konferencen med et spændende indlæg med titlen ”Biogassens potentiale i Danmark- og samspil med landbruget”.

- Den store interesse for biogas netop nu er en oplagt mulighed for landbruget og biogasselskaberne til i fællesskab, at sikre en endnu større biogasproduktion i Danmark til gavn for såvel landbruget som samfundsøkonomien og forsyningssikkerheden, sagde Henrik Høegh.

CO2 gevinst og fordeling af ressourcer
I den afsluttende debat i hal A havde arrangørerne inviteret Gitte Grønbæk direktør for LBBL (Landbrugets Biomasseleverandører), Direktør Ole Hvelplund Nature Energy, direktør for SEGES Ejnar Schultz, bestyrelsesformand for FREMSYN Knud Boesgaard. Jens Bo Holm Nielsen Ålborg Universitet Bioenergisektion Esbjerg og Kris Vetter BioenergiMAGASINET var moderatorer.
Emnet var hvorledes fordelingen af CO2 gevinsten skal foregå og hvorledes vi gør ”kagen” ved biogasproduktion endnu større.

Læs hele den spændende reportage i juni udgaven af BioenergiMAGASINET - tegn abonnement her...!

linkogas vandspejl

Konferencen afholdes 5. maj i København, og du kan nå at melde dig til.

Den grønne omstilling af gas- og energisektoren er i fuld gang og er på vej ind i næste intensive fase, både på grund af fortsatte klimaforandringer, men i høj grad også aktualiseret af den nuværende kritiske energisituation i Europa.

På Årets Grønne Gaskonference kan du høre en række topfolk fra energibranchen i Danmark og Europa og medlemmer af Folketinget give deres indspark i debatten om de højaktuelle temaer:

Gassens rolle i den grønne omstilling
Grøn omstilling i EU
Grøn omstilling i Danmark

Konferencen veksler mellem indlæg, dialog og interview, og skarpe Tine Gøtzsche er moderator og vil styre dagens program.

Program: https://www.danskgasforening.dk/sites/default/files/inline-files/AGK22_program_final_0.pdf

Hjemmeside: https://www.danskgasforening.dk/arrangement/aarets-gaskonference

Tilmelding: https://danskgasforening.nemtilmeld.dk/38/

De gruopvækkende begivenheder i Ukraine har vist, at vi har brug for robusthed om den energiforsyning, der er grundlaget for arbejdspladser og vækst i alle dele af Danmark. Det kræver først og fremmest uafhængighed af russisk gas – et ønske, der er et bredt politisk flertal bag, og som vi i biogasbranchen kan bidrage til at realisere.

I en situation, hvor gashanerne risikerer at lukke over natten, sættes helt almindelige danskeres sikkerhed og tryghed på spil, fordi deres arbejdspladser i industrien risikerer at forsvinde. Derfor er vi nødt til at gøre, hvad der skal til for hurtigt at sikre en uafhængig og grøn energiforsyning, der ikke skubber arbejdspladser ud af landet.

Biogas kan gøre os uafhængig af fossil russisk gas om fem år
En sådan omstilling kræver gasproduktion i stor skala, men biomassepotentialet er stort nok til, at danskproduceret, klimaneutral biogas kan gøre Danmark uafhængig af fossil russisk gas om bare fem år ved at fremrykke de eksisterende støttepuljer til biogas. Og det vil endda være billigt for staten, da der i praksis ikke vil blive udbetalt støtte i de første år, fordi gaspriserne ventes at forblive høje i en årrække. Det vil ikke blot give forsyningssikkerhed, men også vækst og 6000 permanente, grønne arbejdspladser i landdistrikterne. Det er storskalaomstilling i rekordfart til gavn for klima og jobs i de mange udsatte danske virksomheder.

Den nuværende krise skaber et stort behov for strukturelle forandringer i måden, vores energiforsyning er indrettet på. For hvis virksomhederne pludselig skal tilpasse sig et usikkert marked, og der ikke er udsigt til normalisering, så vil det koste arbejdspladser og vækst.

