EC POWER kunne fredag den 4 fejre en usædvanlig fødselsdag på hele 30 år.
Der var taler ved direktør Bjarne Bogner, Lars Strogaard borgmester i Faurskov Kommune samt tidligere bestyrelsesformand Flemming Hynkemejer og Frank Wennerberg direktør i GreenFarm.
Ved samme lejlighed blev samarbejdet mellem GreenFarm og EC Poweer markeret med indvielsen af nyeste energianlæg til landbruget på pladsen foran EC Power.
- De kendte blå kasser kendetegner EC Power og jeg er stolt af, at stå her idag sammen med de dygtige medarbejdere og kunne byde velkommen til 30 års fødselsdag, sagde Bjarne Bogner i sin velkomsttale.
- Det har været en meget lang rejse med mange bump på vejen, men vedholdenhed og en evne til hele tiden at udvikle kombineret med stabile og dygtige medarbejdere er hovedårsagerne til at vi kan stå her idag, sagde direktøren.

Direktør EC Power Bjarne Bogner foran deres højt udviklede mini kraftvarmeanlæg som henvender sig til beboelsesejendomme, erhvervsejendomme og industrielle anvendelser, herunder landbrug
Han nævnte også at Statoil og Toyota i tidernes morgen kunne se mulighederne og valgte at investere i virksomheden, som et vigtigt element i udviklingen.
Samarbejdet med GreenFarm blev også nævnt som et vigtigt element i den fremtidige udvikling, hvor man nu kan tilbyd dansk landbrug energianlæg centralt ude på landbrugene og dermed bliver det enkelte landbrug leverandør af både varme og strøm.
Tyskland er det primære marked, men samarbejdet med GreenFarm og dermed indgangen til landbruget, kan være en ny milestone for EC Power med masser af muligheder for vækst.
Direktør for GreenFarm Frank Wennerberg roste EC Power for den konstante vedholdenhed mod udvikling i meget skiftende markedsforhold og under skiftende politiske agendaer.
- Ingen tvivl om, at i har gjort og gør det fortsat godt i et vanskeligt energimarked under transformation, sagde Frank Wennerberg.
- Om lidt skal vi indvie vores seneste energianlæg opført i et teknikhus klar til brug på et landbrug. det er nr. 15 i anlæg af rækken, hvor vi trækker energien direkte ud fra gyllen på gården og leverer varme og strøm til forbrugerne.
- Dette anlæg kan forsyne hele 200 husstandes forbrug og er et godt eksempel på det samarbejde vi har med EC Power. Det lover godt for fremtiden og jeres 30 års erfaring nyder vi godt af i Green Farm sagde direktøren

EC Powers lange rejse vises flot på fotoplanche.
Læs meget mere i kommende udgave af bioenergiMAGASINET.