Med biogas går jobs og grøn omstilling hånd i hånd
Samtidig med at der er industriarbejdspladser på spil, er der også en væsentlig klima- og afgiftsdimension i diskussionen om uafhængighed af russisk gas. Vi ville givetvis reducere vores udledninger og afhængighed af russisk gas drastisk, hvis en lang række industrivirksomheder over hele landet blot gik konkurs eller rykkede deres produktion til udlandet, men det er naturligvis ikke løsningen. Vi skal i stedet give dem mulighed for at skifte de fossile brændstoffer ud med biogas – og dermed på samme tid omstille sig og fastholde produktionsarbejdspladserne i Danmark. Derfor er det dybt problematisk, at regeringen vil straffe virksomheder, der vælger klimaneutral biogas frem for fossil naturgas, med en høj CO2-afgift på biogassen.

Som situationen er lige nu, har vores energitunge virksomheder allerede højere produktionsomkostninger. Det betyder færre investeringer og dårligere evne til at fastholde og ansætte arbejdskraft. Samtidig har store, danske virksomheder såsom Nordens største teglproducent, Randers Tegl, Nordens største producent af glasemballage, Ardagh Glass Holmegaard, og de to isoleringsgiganter Rockwool og Saint-Gobain meldt ud, at de er nødt til at stoppe deres produktion i Danmark, hvis der bliver lukket for gassen fra Rusland.

biogas arneArne skal ikke kun have pension
Her op til 1. maj er vores besked til regeringen derfor, at der bør landes en energi- og forsyningsaftale samt en grøn skattereform, som gør os uafhængige af russisk gas og sikrer den grønne omstilling, uden at det går ud over danske arbejdspladser. Det er folk som Arne og kollegaerne i industrien, der risikerer at blive ramt hårdest af krisen. Både fordi de risikerer at miste deres job, men også fordi deres privatøkonomi rammes uforholdsmæssigt hårdere end de mere velstillede danskere. Derfor bør virksomhederne kunne få refunderet CO2-afgiften, når de kan dokumentere, at de har købt biogas, så de kan fastholde produktion og arbejdspladser, samtidig med at de bidrager til den grønne omstilling.

Vi har i Danmark en akut, bunden opgave i at løse både forsyningskrisen og klimaudfordringerne – vel at mærke på en måde, hvor danske arbejdspladser bevares. For Arne skal ikke kun skal have pension – han skal først sikres et arbejde.

christiansborgRegeringens udspil til en grøn skattereform peger i den rigtige retning med princippet om, at forureneren betaler, så der sættes skub i erhvervslivets grønne omstilling. Netop derfor er det vigtigt, at virksomheder, der køber biogas leveret gennem gasnettet, ikke straffes med en stigende CO2-afgift, men tværtimod belønnes med en afgiftsrefusion som en del af en grøn skattereform, lyder det fra Biogas Danmark.

I forlængelse af gårsdagens udspil til, hvordan Danmark bliver uafhængig af russisk gas, har regeringen i dag fremlagt sit udspil til en grøn skattereform. Det bygger helt grundlæggende på et princip om, at forureneren betaler. Et fundament, som Biogas Danmark bakker op om – men brancheorganisationen er samtidig uforstående over for regeringens udmelding om, at virksomhederne skal betale CO2-afgift, når de vælger den klimaneutrale biogas frem for fossil naturgas. Dette skyldes, at biogas, som leveres via det landsdækkende gasnet, er pålagt CO2-afgift, og at regeringen ikke har planer om at ændre dette.

– Vi er glade for, at biogas nyder bred politisk opbakning som en afgørende klimavenlig energikilde til at gøre os uafhængige af fossil russisk gas og accelerere den grønne omstilling. Netop derfor vil det være tudetosset, at virksomheder, der køber klimavenlig biogas, skal straffes med en stigende CO2-afgift. Derfor bør der indføres en mulighed for, at virksomhederne kan få refunderet CO2-afgiften, når de køber biogas, sådan som deres konkurrenter i vores nabolande allerede har det i dag, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.

– Vi er ikke interesseret i at få mere i støtte, som det blev antydet på pressemødet i dag. En refusion af CO2-afgift vil øge virksomhedernes interesse i at betale for biogassen, og som de kommende udbud er skruet sammen, vil det give mere biogas for færre støttekroner. Det vil gøre biogassen mere markedsbaseret, og det er den vej, vi gerne vil gå, forklarer Henrik Høegh.

Danmark har i forvejen verdens grønneste gasnet, hvor biogas udgør 25 procent af gasforbruget. Men hovedparten af den biogas, der produceres i Danmark, bliver allerede nu eksporteret til virksomheder i vores nabolande, fordi de har stærkere incitamenter til at bruge biogas. Derfor vil en stigende CO2-afgift på biogas øge biogaseksporten og dermed skade forsyningssikkerheden, medføre lækage af produktion og arbejdspladser samt bremse industriens grønne omstilling i Danmark.

 

Gør som Sverige og Tyskland - indfør afgiftsrefusion på biogas
Folketingets partier bør i forhandlingerne om en grøn skattereform lade sig inspirere af vores nabolande og lave en afgiftsstruktur, der fremmer virksomhedernes grønne omstilling, lyder budskabet fra Biogas Danmark.

En sådan afgiftsstruktur har man indført i Sverige og Tyskland, hvor virksomheder modtager afgiftsrefusion for CO2-afgift med en oprindelsesgaranti, som i mange tilfælde er dokumentation for danskproduceret biogas. Hvis ikke Danmark indfører en lignende refusionsmodel, vil det fjerne de danske virksomheders incitament til at omstille sig ved hjælp af biogas.

– Danmark har en førerposition på grøn gas og den grønne omstilling generelt, og derfor vil det også være tudetosset, hvis vi skyder os selv i foden og straffer virksomheder, der ønsker at vælge grønt frem for sort. Derfor appellerer vi stærkt til, at politikerne indretter afgiften klogt: Beløn virksomheder, der erstatter fossil gas med klimaneutral biogas ved at give refusion for CO2-afgiften, og lad i stedet dem, der rent faktisk forurener, betale CO2-afgift, siger Henrik Høegh.

 

Fakta om afgifter på biogas
Biogas leveret gennem det landsdækkende gasnet er i dag pålagt samme energiafgift og CO2-afgift som naturgas. Det er langt størstedelen af biogassen, der leveres via gasnettet.

Biogas leveret uden for det landsdækkende gasnet, i en ledning mellem biogasproducent og forbruger, er derimod fritaget for CO2-afgift.

En CO2-afgift på 750 kr/ton svarer til 2,65 kr/kubikmeter biogas

industri og vindmoeller ved kysten 2

En høj og mere ensartet CO2-afgift med en bundpris skal sikre, at vi når klimamålet i 2030.
Regeringen præsenterede idag onsdag en ny skattereform der skal sætte turbo på grøn omstilling.

Skatteudspillet kommer dagen efter regeringens udspil “Danmark kan mere II”, der blev præsenteret på et pressemøde tirsdag.
Regeringen foreslår en høj og mere ensartet CO2-afgift, der sikrer reduktioner på 3,7 mio. ton CO2 i 2030.
Det vil give danske virksomheder klare, langsigtede rammer for investeringer i den grønne omstilling.
Udspillet er det største bidrag til at nå klimamålet, som denne regering har præsenteret.
Planen er at grøn biogas skal erstatte naturgas 100 procent.
Biogas Danmark vurderer at vi allerede om 5 år kan erstatte naturgas med biogas. SF og Venstre har meldt klart ud i et fælles udspil, og i dag kommer regeringen så med sit udspil.

- Biogasbranchen er klar i startblokkene og kan skrue op for produktionen, så vi om bare 5 år kan dække hele Danmarks gasforbrug med danskproduceret biogas, lyder det fra formand for BIogas Danmark Henrik Høegh.

Læs hele pressemeddelelsen her...

linkogas vandspejl

Med regeringens udspil om at gøre Danmark uafhængig af russisk gas ser der nu ud til at være bred politisk enighed om, at biogas bliver en afgørende grøn energikilde til at gøre Danmark uafhængig af russisk gas. Biogasbranchen er klar til at investere massivt, men advarer samtidig om, at det vil bremse omstillingen, hvis en grøn skattereform lægger CO2-afgift på den klimavenlige biogas.

Regeringen har i dag fremlagt deres udspil til, hvordan Danmark skal blive uafhængig af russisk gas. En del af udspillet handler om at øge den danske biogasproduktion med henblik på dels uafhængighed, dels et mere klimavenligt gasforbrug. Hos Biogas Danmark tager bestyrelsesformand Henrik Høegh godt imod udspillet.

– Med regeringens udspil i dag står det klart, at der er bred politisk enighed i Folketinget om, at øget produktion af biogas bliver afgørende for at gøre Danmark uafhængig af russisk gas. I går meldte SF og Venstre klart ud i et fælles udspil, og i dag kommer regeringen så med sit udspil. Biogasbranchen er klar i startblokkene og kan skrue op for produktionen, så vi om bare 5 år kan dække hele Danmarks gasforbrug med danskproduceret biogas. Så vi håber på en bred og god aftale, der sætter turbo på udbygningen af biogas til gavn for Danmarks forsyningssikkerhed og klima, siger Henrik Høegh.

Samtidig med det politiske ønske om en uafhængig gasforsyning er dansk erhvervslivs interesse for klimavenlig biogas nemlig stigende grundet markedets efterspørgsel efter grønne produkter, hvor eksempelvis Rockwool, større danske teglværker, Aalborg Portland og sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster vil have biogas til deres grønne omstilling.

Med biogas i en central rolle opfordrer Biogas Danmark til, at Folketinget har fokus på, at virksomheder, der køber biogas, ikke straffes med CO2-afgift. Hvis ikke biogas i Danmark fritages for CO2-afgift gennem afgiftsrefusion, svækkes virksomhedernes incitament til at betale for biogassen, og virksomhedernes betaling er vigtig for at få mest mulig biogas for støttemidlerne. Derfor bør afgiftsrefusion på biogas gå hånd i hånd med en øget biogasproduktion, mener Biogas Danmark, der appellerer til partiernes grønne bevidsthed i de kommende forhandlinger om en grøn skattereform.

– Vi har verdens grønneste gasnet, og der er stor vilje i erhvervslivet til at omstille til grøn gas. Derfor vil det også være stik imod intentionen med en CO2-afgift og virksomhedernes klimambitioner at lægge en CO2-afgift på deres grønne alternativ og dermed gøre klimaneutral biogas dyrere end fossil gas. Det vil bremse den grønne omstilling af vores produktionsvirksomheder, hvilket vil koste vækst, udvikling og danske arbejdspladser, siger Henrik Høegh.

SF og Venstre har i dag præsenteret et stærkt udspil på tværs af midten i dansk politik om at gøre Danmark uafhængig af russisk gas på bare fem år. Biogas Danmark og biogasbranchen giver forslaget fuld opbakning og er klar til at investere massivt for at øge biogasproduktionen til gavn for Danmarks forsyningssikkerhed, klimaet og den grønne omstilling af vores samfund.

Der er særdeles positive takter i SF og Venstres udspil om hurtig udfasning af fossil russisk naturgas. Udspillet sætter et helt nyt et ambitiøst klimamål om, at Danmarks produktion af biogas mindst skal svare til vores samlede gasforbrug ved årsskiftet 2027-2028 – altså om bare 5 år. Udspillet omfatter foruden det nye klimamål en markant forøgelse af biogasproduktionen samt et ”fasttrack” til godkendelser af øget produktion på og udvidelser af eksisterende biogasanlæg.

– Vi står i en ekstraordinær og akut situation, hvor vi skal skabe tryghed om vores energiforsyning. Derfor vil jeg gerne rose de to partier for at vise ansvarlighed på tværs af midten i dansk politik med et ambitiøst og realistisk udspil for at øge biogasproduktionen, så vi kan blive uafhængige af fossil russisk naturgas hurtigst muligt. Biogas kan gøre en stor forskel meget hurtigt, og vi er klar til at trække i arbejdstøjet, siger formand Henrik Høegh, Biogas Danmark.

SF og Venstre foreslår at rykke de allerede besluttede biogaspuljer frem, så udbuddene gennemføres hurtigst muligt. Puljerne er lige nu fordelt ud over årene frem til 2030. Forslaget gør biogas til et afgørende instrument i jagten på at blive uafhængig af russisk gas. Biogasbranchen er klar til at trykke på speederen.

– Vi er meget begejstrede for det nye klimamål om, at vi om fem år skal producere så meget biogas i Danmark, at vi mindst skal kunne dække hele vores gasforbrug. Udspillet cementerer biogassens vigtige rolle i Danmarks energiforsyning og den grønne omstilling. Biogas er en klimavenlig energiform, der er klar og skalerbar i dag, og som direkte kan erstatte fossil russisk naturgas. Derfor er udspillet både nødvendigt og en rigtig god idé, som jeg håber, at regeringen vil lytte til, når de efter påske præsenterer deres gasudspil, forklarer Henrik Høegh.

Den danske biogasproduktion svarer aktuelt til 25 procent af gasforbruget. Ifølge Biogas Danmark kan biogasproduktionen fordobles frem mod 2025, og i 2027-2028 kan det danske gasforbrug være 100 procent dækket af biogas, hvis der samtidig sker en kraftig udfasning af gasforbruget i private gasfyr.

henrik hoegh 0820

Henrik Høegh ved Biogas Danmarks generalforsamling den 4. april.

blaabjerg biogas

I 2027 skal Danmarks gasforbrug være grønt og bæredygtigt. Det bliver dyrt, det bliver svært, men det er også helt nødvendigt at slippe ud af Putins jerngreb om den europæiske gasforsyning.

Derfor fremlagde DI - Dansk Industri i går vores bud på fem ledestjerner for, hvordan vi bliver uafhængige af energi udefra og samtidig lægger vejen til et klimaneutralt samfund.

For hvis der er et land i verden, der kan bidrage til den opgave, er det Danmark! Det kræver 'bare', at vi indgår en grøn samfundskontrakt.

axcel future

Erhvervslivets tænketank Axcel Future har forsøgt at belyse den situation som de store og pludselige energiprisstigninger i efteråret 2021 og Ruslands krig mod Ukraine har aktualiseret.

Axcel Future har regnet ud, at hvis vi skal bruge strøm fra vind og sol 24/7 365 dage om året, så vil det kræve investering i batterier for 375 milliarder kroner.
Det skal jo sammenlignes med, at vi kan bruge et gassystem, der allerede er stort set afskrevet….!

Et grundlæggende problem i den grønne omstilling er, at en stigende andel af vind og sol i energiforsyningen også giver et stigende behov for reservekapacitet, når solen ikke skinner, og når det ikke blæser.
Principielt kan elforsyningen i disse situationer sikre på fire måder – når vi samtidigt skal fortsætte udviklingen imod et klimaneutralt samfund.

Det er:
- Grønne brændsler
- Lagring af el
- Forbrugsfleksibilitet
- Elimport

Se Axcel Futures rapport her...

Den specialiserede husdyrsmessen NutriFair sætter fokus på biogas og bioenergi på messens bio-scene. Sceneprogrammet stiller skarp på det gode samspil, der kan få landbruget og biogassektoren til at bidrage til en grønnere fremtid – hvis vi gør det sammen!

Vi skal tale om potentialet for biogas i Danmark, den politiske afklaring der pågår i slipstrømmen af de høje energipriser og krigen i Europa. Men også afsætningsmuligheder af biogas og landbrugets andel i biogasproduktionen vil blive drøftet.

Flere kendte og inspirerende oplægsholdere som Asger Christensen og Henrik Høgh vil gå på scenen og efter indlæggene vil der være korte debatter. På Bio-Scenen bliver der rig mulighed for at dykke ned i aktuelle temaer inden for biosektorer.

Det spændende bio-program kan du se her:

Program tirsdag den 17. maj 2022

Kl. 11.00-12.00 - NutriFair Scenen

Biogas – et af landbrugets store ressourcebidrag til den grønne omstilling

Hvad er landbrugets input og udbytte?
10 min oplæg til hver speaker, 30 min debat.

Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
Preben Lauridsen, formand Outrup Biogas
Carsten Kissmeyer, Fødevareordfører, ordfører for Energi og Forsyning, Venstre

 

Kl. 12.45-13.00 - Bio-scenen

Potentiale for biogasproduktionen i Danmark

10 min oplæg, 5 min spørgsmål

Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark
Kris Vetter, bioenergiMAGASINET

 

Kl. 13.00-13.15 - Bio-scenen

Halm er fremtidens vigtige biomasse til biogas-produktionen.

10 min oplæg, 5 min spørgsmål

Lars Villadsgaard Toft, bioøkonomichef Planteinnovation SEGES

 

Kl. 13.15-13.30 - Bio-scenen

Biogas: Politiske afklaring af rammevilkår i forhold til EU og CO2 spørgsmålet - Hvordan er reglerne i dag, Fremadrettet.

10 min oplæg, 5 min spørgsmål

Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark
Asger Christensen, medlem af Europa Parlamentet

Kl. 13.30-13.50 - Bio-scenen

Udfordringer for landbruget som biomasseleverandør – Hvordan får vi flere landmænd med?

15 min oplæg, 5 min spørgsmål

Gitte Grønbæk, Direktør for Landbrugets Biomasse-leverandører 

 

Kl.14.00-14.40 - Bio-scenen

Afsætning af biometan: Forbrugere, industri, transport

10 min pr. oplæg, 10 min spørgsmål
(40 min samlet)

Knud Boesgaard, bestyrelsesformand Fremsyn
Torben Ravn Pedersen, direktør Bigadan
Anker Blom Nielsen, teknisk direktør Rockwool

Kl. 14.40-15.00 - Bio-scenen

Power to X - Hvad er det? Og hvor er vi på vej hen?

Evt. Power to X eller Co2 lagring
15 min oplæg, 5 min spørgsmål

Jens Bo Holm Nielsen, AAU, sektion for energiteknologi

 

Kl. 15.00-15.20 - Bio-scenen

Nye afsætningsmuligheder for biometan giver mulighed for at øge produktionen

Afsætning til industri og transport, salg af CO2 mm
15 min oplæg, 5 min spørgsmål

Ole Hvelplund, direktør Nature Energy

 

Kl. 15.20-16.00 - Bio-scenen

Hvordan sikrer vi, at landbruget får del i CO2 gevinsten ved levering af husdyrgødning til biogasanlæg?

Hvordan gør vi den fælles kage større, og hvilke barrierer er der?

Gitte Grønbæk, Landbrugets Biomasseleverandører
Henrik Høgh, formand for Biogas Danmark
Ejnar Schultz, direktør SEGES
Knud Boesgaard, adm. direktør Fremsyn

Debat ved moderatorer Kris Vetter og Jens Bo Holm Nielsen

henrik hoegh generalforsamling 220404

Biogasbranchen er klar til at levere en massiv indsats for at udfase den russiske gas, sagde Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark, ved brancheorganisationens generalforsamling. Foto: Biogas Danmark.

 

Høje gaspriser betyder, at øget biogasproduktion kan komme i gang uden støtte i 2024 og 2025, men der er behov for prissikring, hvis der i fremtiden igen kommer billig naturgas på markedet, lød det fra formand Henrik Høegh ved Biogas Danmarks generalforsamling.

Biogas forventes at blive en central del af de initiativer, der i den kommende tid skal sikre udfasning af russisk gas og en stærkere forsyningssikkerhed i Danmark. Og biogasbranchen er klar at levere et markant bidrag i form af en øget biogasproduktion.

Det var det klare budskab ved Biogas Danmarks generalforsamling i Vingsted Centret mandag den 4. april.

– Det der foregår i Ukraine, er utrolig tragisk, og som branche må vi gøre alt hvad vi kan for at bidrage til at afvikle den russiske gas og styrke forsyningssikkerheden og den grønne omstilling i Danmark, sagde Biogas Danmarks formand, Henrik Høegh.

Biogas produceres på basis af madaffald, husdyrgødning samt restprodukter fra landbrug og industri. Udover biogas omdannes alle de biologiske materialer til en gødning af høj kvalitet. Det betyder, at næringsstoffer i for eksempel madaffald vender tilbage som gødning til de nye afgrøder på markerne.

Samtidig opsamler biogasanlæggene metanudledning fra husdyrgødning, hvorved landbrugets udledning af drivhusgasser reduceres markant.

– En øget biogasproduktion bidrager til at udfase den russiske gas, og samtidig er den med til at sikre en øget klimaindsats og en mere bæredygtig fødevareproduktion. For at nå disse mål er det dog nødvendigt med nye politiske initiativer, sagde Henrik Høegh.

Først og fremmest er der behov for investeringssikkerhed ved at fremrykke de allerede besluttede biogaspuljer til 2024-2025. Puljerne er lige nu fordelt ud over årene frem til 2030.

– En fremrykning af puljerne vil spare staten penge. Det skyldes, at biogaspuljerne er indrettet sådan, at når naturgaspriserne kommer over et vist niveau, så reduceres støtten. Med de nuværende prognoser, vil der ikke blive udbetalt støtte i 2024 og 2025, forklarede Henrik Høegh.

Formålet med puljerne er dermed ikke at udbetale støtte de førstkommende år, men at give investorerne en langsigtet sikkerhed, hvis de fossile naturgaspriser igen kommer ned på et meget lavt niveau.

 

Fakta: Øget biogasproduktion
Den danske biogasproduktion svarer aktuelt til 25 procent af gasforbruget. Ifølge Biogas Danmark kan biogasproduktionen fordobles frem mod 2025, og i 2027-2028 kan det danske gasforbrug være 100 procent dækket af biogas, hvis der samtidig sker en kraftig udfasning af gasforbruget i private gasfyr.

vinkel bioenergi 037 1200px

Biogassen udgør nu cirka en fjerdedel af gassen i gasnettet, og biogassen bidrager i stigende grad til forsyningssikkerheden og et bæredygtigt energisystem herhjemme. I en ny rapport gør Evida status på biogassens bidrag og ser samtidig på, hvordan transport af brint i rørført infrastruktur kunne tage sin begyndelse og udvikle sig. Evida forventer nemlig, at brintproduktion herhjemme på mange måder vil udvikle sig på samme måde, som biogasproduktionen har gjort.

Læs Evidas artikel her...

Naturgassen i fjernvarmen skal erstattes med biogas til spids- og reservelast. Grundlasten bør udgøres af biomasse og store varmepumper, som kan udnytte spildevand eller industriel overskudsvarme. Det vurderer udviklingschef i Dansk Fjernvarme, Kim Behnke.

kim behnke danskfjernvarme12 procent af fjernvarmen i Danmark laves aktuelt på naturgas. Men i fremtiden skal naturgassen ud af fjernvarmen og erstattes af biogas til spids- og reservelast – mens grundlasten på mange værker vil blive produceret på biomasse og varmepumper.

- Under optimale forhold vil man allerede om fire år kunne være i situation, hvor biogassen udgør en større andel af fjernvarmen end naturgassen, siger Kim Behnke, udviklingschef i Dansk Fjernvarme. Han vurderer, at biogassen på sigt vil udgøre 3-5 procent af fjernvarmen som spids- og reservelast om vinteren.
I dag udgør biogassen 25 procent af gassen i naturgasnettet, og i 2030, lyder prognosen, vil andelen være på 70 procent biogas.

- Prognoserne for naturgas viser høje priser mindst fem år frem, og det peger på, at de fjernvarmeselskaber, som stadig har en høj andel af naturgas i deres grundlast, nu skal i gang med at investere i bæredygtige løsninger, så de nedbringer afhængigheden af naturgas og på sigt kun bruger biogas til spids- og reservelast, siger Kim Behnke.

Tiden er inde til investeringer
Efter ophævelsen af kraftvarmekravet er den formelle binding til naturgassen nu fjernet.

- Men vi skal undgå, at værkerne bare skifter én afhængighed ud med en anden. De skal have flere energikilder til rådighed, gerne en kombination af biomasse og varmepumper og en smule biogas til spidslast. Lige nu ser vi lave priser på biomasse, mens der er meget høje priser på el og naturgas, så der er brug for fleksibilitet fremover, siger Kim Behnke.
Han ser store perspektiver i et øget samarbejde med spildevandsbranchen.

- Der ligger 600 spildevandsanlæg i bynære områder, så der er mulighed for store synergier, hvis varmeværkerne etablerer vand-til-vand-varmepumper, som kan udnytte det lunke spildevand, siger han videre.
Kim Behnke har også bemærket, at den ellers voksende kritik af biomasse er forstummet under den nuværende energipriskrise.

- Nu er det blevet meget synligt og konkret, at vi indtil videre har brug for biomasse i den grønne omstilling, siger han.
Og skulle der være varmeværker, som håber, at naturgassen igen bliver meget billig, maner Kim Behnke til besindighed.

- Værkerne skal ikke basere deres strategi på en forventning om lavere naturgaspriser. Nu bliver de nødt til at investere sig ud af krisen med nye varmeteknologier. Hvis man udskyder beslutningen om at komme fri af naturgassen, er der risiko for, at man igen kommer til at stå med meget høje varmepriser og et forklaringsproblem, når varmekunderne i nabobyen, som har foretaget de nødvendige og rigtige investeringer, har faldende varmepriser, vurderer Kim Behnke.

Efter flere års tovtrækkeri er der endelig landet en aftale mellem Landbrugets Biomasseleverandører, (LBBL) og Nature Energy.
LBBL har repræsenteret 7 medlemsforeninger, som leverer husdyrgødning til Nature Energy. Nature Energy ejer 10 store biogasanlæg i Danmark og er dermed en stor og vigtig aktør på markedet for biogas.Landbrugets Biomasseleverandører og Nature Energy indgår leveringsaftale om biomasse.

Læs mere i april udgaven af bioenergiMAGASINET - tegn et abonnement her...

henrik høegh 21 09 13Med Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar forandrede den sikkerhedspolitiske situation i Europa sig radikalt, og samtidig blev biogassen en del af en ny europæisk og dansk sikkerhedspolitik.

Fra både Danmark, en række andre europæiske lande og EU-kommissionen er der kommet det klare signal, at produktionen af biogas skal øges så hurtigt som muligt som et led i indsatsen for at udfase den russiske gas og samtidig sikre den grønne omstilling.
Biogas Danmark meldte hurtigt ud, at det er muligt at fordoble biogasproduktionen frem mod 2025-2026 – og at nå et 100 procent grønt gasforbrug allerede i fyringssæsonen 2027-2028. Som det fremgår af Frank Rosagers artikel her i bladet, vil det kræve fremrykning af de allerede besluttede biogaspuljer til 2024-2025, og at der skabes rammevilkår for yderligere vækst i biogasproduktionen efter 2025.

Biogassektoren er klart den sektor, der kan rykke hurtigst på opgaven med at udfase den russiske gas, men samtidig vil det kræve en halvering af det samlede gasforbrug, og det betyder, at der også skal leveres en enorm indsats for at erstatte private gasfyr med fjernvarme og varmepumper.

Konklusionen er, at der ikke findes en branche, som alene kan sikre en hurtig udfasning af den russiske gas. Det kræver en massiv, fælles indsats fra en række sektorer.

Udmeldingen fra Biogas Danmark er blevet mødt med stor interesse hos både politikere, grønne organisationer og medier. Både Venstre og SF har meldt ud, at de ønsker at fremrykke biogaspuljerne.
På sin side har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen svaret, at han vil se på alle muligheder for at gøre Danmark uafhængig af russisk gas, herunder øget biogasproduktion. Samtidig bakker både Klimarådet og Rådet for Grøn Omstilling op om, at biogasproduktionen skal forøges.

Dermed står vi med et godt udgangspunkt for at komme videre med den række af opgaver, der bliver afgørende for biogassens fremtid. Biogassen har medvind lige nu, og i den forbindelse er det glædeligt, at Nature Energy og biomasseleverandørerne har indgået en aftale, som giver et godt grundlag for øget biogasproduktion. I de kommende måneder skal der imidlertid fortsat leveres en markant indsats på en lang række både politiske og administrative sager, der i de kommende måneder får afgørende betydning for biogassens fremtid.

Udover en hurtig og kraftig vækst i biogasproduktionen er det en topprioritet at opnå mulighed for CO2-afgiftsrefusion for biogas, der leveres via gasnettet. Det er et emne, der skal tages op i forbindelse med forhandlingerne om den grønne skattereform, som ventes at foregå, inden Folketinget går på sommerferie 1. juni.

Endelig bliver det afgørende for biogassens fremtid, at der fastlægges en rimelig overkompensationsregulering i den eksisterende støtteordning. Dette er gennem lang tid drøftet med Energistyrelsen, og der ventes en afklaring inden sommerferien. Endelig er der en række andre, vigtige sager som regulering af metantab og krav om forsuring af afgasset biomasse mm, som sekretariatet også har fokus på.

For at understøtte denne indsats vil jeg hermed opfordre medlemmerne af Biogas Danmark til at levere et ekstra økonomisk bidrag til at gennemføre en kommunikationskampagne, der bringer budskabet om biogassens fordele bredere ud. Et eksempel på kampagnen ses på modstående side.

Denne udgave af Bioenergi Magasinet udkommer kort efter Biogas Danmarks generalforsamling og temadag, hvor branchen har haft god lejlighed til at blive opdateret om den aktuelle situation. Den 17. juni er undertegnede moderator på bioenergiscenen ved Nutrifair, hvor biogassens fremtidige muligheder er i fokus, og den 1.-2. juni holder Biogas Danmark et to-dages driftsledermøde, hvor der vil være fokus på erfaringsudveksling, vidensopbygning og drøftelser om blandt andet metantab, biomasser og gødningskvalitet af afgassede biomasser.

 

Gas til transport

nofoss

Samler viden og nyheder om
grøn gas til transport

Se mere her...

Annoncér

annoncer 215x100

Ram din målgruppe i
bioenergiMAGASINET

Hent medieinfo 2021 her

 

Brancheforeningen

biogasbranchen linko

Biogas Danmark arbejder for at sikre omstillingen til et fossilt uafhængigt samfund.